Jeg er så dum... Slå mig*

Hej.
I kunne faktisk være bedøvende ligeglad med det jeg skriver her... I kender mig ikke og der er mange indlæg om personlige problemer hver dag! Det er svært at forstå smerten i hjertet, når man blot læser det sort på hvidt. Tak fordi at du læser det her. Ved ikke hvad jeg skal gøre, men kan ikke holde det inge.
Jeg har en VIDUNDERLIG kæreste. Han har virkelig fortryllet mig... Helt bund ærligt, så har ingen gjort det ved mig som han har. Han har forandret mig og fået mig til at se livets lyse sider.
Jeg vil gøre alt for ham og ved at jeg også har ændret hans liv positivt.
Jeg græder ligenu! Jeg ved ikke hvorfor, men jeg føler ikke at han elsker mig. Eller JO! Han elsker mig, men der er noget jeg savner. Jeg føler ikke at han er stolt af mig. Jeg kigger i dette øjeblik på et stykke træ han skar i starten af vores forhold (7 måneder). Det er så simpelt, men så sødt. Bare mit navn og et hjerte... Jeg elsker den dreng, så jeg er helt bange for mig selv. Føler mig virkelig skræmt over de følelser der kommer op i mig... Er nærmest besat af ham! Har prøvet at stilne lidt af, men når jeg blot trækker mig lidt tilbage for ikke at overfuse ham, tror han at der er noget galt og bliver glad når jeg igen viser mine følelser for ham. De er SÅ store!
Han elsker mig... Det ved jeg! Han savner mig og vil så gerne gøre mig glad.
Jeg fulgte et råd og prøvede at snakke med ham om det. Han blev så ked af det. Han er følsom... Så nu siger jeg ikke mere!
HVAD ER DER GALT? HAN SKAL BARE VÆRE STOLT AF MIG LIGESOM I STARTEN... Han beundrede mig så meget. Føler mig virkelig så ynkelig ved siden af ham. Han kan alt og er altid så god og jeg er bare så utaknemmelig!
Er det evt. bare den første forelskelse der er ved at lægge sig fra hans side og mig der svæver rundt? Kender du til noget lignede...
Jeg kunne sikkert godt bruge at blive sat på plads, men prøver virkelig at tro på når han siger det og knusser og krammer!
Prøver at tage mig sammen... Føler bare at jeg elsker ham mere end han elsker mig!
Skal lige siges at vi kun er 18 år, men det gør ondt alligevel.
mvh

Du drømmer, og derfor , du føler dig uvilkårligt opløftet.
Sikke' slags kærlighed æhh.

Jeg kender kun alt for godt det du skriver.. havde det lige sådan med min kæreste det første år af vores forhold.. jeg følte heller ikke at han elskede mig så meget som jeg gjorde ham..
Jamen alt det du skriver passer perfekt til hvordan jeg ville beskrive det..
Men tag det stille og roligt, jeg er sikker på han elsker dig lige så højt som du gør ham :o)
Vil da sige at min kæreste og jeg nu har været sammen i 5½ år og har 2 dejlige børn sammen. og Planer om at blive gift inden for de næste par år..
Jeg var samme alder som dig da vi begyndte at være sammen.. Så det du føler er ganske normalt..
Håber det hjalp dig lidt..
knus

Jamen , der er da meget I to kan snakke om.
Ikke taler nej nej og bestemt nej -,fordi : kun rigtig kærlighed taler

Det gjorde det virkelig... Måske det er godt med størk kærlighed, selvom det er hårdt til tider...