Jeg hader magthaverne

Jeg hader magthaverne helt ubeskriveligt. De er skyld i at danmark er et uretfærdigt land. Lad mig blot liste nogle eksempler:
Politiet gider ikke modtage anmeldelser fra almindelige mennesker.
Konservative har reelt fjernet politiet fra gaderne.
Skattevæsenet stjæler med arme og ben ved at opdigte falske anklager og lave forkerte beregninger som dommerne bare godkender ubetinget.
Sagsbehandlere snyder borgerne under sagsbehandlingen, bl.a. ved at fjerne vigtige dokumenter, lyve, nægte at modtage breve, samt at opdige at breve er fremsendt.
Ankalgemyndigheden har uanede muligheder for at manipulere en straffesag, så det fører til justitsmord.
Dommerne er ikke kvalificerede til de sager som de skak dømme i, hvilket fører til uretfærdige domme og justitsmord.
Folk bliver varetægtsfængslet som torturmetode for at tilstå noget som de ikke har gjort.
Grundloven overholdet ikke af hverken politi, anklagemyndig eller dommerne.
Politikerne vrøvler om ubetydelige ting i samfundet og latterlige småbeløb som at folk får 800 om året i skattelettelse, mens de så stjæler langt mere med den anden arm.
Indvandringspolitikken savner nuancer. Der er mange indvandrere som er gode mennesker og de få som laver ballade tør og vil politiet ikke finde og straffe.
Landet har ikke uafhængige og objektive klageinstanser når modparten er en myndighed.
Advokater og især kammeradvokaten beriger sig på bekostning af den lille mand og sammen med dommerstanden suger de millioner ud af skattekassen. Dommerne sluger alle kammeradvokatens løgnehistorier rådt.
Lovgivning misbruges af alle magthavere til at begunstige sig selv.
Forsikringsankenævnet er en stor forbryderbande som har bestukket en dommer hos dem selv til at lægge navn til alle sekretariatets afgørelser uden at dommeren selv behandler sagerne.
Sociale pensioner tildeles efter hvor mange penge der er i kommunekassen og ikke efter lovens ånd og bogstav.
Ved tvangsauktioner over fast ejendom, rager advokaterne formuer til sig, fordi deres honorar beregnes efter ejendomsværdi som er steget markant, og ikke efter timeløn. Der er eksempler på at en advokat har fået honorar på 2mio for få dages arbejde.
Fogedretten kan iværksætte og gennemføre en tvangsauktion af folks ejerbolig mens man er ude at rejse. Når man kommer hjem, så har de solgt boligen for underpris.
o.s.v.
Jeg føler mig som slave i et land som ikke respekterer det enkelte individ og den private ejendomsret.

Men du ved, den der lever stille - lever godt. Undgå de har for godt "styr" på dig. Opfør dig, så de ikke kan "fange" dig i "noget". Og betal altid kontant, så har du måske en chance, du skal bare holde den gående lidt endnu. 😉

bensin på dit bål, men må jeg foreslå denne web side som siger det hele.😉
http://www.politikerlede.com/

Det er lige mig :-)

hviske, at jeg er helt enig. Man ved jo aldrig, hvad der kan ske.
Men du har ret. I en arvesag blev jeg/vi behandlet flabet af skifterettens fuldmægtig.
Arven fordelte vi selv, så det havde de ikke ulejlighed med, næe, det var en uforskammet behandling uden lige. Da jeg telefonisk udbad mig en kopi af et stykke papir råbte og skreg hun i telefonen om jeg troede hun lyver.
Jeg bevarede roen og sagde efter loven havde jeg ret til det og det var en arving i udlandet som gerne ville se det.
Det vil føre for vidt at fortælle alt, hvad jeg måtte finde mig i, for det var ikke så lidt. Men lidt vil jeg nævne.
Den første gang jeg kom i kontorets åbningstid var det lukket. Jeg rejste hjem igen med tog og bus.
Derefter ringede jeg og spurgte, hvornår det kunne passe jeg kom, jeg fik en tid nogle dage efter.
Næste gang kørte min mand for mig.
Da vi så ankom efter en køretur på 50 km var døren låst , kontoret lukket.
Det beklagede jeg mig over dagen efter, nå men så kunne jeg have ringet den samme dag og forhørt mig om de havde åbent.
Det gjorde vi så. Da vi ankom ville kontorassistenten ikke tage imod papirerne, for fuldmægtigen var ikke tilstede.
Det blev min mand lidt for meget og han sagde meget bestemt hun værsgod havde at tage imod dem. Nu havde jeg prøvet at aflevere disse papirer tre gange og vi kunne ikke blive ved med rejse 100 km, for at aflevere dem.

