Hvorfor misforstår mennesker Gud?

Ærede debattører og gode borgere.
Jeg vil gerne spørge om følgende. Hvorfor misforstår mennesker Gud? Nu tænker du måske, at "det gør mennesker heller ikke" eller Jehovas Vidner vil sige, at "det gør vi heller ikke", men spørgsmålet er om mennesker misforstår Gud og hvordan det?
Jeg vil give et eksempel.
ca. 4.000 år før Moses blev født levede Set, Enok, Abraham, Isak og Jakob samt millioner af andre mennesker rundt omkring på planeten Jorden.
Her dyrkede man jorden, plukkede træernes frugter og buskenes bær. Man holdt husdyr og gik på jagt; for ikke at tale om endnu længere tid tilbage hvor jægere jagtede Mammutten. (det kan man se på ”hulemalerier”)
Man levede sammen i små samfund og parvis og kvinderne fødte børn og mændene var altså jægerne indtil de blev jordbrugere (agerdyrkere) og nogle fiskede.
Det var så det daglige liv og de livsvilkår som gaves. Engang imellem fristede tilværelsen en hård tid som tilskuere eller ofre for naturkatastrofer så som orkaner, oversvømmelser af hele land områder og vulkaner og på himmelen sås engang imellem lyn og hørtes torden og der gaves også Kometer der kunne ses som lysende himmelfænomener med ildhale efter sig.
Desforuden kunne nattehimmelen jo beskues, hvor milliarder af stjerner lyste foruden månen.
I den sammenhæng fabulerede menneskene over tilværelsen og på et tidspunkt i menneskehedens tidligste tid, skabtes en følelse og respekt eller frygt for naturfænomenerne og livets smerter. Så som døden.
Efterhånden blev mennesker mere og mere sofistikerede og det endte med de store marmorpaladser og andre bygningsværker der også var til Guderne, som man i mellemtiden havde opfundet.
Endelig fremstod Abraham som Bibelen taler meget om. Han blev født i Kaldæa (Babylon) og dyrkede Guderne på sin egen måde.
Men, indtil da drejede livet sig for det meste om at overleve, forholde sig til tilværelsen og bekæmpe fjenden. Her er det vi er nået til hvor Moses efter mange års uddannelse i Ægyptens gudelære og visdom får held med sig til, at føre den etniske gruppe han tilhørte og som boede i ghettoen kalder Goshen`s land. Han fik held med sig til, at ”flygte” ud af Ægypten under store besværligheder både fra sin egen gruppe, men også fra Ægypterne.
Her starter historien så.
Moses mener, at Gud giver ham specifikke anvisninger til på om hvordan Gud vil de skal leve. Derfor giver Gud dem også nogle leveregler der snarere har karakter af bud og love kendt under navnet Moseloven.
Her åbenbare Gud hvad Gud står for og forventer af os mennesker, mest til at begynde med ”sit folk” Israel. Disse (folket) var jo efterkommere af Israel, Jakob der var søn af Isak der var søn af Abraham.
Gud sagde: Du må ikke ihjelslå.
Derfor er mit spørgsmål (mit ærinde) at påvise, at det mente Gud overhovedet ikke. Og når Jehovas Vidner henholder sig til, at de ikke går ind for krig fordi de vil ikke ihjelslå, mener jeg de lyver.
Det vil denne debat afdække. Om Gud vil.
Venlig hilsen
Ven af Sandheden.

Handler bibelen ikke om at israelitterne er guds udvalgte folk? Hvorfor skal jeg så læse bibelen hvis jeg ikke har noget som helst med israel at gøre, og deres mellemøsten politik ikke interesserer mig? Det ser jeg ikke som UBETINGET kærlighed.

Hej Harmonisk,
Tak for dit svar. Jeg glæder mig til og forventer en ligeværdig debat med dig. Jeg synes det er et meget sigende og relevant indlæg du kommer med her, som et svar / spørgsmål.
Du skriver:
”Handler bibelen ikke om at israelitterne er guds udvalgte folk? Hvorfor skal jeg så læse bibelen hvis jeg ikke har noget som helst med israel at gøre, og deres mellemøsten politik ikke interesserer mig? Det ser jeg ikke som UBETINGET kærlighed.”
Citat slut.
Kommentar:
Ja, det er korrekt. Derfor siger du: ”Hvorfor skal jeg så læse bibelen hvis jeg ikke har noget som helst med israel at gøre, og deres mellemøsten politik ikke interesserer mig? Det ser jeg ikke som UBETINGET kærlighed.”
Citat af Harmonisk slut.
Kommentar:
Ja, jeg kan godt se hvad du mener (pointet), men det mener jeg netop er dit problem. Nu er jeg på vej ud af døren, men jeg vil gerne tale med dig om lige netop det du skriver.
Jeg ser sådan på det, at de relationer vi mennesker har til hinanden er betinget af historiens gang og det syn vi derfor anlægger på hinanden.
Grunden til det interessere mig er fordi jeg vil gerne forstå, det der med Gud og jeg vil gerne forstå hvorfor alle mulige og umulige grupperinger i verdenssamfundene gør som de gør og mener, at netop deres fidus er den bedste måde, at skabe en ubetinget kærlig verden?
Det vil jeg gerne diskutere. Om vi kan blive enige vil tiden vise. Jeg har selv skrevet mange artikler om Buddhismen og den sammenhæng der i hele Buddhismens karakter der klart harmonere med Bibelen og især Jesu lære.
Så hvilken terapi skal man vælge? Det er spørgsmålet, men først må man kende forløbet.
Venlig hilsen
Ven af Sandheden.

