Hvorfor skal det altid være mig?

Min kæreste er verdens dejligste kæreste og vi har skøn sex, men det undrer mig at det altid er mig der skal tage initiativet til det. Når jeg lægger op til noget skal der ikke meget til før han er tændt og er helt med på det hele, derfor forstår jeg ikke hvorfor det er mig der skal tage initiativet.
Jeg har selvfølgelig spurgt ham hvorfor han ikke gør, men han kan ikke se det er noget problem. Det får mig bare til at føle at han ikke har lige så meget lyst til mig, som jeg har til ham og det gør mig lidt ked af det. Jeg savner så meget at han kommer og begynder at kysse mig, stikke hænderne ind under min bluse og bukser og tænder mig. Det er jo ikke fordi jeg ikke nyder at komme til ham, men jeg har så meget brug for at han også viser mig samme interesse.
Giver dette overhovedet nogen mening eller er det bare mig der er et brokkehoved?

om det er helt det samme. Jeg mangler faktisk ikke berøring og fysisk kontakt generelt. Det er kun mht det seksuelle. Han er god til at komme og kysse mig, tage mig i hånden, lægge armen om mig, nusse mig osv. Men det er aldrig på en måde der lægger op til sex.
Jeg føler intet behov for at gå fra ham for at få ham til at forstå nødvendigheden af at han tager initiativet til sex ind imellem, men det kan jeg bestemt godt forstå man kan føle hvis man har en kæreste som aldrig giver en nogen af de her små opmærksomhedsberøringer i hverdagen. Det har jeg prøvet og det kunne jeg ikke holde ud ret længe. Jeg var træt af at han ikke kunne forstå mig og han var træt af mit brok.
Mht den kæreste jeg har nu og har haft i mange år har jeg faktisk ikke noget at brokke mig over ud over dette. Han er på alle andre måder meget lyttende, forstående osv.