Efterfølgende skrev jeg til dommeren hvor jeg påviste at skifteretten ikke havde fulgt loven. Jeg skrev også, at jeg havde fået vejledning på et andet skifteretskontor, hvor de var noget forbavsede over den behandling jeg fik.
Det er jo en alvorlig sag for skifteretten/ dommeren at de ikke følger loven.
Jeg fik et uforskammet svar fra dommeren.
Jeg skrev igen og påviste nu ord for ord og arvelovens paragraffer, at de ikke havde fulgt loven. det var svært at komme udenom. Jeg fik et lidt mere høfligt svar , men ingen undskyldning. Og dommeren skrev så, han betragtede sagen som afsluttet.
Magt, magt, jeg kunne ikke gøre mere. Ekstrabladet gad ikke kigge på sagen, da jeg henvendte mig der. Som journalisten sagde, hvis jeg vidste hvor mange mennesker der blev dårligt behandlet. Så det interesserede ham ikke.
Jeg respekterer ikke mere domstolene her i landet. Det drejer sig kun om magt. Man har ikke en chance for at klage nogen steder. Alt hvad jeg foretog mig var helt lovligt og nødvendigt.

fået mig et par gode grinere, på den web side, men sørgeligt nok er det sgu sandt det der står på siden.😉

Hvordan havde du tænkt dig, vi så kommer videre herfra. Hvordan kommer vi op af kviksandet ?
Jeg har knoklet hele livet, og kun mødt uretfærdigheder. Nu er jeg gået i strejke, og yder ikke mere noget til samfundet. Jeg mener, hvem vil være med til at slå søm i deres egen kiste.

Jeg genkender det. Jeg har absolut ingen tillid til dommere, de er magtens arrogance i sig selv. Man bliver samfundshader når retfærdigheden ikke sker fyldest og samfundet vil tabe på det.
Hvis man er oppe mod magthaverne i en sag, så er risikoen for justitsmord overvejende sandsynlig hvis man er svag borger. Vi har i familiet måtte leve med utallige grove forbrydelser som er begået af disse kriminelle :-(

Ja, det bliver man. Jeg havde aldrig i evighed troet, at jeg skulle blive udsat for den behandling. Jeg troede på retssamfundet. Jeg har gemt brevvekslingen mellem dommeren og mig.
Det var endda vores mor, der lige var død. Jeg blev behandlet som om jeg begik en forbrydelse. Jeg er glad for at kunne sige, jeg bevarede den høflige tone. Måske også fordi fuldmægtigen var så uforskammet, så jeg tænkte, jeg i det mindste ville bevare værdigheden. Og så kunne hun ikke bagefter sige det var mig.
Jeg har et vidne, som overhørte den omtalte telefonsamtale, hun råbte så hysterisk og højt, at han ikke kunne undgå at høre det. Bagefter sagde han: Det klarede du flot.
Jeg bevarede roen skønt mit hjerte slog hårdt.
Jeg er ked af, jeg ikke optog samtalem. Jeg ved ikke hvordan man gør, men skal jeg nogensinde tale med myndigheder igen vil jeg have min søn med, så han kan optage samtalen.
Jeg ved ingen fornuftige mennesker vil tro på, man kan blive behandlet på den måde, når man kommer i et lovligt ærinde og selv taler høfligt.
Kun hvis man har prøvet det selv. Så bliver man også så chokeret over det at man dårligt kan fatte det.
Fuldmægtigen kan have været syg, men så kan dommeren ikke tillade sig også at føre tonen videre.
Men han er sikkert en ubehagelig chef og så skal der sparkes nedad i systemet.
Jeg er stadig chokeret, her flere år efter, over man kan risikerer at blive behandlet så ualmindeligt uforskammet.
Hvad bilder disse mennesker sig ind. De får løn af folket for at varetage og forvalte lovgivningen.
Jeg havde nogle få år i forvejen en lidt mærkelig oplevelse på det samme kontor. Jeg kom for at aflevere nogle bankbøger, som jeg havde opbevaret for en, der nu var død.
Jeg var ikke selv arving, men var betroet af vedkommende at tage mig af hendes pengesager.
Da var tonen også iskold og uforskammet. Da jeg oplyste, jeg ikke var arving, men blot havde taget mig af økonomien blev tonen helt anderledes.
Bagefter tænkte jeg, at jeg måtte have misforstået et eller andet, selv om jeg var noget forundret.
Men jeg skal lige love for, da jeg selv var arving efter min mors bo, så fik jeg mere end læst og påskrevet. I forvejen var min mor lige død og så denne forfærdelige behandling.
Hun var så "elskværdig" at oplyse mig om en udgift boet skulle betale. Så jeg betalte og fik senere en regning til, for det var ikke hende, der skulle have pengene. Så boet måtte betale en gang til. Heldigvis var det et mindre beløb. Men fra da af blev jeg forsigtig.
Jeg lånte lovbøger på biblioteket og læste selv arveloven, så jeg var helt klar over, hvad jeg skulle foretage mig.
Jeg indrømmer, jeg er stadig meget vred over den behandling, jeg fik.

Øv, jeg kender det godt. Hvad skal man gøre - emigrere? Jeg føler mig ikke mere tryg i mit eget land efter myndigheders overgreb og forsøg på justitsmord [:*(]