6tilføjet af

Jeg har brug for svar, hjælp og viden

Hejsa.
Jeg har brug for et svar, har brug for hjælp og viden om hvad jeg kan gøre...
Jeg kan desværre ikke finde det andre stedet end her, og har skrevet det under ensomhed, for føler mig så ensom.
For at gøre en lang historie kort: Jeg går lige nu i skole og læser HF fag, min plan til august er at starte på den uddannelse jeg så gerne vil i kbh. -jeg er tilmeldt!!
Nu er verden bare faldet sammen igen, jeg kan ikke mere.
Jeg kommer ikke til at bestå de fag jeg er i gang med at læse -jeg har desværre haft for meget fraværd og for mange sorte dage.
Mit fraværd har skyldes abort, årsdag for min fars død, tristhed, sorte dage og uoverskuelighed.
Jeg skal d. 1 april flytte til kbh i en lejlighed med nogle veninder, dette vil jeg utrolig gerne, da jeg ikke har det godt med at bo derhjemme mere -hverdagen har forandret sig efter 2 dødsfald sidste år.
jeg har for et 1½ siden, efter min far døde, begravet mig i arbejde. jeg lavede ikke andet end at arbejde, jeg har aldrig bare siddet derhjemme og lavet ingen ting.
Men nu har jeg brug for en pause, har brug for et pusterum. Græder hele tiden og ved ikke hvordan jeg skal komme videre.
jeg kan selvfølgelig bare gøre fagene færdige og dumpe dem alle sammen, arbejde i sommerferien og begynde på min nye uddannelse til August. -som min plan er lige nu.
Men hvor er mit pusterum, min tid til at få styr på mig selv.
jeg havde selvfølgelig et ønske om at tage de fag og fuldfører dem, men når mit bagland er rodet og jeg selv har haft det rigtig skidt. Har jeg ikke kunne finde energien til det -desværre.
Jeg har længe vidst at jeg skal have noget hjælp, noget hjælp til at jeg får det godt igen. Men det er dyrt og hvis bare jeg kunne få lov til at være mig selv et øjeblik så tror jeg at jeg kan hjælpe mig selv lidt, ved at finde mig selv.
Jeg ville gerne stoppe de Hf-fag og være mig, finde ud af mig selv til jeg skal begynde på den uddannelse i kbh. Men jeg kan ikke lade vær med at arbejde for min husleje skal betales.
vil selvfølgelig gerne arbejde, og kan lide det. Men hvis jeg dropper ud og tager et fuldtidsjob igen, hvor er tiden henne igen. Hvor er jeg???
Mine spørgsmål var om nogen kunne svarer på om ens kommune kunne hjælpe en?? Kan man egentlig få hjælp nogen steder, eller skal jeg tage den hårde måde, og håbe at det nok går....
Jeg har ikke brug for at høre fra nogen at jeg bare skal tage mig sammen, for det gør jeg!! Jeg har altid lavet noget -bare glemt mig selv..
Bare glemt at få styr på hvad jeg vil, hvordan jeg har det.
Jeg kan græde og græde og græde, men kun når jeg er alene, derfor ved ingen hvordan jeg har det, derfor spørg jeg om råd her...
kan jeg får noget hjælp til min husleje bare i 2 måneder, så jeg kan komme ovenpå, finde noget hjælp.
Det er mange ord og tanker, håber ikke jeg fremstår som en der bare vil have tingene serveret, det vil jeg virkelig ikke. Kan bare ikke mere klarer alle op og nedturene. ved at det er på tide at få styr på mig selv, før det går galt...
Jeg er 20 år, og hvis livet skal være så hårdt og jeg aldrig kommer ovenpå………….

