jeg er lidt i dilemma

jeg ved ikke om jeg vil konfimeres jeg tror ikke på det der står i biblen og så er den eneste grund til at blive er at man for gaver og det er en dødsøynd at være egoist (mener jeg)
Hvad skal jeg gøre

Min personlige mening er, at hvis du ikke kan stå inde for den bekræftelse du giver, ved at blive konfirmeret, så lad være med at blive konfirmeret.
Bare min mening
God jul

Hvis du ikke føler det mindste for konfirmationen og for at blive konfirmeret, gør du det jo kun for gavernes og festens skyld. Det kaldes griskhed.
Så hvis dit hjerte ikke er med på konfirmationen, skal du lade være
MVH
GL

Det er ikke Bibelen der er forkert, men konfirmationen er i bund og grund forkert.

Hvor mange af dem som går det igennem nu til dags, tror virkelig på det?? 1%?? 5%??
så 95-99% af dem som bliver K'et nu til dags, gør det for festen og gavernes skyld.
forstår dit dilemma, så snak med dine forældre om det, og forslå en "kom til alder" fest istedet, og drop det "pjat" med kirken.

Hvis du ikke tror på Gud, men alligevel gerne vil holde festen og alt det der følger med, så kan du blive nonfirmeret. På den måde kan du alligevel markere at du er "ved at træde ind i de voksnes rækker" selvom man vel ikke helt er det idag når man bliver konfirmeret...

"Døddsynd" er et kristent begreb, hvis du ikke er kristen skal du nok ikke bruge det ord.
Men det er forkerte er jo at gå op i kirken og bekræfte din kristne tro...for at få gaver. Det er lodret løgn...og DET er sgu dumt at starte sin voksne tilværelse med en løgn.
Jeg synes det er fedt du tænker over det, det gør dig så moden som det forventes af en konfirmand...Men klart jeg synes du skal have festen og gaverne...det skal bare være på det rigtige grundlag.
ÆRLIGHED, som du viser betyder noget for dig, gør dig til et godt menneske....uanset som du er kristen eller ej....Det gør dig ikke nødvendigvis til et godt menneske at blive konfirmeret, og da slet ikke hvis det ikke siger dig noget.
Jeg synes faktisk du er meget nærmere en voksen tankegang end dem, der lader sig konfirmere fordi de andre gør, eller mor og far forventer det.
Men omvendt er det store ord at tage i munden at sige du ikke tror på det, der står i biblen, for VED du alt hvad der står i biblen?
Den periode, hvor man går til præst, der lærer man meget om biblen...jeg synes jo at beslutte sig for ikke at blive konfirmeret...EFTER man har gået til præst...det er meget stærkere og en meget mere gennemført beslutning.
Men det er VIGTIGST, at du bevarer din ærlighed.
Bare min mening...

Enten bliver man konfirmeret eller også gør man det ikke!!!
Det dér men en nonfirmation synes jeg er hyklerisk!!! Det er bare en undskyldning for at få gaver. Derudover risikere man at fornæmme nogle af de ældre familiemedlemmer, så hellere lade helt være!
Hvis det er gaver der lokker, så må man holde en større fødselsdagsfest, men det skal ikke gå hen og blive en konkurrent til konfirmationen.
Når man træffer valg i livet, må man tage konsekvenserne. Man kan ikke både puste og have mel i munden på samme tid.
Når mine børn når den alder skal de gå til præsten for at forstå hvad konfirmationen går ud på. Derefter kan de selv vælge om de vil konfirmeres eller ej, men valget skal være udfra et kendskab om konfirmationens grundlag. Vælger de konfirmationen fra, så kan man ikke holde en nu-bliver-jeg-voksen fest.
Er iøvrigt ikke konfirmeret selv, hvilket min mor valgte på mine vegne.

det er nemlig det allervigtigste, at forblive ærlig, og så må man handle i overensstemmelse med den måde man forstår tingene på.

nu er jeg ikke i dilemma mer tusin tak