7tilføjet af

Whirlpool gaskogeplade?

Hej.
Jeg har i snart et par uger gået og sat køkken i stand. Det hele skulle efter planen blive færdigt i morgen, men tidligere idag ringede min vvs'er så og sagde at hvis min gaskogeplade var fra Whirlpool måtte den ikke sættes op. Den er købt i ikea, men jeg kan se at den er produceret af Whirlpool så det skaber jo åbenbart problemer. Jeg har bygas.
Mit spørgsmål er nu - hvad er det han snakker om? Jeg har ikke kunne finde noget på nettet der omhandlede samme problem!? Og jeg ville finde det meget mærkeligt, hvis Ikea sælger noget der ikke må sættes op? Kan det være fordi det ikke må sættes op med bygas?
Min vvs'er tager selvfølgelig ikke sin telefon, så jeg er en smule forvirret. Håber der er nogen der kan svare på mit spørgsmål.
Mvh
TBB
tilføjet af

Du er vist på den.

Hvis din Whirlpool er lavet til flaskegas, får du ikke en vvs mand til at tilslutte den til bygas.
Årsagen er den simple, at det er to forskellige gasarter, og hver gasart, har sin egen specielle brænder. Derfor vil han ikke tilslutte den.
Bygas skal blandes med et antal % luft, medens flaskegas skal blandes med en anden % luft, og på den måde bestemmes brænderne altå. Det er forskellen på bygas og flaskegas.
Håber du forstår det jeg skriver.
tilføjet af

Forstået :)

Jeg forstår godt hvad det er du skriver🙂Det undrer mig bare at der ikke står noget om det på Ikeas hjemmeside og at man ikke kan finde noget information om det nogen steder.
På hjemmesiden står der at det skal være en "fast installation" hvilket i mine ører lyder som fast, altså bygas og ikke flaskegas.
http://www.ikea.com/dk/da/catalog/products/10159829
Men nu er jeg ikke vvs'er så har absolut ingen forstand på det.
Kan man ikke skifte dysserne eller hvad det hedder? Eller gøre noget? For der er allerede skåret ud til den i bordpladen :/
tilføjet af

Det er rigtigt.

Det ser ud til, at fast installation betyder bygas, men det kan jo i princippet lige så godt være flaskegas i flasker på 33 kg. og det skal der jo også en vvs mand til at klare.
Det med at skifte dyser går ikke, for dysen sidder jo i bunden af det rør der blander luft og gas, så det rør som dysen sidder i, skal altså udskiftes med et andet rør der blander luft og gas på en anden måde. og så kan du billigere skifte til et nyt komfur.
Det er så her min viden om det ender, for nu har jeg nået grænsen for min viden om gas.
Held og lykke med dit projekt, jeg håber det går godt.
tilføjet af

Så tager jeg over

Det skulle ikke være noget problem at lave det om.
Jeg har flaskegas og købte ny Smeg kogeplade for nogle år siden.
Den er fra fabrikken indstilet til en anden gastype, bygas eller naturgas, husker det ikke.
Det vidste jeg ikke var noget problem for min nabo købte også et Smeg komfur for flere år tilbage. De bruger også flaskegas og jeg var der mens han selv stilede det om fra fabriksindstillingen til flaskegassen.
Jeg har da også selv lavet den omstilling på min kogeplade.
Der følger ny dyser med og en vejledning til hvordan luften skal omstilles, det er så og så mange millimeter at luftåbningen skal være på hver brænder, og dyserne skiftes til dem som hører til flaskegassen.
Det er en meget let ting at gøre, kræver bare lidt omtanke og at man tager sig tiden til det, meget lidt værktøj, dog er en skydelære nødvendig for at måle afstanden på luften.
Se nu er det bare sådan at det må man ikke gøre selv, vvs manden må sikkert heller ikke for man siger at gasanlægget skal trykprøves af et godkendt prøveværksted.
Det koster en lille ferie at få gjort, så se stort på det og gør det selv.
tilføjet af

Har engang selv haft det samme problem

Jeg er blikkenslager, og jeg skulle sætte et komfur op i Kbh, og der var også bygas, men det var kun et spørgsmål om at få andre dysser i komfuret, i mange tilfælde følger de med i dag, men det er ikke noget DU selv skal "rode" med at skifte.
Bygas er ret så giftigt, men tal med "ikea" om det, det kan være at de har en der skifter dysserene, men det bør din "vvs" vide alt om, ellers har han vist sovet lidt i undervisningen da han "trak" sit svendebrev.
Held og lykke med det nye køkken.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen
tilføjet af

gad vidst

om der overhovedet findes noget problem ham den forfulkgte uskyldighed pouljorgensen ikke har haft, hans indlæg er faktisk utrolig morsom læsning for de fremstiller ham som en forfulgt uskyldighed der forrestsen modsiger sg selv med jævne mellemrum. Endelig må man formode han er et pænt stykke over 135 år gammel med alt det han har oplevet.
tilføjet af

Jer er nu helt...

..... gæt hvilke ord der nu kommer.... TRYG ved tanken om at Poul engang har arbejdet som blikkenslager. Det der undre mig er at man kan føle sig TRYG ved at sætte en blikkenslager til at arbejde med gas.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.