Hilsen ME
tilføjet af

Lille hjælp

Hej ME
Jeg syntes du skal kontakte din læge, det lyder som om du har en depression. Jeg ved at der på et tidpunkt var afsat midler til at pårørende kunne modtage psykolog hjælp ved dødsfald, alt det her vil din læge vide meget mere om. Jeg syntes du skal tage en time out og få hoved ovenvande, for lige nu ser du ikke helt klart. Din læge vil også kunne hjælpe dig med en sygemelding, hvis det bliver nødvendigt. Sidst vil jeg lige sige at jeg syntes du har holdt fanen højt og flot, men på et tidspunkt bliver man altså træt i armene. Jeg er sikker på at du vender stærkt tilbage.
Venligst
Helene
tilføjet af

hjælp!

hvis du ikke har brug for at bestå de fag for at komme ind på skolen i kbh, så tag da den tid du har brug for.
ang. hjælp, så gå til lægen og fortæl ham om din situation. Få ham/hende til at henvise dig til en psykolog (det er gratis når lægen henviser dig, men der kan være ventetid). Du må da have brug for at få snakket de to dødsfald igennem og hvad andet der røre sig i dig.
Nu ved jeg ikke hva by du bor i eller hvor gammel du er, men der er også rådgivning for unge rundt omkrig i landet, som også er gratis.
Du kunne også snakke med din mor.
Held og lykke
tilføjet af

lille ven

Kære lille ven
Dit indlæg rører mig dybt. Hvor er din mor i det her? Kan du ikke tale med hende? Eller et andet nærtstående familiemedlem.
Jeg tror du er i den situation, at du får taget alle dine problemer og rørt dem sammen i en kop. Så kan man slet ikke se hvad man skal stille op med nogen af dem.
Jeg tvivler på, at du kan få økonomisk hjælp med mindre du er sygemeldt. Og så er du vel nødt til at droppe skolen.
Psykologhjælp kan du måske får fordi din far er død - det skal du gå til din læge og tale med ham om.
Da du skriver at du er kommet ind på den uddannelse du har valgt, så går jeg ud fra, at du ikke behøver de fag, du dumper i - så vælg dem fra, hvis det er en mulighed og koncentrer dig om de andre fag. Eller drop skolen og nøjes med at arbejde, så du ikke bliver boligløs også. Brug den tid du har inden den nye skole til at komme dig lidt.
Jeg håber du kan bruge bare lidt af det, jeg skriver.
Knus og kram herfra
tilføjet af

*trøsteknus*

Stakkels dig, føler med dig, og kan godt lidt sætte mig ind i det..
Det lyder til du har en deprition.. eller hvordan det nu staves...
Mit råd er.. opsøg din læge.. får en snak med ham... det lyder til du ikke har fået gennemarbejdet sorgen.. og det er det som skal tages hul på.. måske lægen kan henvise til en terapøjt af en slags... (misstavning med vilje)
tror ikke du kan få hjælp til huslejen af komunen.. men måske et lille banklån kan hjælpe dig på vej...
Håber inderligt at du kommer over det... og passer godt på dig selv... også får du lige denne på vejen *trøsteknus*
Badboy out.
tilføjet af

