JA! invalid?!?

Er jeg det?
Har jo været som enhver anden "teenager" i vinter og ikke giver bevæge mig ud i sneen hvis det på nogen måde kunne undgås.
Derfor gik der faktisk 2-3 mdr hvor den eneste gang jeg havde var fra sofaen på toilettet og tilbage. Altså mere eller mindre 23 timer i døgnet i "sengen".
Det har jeg gjort før. Og har da også mærket en hvis svækkelse og at jeg fx ikke længere kunne løbe efter bussen og den slags, eller efter noget andet for den sags skyld ;)
En dag oplevede jeg så noget ubehageligt som jeg absolut ikke havde regnet med: Jeg faldt. Ville "løbe" min knallert igang, men jeg fik den knapt nok af støttebenet før jeg lå på jorden.
Heldigvis var jeg da stadig hjemme så jeg kunne jo blot kravle ind i min sofa og tænkte? hva faen skete der der??
Jeg gav sneen skylden - der lå sne på det tidspunkt og der er da også noget som føles "forkert" i mit knæ.
Så jeg lod tiden gå. I hvert fald til sneen var helt væk før jeg ville forsøge mig med knallerten igen. Men så en aftenstund begyndte jeg at gå og falde eller snuble over et lille dørtrin...
Til sidst faldt jeg og fik jo efterhånden sår og skrammer på knæet, og fandt ud af at jeg faktisk ikke kunne rejse mig fra gulvet uden at have noget at trække mig op i - en håndvask - en sofa, eller lign.
Til sidst måtte jeg på hospitalet hvor jeg efter en måned fik konstateret "dropfod".
Nu er jeg godt nok født med "klumpfødder" men dropfod havde jeg aldrig hørt om.
Efter hvad jeg kan finde ud af på nettet er det hersens dropfod desværre en slags permanent nerve-skade som gør at ens fod "slæber efter" og man derfor er gangbesværet, og at dette IKKE kan rettes eftersom nerven er skadet... XD!!!!!!!!
Vil det så sige at jeg skal til at indrette mig på et liv som handicappet? Jeg kunne i forvejen ikke gå normalt - men nu går jeg åbenlyst "underligt" - og gerne med støtte fra albuestok hvis jeg skal gå mere end få meter! Og det ser jo stadig dumt ud.
Samtidigt kan jeg fx ikke gå på trapper og dermed fx heller ikke stige op i en bus!
Og hvis jeg skal forberede mig på det her permanent, hvor meget hjælp kan jeg så forvente/kræve af kommunen?
Hjælp til transport - fx til læge/tandlæge eller de samtaler de selv indkalder mig til?
Hjælp til rengøring, og anden alm husholdning - det er umuligt for mig at gøre meget andet end at benytte paptallerkener og færdigmad til mikroovnen ;/
Hjælp til indkøb? Jeg har ellers en fin 2-hjulet knallert jeg brugte hele sidste år men den tror jeg sgu ikke jeg kan styre med dropfod. Så vælter jeg bare og risikerer større skader...
Hjælp til evt handicap-venlig bolig? Den jeg har nu er ganske enkelt for lille når man ikke er "smidig".
Hjælp til - ja nærmest alt muligt?
Jeg kan - med besvær - selv klare det HELT basale som toiletbesøg, tage tøj på (under forudsætning af at noget er vasket), tage bad, og tage mad i køleskabet.
Men fx en gåtur på 100-200 meter nej tak, så er mine ben knækket sammen inden, og så ligger jeg altså på jorden og "spræller"... folk kan blive meget chokerede over når det sker, og jeg risikerer da også at skade mine knæ yderligere hvis jeg forsøger at gå længere end jeg mener er sikkert - typisk på toilettet eller tømme postkassen går også lige.
Men handle ind og sådan noget... foregår lige nu ret dyrt ved enten privat udkørsel (bor 30 km fra nærmeste familie), eller hos superbest som kan sætte alt andet end tobaks-og frost-varer af foran ens dør, mod betaling naturligvis.
Lyder det som en førtidspension??? Jeg er kun 29, men ok hvis jeg skal indstille mig på det så må jeg jo gøre det. Jeg aner bare ikke lige hvordan jeg skal gribe det an og hvad jeg har krav på eller ikke krav på.
Især en handicapbolig i nærheden af hvor min datter bor ville nok gøre underværker sammen med en 3-hjulet el-scooter eller lign, men kan man forlange sådan noget af kommunen?

Den normale måde at afhjælpe en dropfod er en skinne. Sådan en laver en bandagist. det er vist den hjælp, der tilbydes.
Jeg tror, det giver dig store problemer, at du er muskelsvækket, fordi du ikke bruger din krop. Den skal jo nok trænes et stykke tid, for at fungere normalt igen.
Det er kun bjørne, der går i hi. Vi andre rører også på os om vinteren.

Nu må du sgu tage dig sammen. Fandme om jeg vil betalt til sådan en doven slambert resten af dit liv.
Hvordan satan kan man være så doven at man opholder sig 23 timer i sengen i 2-3 måneder - og man er 29 år????? OG HAR EN DATTER.
Det eneste du har krav på, er et enormt spark i din dovne røv. Handicapbolig, handicap scooter. Hvad fanden tænker du på. Kom dog i gang.
Hold da op hvor er jeg foraget. Du skulle skamme dig - dybt og inderligt. 29 år - du har mindste 40 år tilbage. Hvad har du tænkt dig? - sidde i sofaen og sygne hen? Fatter det ikke - FATTER DET SIMPELTHEN IKKE.

At du SIMPELTHEN IKKE FATTER DET!
Du kunne lave en "lille" test som måske kunne få dig til at fatte det: Forestil dig at du mangler din højre fod, bare 1 dag eller noget, du kan intet bruge den til, og i din venstre arm har du så en pind eller lign som du så heller ikke kan bruge til meget andet end det...
Du burde jo så opsøge samtlige sygehuse mv og "spotte" alle som kig med krykker eller ligefrem sad i kørestol og give dem et "los i røven!".
Ak ja, jeg kunne heller ikke helt sætte mig ind i hvad det vil sige at være handicappet - før jeg selv blev det!
Du er faktisk så uforskammet at du selv burde have det los i røven! Tror du selv jeg synes at det er "for sjov" eller "dovenskab" at jeg nu må se frem til at gå til min fars 60-års fødselsdag - med en krykke? NEJ - hvis den kunne undværes tro mig så fik sygehuset den også retur med det samme.
Ja OG jeg HAR EN DATTER! Katastrofe eller hvad?

ingen der er syge, om så de kommer med hovedet under armen.😉

bare helt fint med dig, hvis din fod ikke bliver bedre og du ender på førtidspension? For det lyder næsten sådan med den måde du skriver det på.
Men ærlig talt så tror jeg ikke du kan forvente særlig meget af kommunen, sådan er det, stort set ligemeget hvad man fejler. På det kursus jeg går på for arbejdsløse, der er en mand der mangler begge sine ben, han skal også søge job. Det er ufatteligt svært at få førtidspension, især i dag, det var nemmere før i tiden. I dag skal alle ud i job, også selvom der ikke er noget, og selvom de er dødeligt syge. Du må kontakte kommunen og se om du kan få banket ind i skalden på dem, at du har brug for nogle hjælpemidler og så se hvad de kan give dig, men du skal nok ikke regne med det helt store.