Kære stærke du

Det som du fortæller om, kunne knække et voksent erfarent menneske. Flere dødsfald, at samtidig være ung og skulle finde sig selv. Når jeg tænker på hvilke svære følelser mine to døtre (20 og 22) har været/ er igennem under deres valg af hf/arbejde/uddannelse. Og hvor meget de både kan klø på og også være fortvivlet indimellem.
Og du står med stor sorg, som det vil tage alle mennesker lang tid at bearbejde.
Jeg synes, du har fat i det HELT rigtige. Nemlig at du kan mærke dig selv og dit behov for fred, fred. Og du har endda overskud til at se praktisk på det: hvordan samtidig klare huslejen og hvordan med tidsplanen for at blive klar til den uddannelse, du drømmer om?
Hvis jeg var dig, ville jeg helt realistisk undersøge de muligheder, der er for at få ressoucer og støtte fra andre. Jeg vil liste nogle forslag:
pkt. 1 må være straks at fortælle din læge om at sorgen over dødsfaldene suger kræfter fra dig og at du har brug for at få talt dine følelser igennem. Denne ordning med 5 psykologsamtaler efter nært dødsfald i familien findes så vidt jeg ved endnu. Og det er ingen skam over hovedet at bruge dem. Lægen vil formentlig straks give dig en henvisning. Det vil kunne lette dig lidt.
Så ville jeg checke hos min kommune, om det er muligt at få økon. hjælp til det, du har brug for: et par måneders penge til at leve uden at skulle knokle derudaf. Bare holde fri og finde dig selv. De vil nok sige desværre, men at du kan låne penge mod tilbagebetaling. Måske kan du først få lov til det, når du står og mangler pengene hårdt.. men tal alligevel med en socialrådgiver. De kender dine muligheder for hjælp iflg. loven.
Var jeg dig ville jeg ikke vige tilbage for at opsøge den berømt socialrådgiver med det store hjerte, Tine Bryld (bor et sted på Frederiksberg) og spørge hende hvad der er dine muligheder for at få hjælp. Hun bestyrede i masser af år flere brevkasser og gav uvurderlige råd i de mest indviklede menneskelige situationer. Hun er blevet en slags legende pga. sin dygtighed og viden.
Så ville jeg kort sige til mine nærmeste, familie og venner, at jeg er kørt ned og trænger til en pause, til at komme over sorgen, og komme på fode igen. De kan alle sammen selv bedst vurdere, hvordan de kan støtte dig. Du vil blive forbavset over, hvor megen hjælp de andre med glæde vil give dig. Af alle slags.
Det kan være sådan at din mor lige nu ikke har kræfter til at give dig den støtte, måske er hun selv knust af sorgen eller over svære ting i sit liv. Men du vil kunne få den nødvendige støtte alle mulige steder fra i stedet. Og senere i livet sikkert komme tæt på din mor igen.
Så ville jeg se om jeg havde 500 kr. til at få en enkelt time hos en healer eller psyko-kinesiolog eller - you name it. En altenativ behandler, der kun har den opgave at formidle ren kærlighed og energi til dig. Uanset hvor de nu henter den henne. Det har hjulpet mig selv (også med en reaktion, hvor er der noget til mig? efter mange år, hvor jeg klarede den på ren overlevelsesvilje, frygt for at gå ned og rovdrift på mine egne kræfter).
Så ville jeg overveje, hvordan jeg inden efteråret kunne skaffe mig luft. Og alligevel starte på ønskeuddannelsen. En anden her er inde på det: behøver du at tage alle hf-fagene? Hvilke er nødvendige til uddannelsen? Kan nogen tages senere? Her er det oplagt at spørge studievejlederen på hf. Min datter gjorde det sammen (dog uden at være presset som du).
Du virker som et utrolig stærkt og klart tænkende menneske, slet, slet ikke som en der er ved at få en depression! Langt fra. Du er kolossalt stærk og klog og har overskud til at give dette klare og neutrale overblik over din situation. Du vil komme langt som menneske, tænker jeg!
Derfor kan du let skitsere for dig selv på et stykke papir, hvad du vil prøve at gøre for at få et pusterum, og få støtte, fred og ressourcer. Måske et bestemt, lille job lige kan give dig ro. Det kunne du så tage i nogle måneder før du starter din uddannelse. Jeg har hørt at job som handicaphjælper på umage tidspunkter er godt betalt og kan give stor frihed. Må kunne findes via søgning på Internettet, bestemte firmaer formidler sådanne jobs.
Og imens du skriver på din handle - seddel: få ideer hos alle mulige mennesker til, hvad du også kunne gøre. De forslag du får herfra er bare nogen af dem.
Du er så klog og langtfra kørt ned (bliver det nok heller aldrig). Du er et sjældent menneske. Bare måden du her spørger andre til råds på.
Alle knus og varme ønsker fra mig
en mor
tilføjet af

enig

Jeg er helt enig med ovenstående, men tror ikke der er 500 kr tilovers til en healer 's*
Jeg har været samme sted som du er nu, og jeg lavede min egen terapi! Jeg besluttede mig for HVER DAG, at gå en tur på en time - hvis du har skov og strand i nærheden ville det være en god ide. Man tænker fantastisk godt over sig selv og sit liv, når man går der alene og ikke har andet at tage sig til end at tænke og sommetider kan frisk luft klare ens tanker så man finder en løsning, eller får planlagt noget man skal næste dag. Når du så kommer hjem fra turen, så skriver du dine tanker ned i en lille bog eller et hæfte, og laver en "to do-liste" over det du skal nå næste dag.
Men henvend dig hos lægen, og derefter hos kommunen til en start - men start allerede idag med en gåtur *s*
held og lykke - OG tro mig - uanset hvor sort det ser ud lige nu, så skal du nok klare den 's*
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.