Hej igen min ven af sandheden,

Du srkiver:

"jeg ser sådan på det, at de relationer vi mennesker har til hinanden er betinget af historiens gang og det syn vi derfor anlægger på hinanden."

Mit svar:
Jeg ser sådan på det at uanset hvilken "vej" eller hvilken terapi man vælger så skal man vælge en som netop sletter de "regnskaber" som vi går og bærer rundt på og som betinger sig af historiens gang. Det som jeg mener er, at vi skal kunne møde folk uden at have disse "betingelser" fra historien for kun sådan kan vi leve i nuet, og ikke i "nuet hvilken er betinget af historiens gang" og det syn som vi derfor anlægger på hinanden.
Ja, jeg er sikker på at du nok godt kunne have gættet dig til mit svar.
En anden tanke jeg har er, tænk hvis man tog samtlige af de mennesker som lige nu bor i og omkring Gaza striben og på magisk vis fratog dem deres syn som er betinget af fortiden så de kun ER hvad de er lige nu, og ikke hvad de tror at de er som betinger sig af fortid og andre relationer - mon der ikke så ville være fred i dette område, da de på denne måde kun ville kigge rundt og indse at de er mennesker, helt ligesom alle de andre mennesker som de kan se til højre og til venstre for dem.
I mine øjne er vi alle ens - og religion og tro mener jeg ikke at adskille os. Gud har skabt mennesker, og jeg mener at mennesker skaber deres tro. Derfor mener jeg at tro ikke er en nødvendighed, fordi at vi med vores tro emner at vi kan hæve os over det som er Guds værk - og netop det anser jeg for uvidenhed. For mig er kærlighed vejen - og for at jeg kan opnå fuld kærlighed er jeg nødt til at vaske forvirring ud af mit sind; Mine fordomme og mine betingelser - og til det vælger jeg at bruge yoga og meditation, for for mig handler disse to ikke om at tro - ligesom det at tage et bad ikke handler om at tro.
Når jeg går i bad for at vaske mig bliver jeg ren uanset hvad jeg tror på eller ikke gør - og på samme måde virker yoga og meditation - det renser sindet uden brug af en tro.
Yoga er noget som man gør - fordi den renser kroppen, og meditation betyder:
"ikke handling", for kun ved ikke handling renser man sindet og alle de betingede følelser som vi hele tiden bærer rundt på i sindet og som påvirker alle vores nutidige og fremtidige handlinger. Det er karma, eller udrensning af karma.
For mig er troen på kærlighed højere end noget andet - og det siger jeg lige nu, i min stadig forvirrede tilstand, for inderst inde ved jeg at intet er højere end noget andet. Vi er den eksistens som Gud har skabt, og når vi fjerner egne ønsker om at ville være specielle indser vi at vi ikke handler om værd, men om kærlighed eller ikke kærlighed; Og denne er kun kærlighed når denne er ubetinget.
Nåh, nu vil jeg ikke kede folk mere med kærlighed; jeg var bare "nødt" til at skrive det igen, for enten er den en del af mig, eller en del af mit syn. Jeg bliver nok nødt til at meditere noget mere for at finde ud af hvilken af delene det er. Ved meditation gør man de dele af sindet som før var ubevidste til bevidste - man bliver mere bevidst om sig selv og sine omgivelser - mere ren; Og selvom at yoga og meditation er min vej, kan jeg ikke adskille det fra den virkelighed som jeg lever i og sige at det ikke OGSÅ er en vej til Gud. Denne vej til Gud ser jeg bare ikke som en vej til et bestemt sted som ikke er HER, men som en vej hvorved jeg RETURNERER til HER og NU, til det som Gud har skabt - til det at være et helt, sundt og kærligt menneske - lige som Gud har skabt os.
Amen :)

Hej harmonisk,
Det er rigtig godt skrevete. Jeg er desværre ikke lige "fri" nu, men jeg vil vende tilbage til dit indlæg her.
Det er rigtig godt og jeg vil meget gerne tale med dig om dine synspunkter her.
Venlig hilsen (så længe)
Ven af Sandheden.

israelitter/jøderne tror på frelse gennem de handlinger de gør gennem livet ved at følge moseloven, mens kristne tror på frelse gennem troen. Og der er den regel med at man ikke må slå ihjel, men at man må bekæmpe sin fjende. Og for at bekæmpe sin fjende, kan det være nødvendigt at skulle slå ihjel, alt efter hvilken situation man sidder i? Eller skal man være fuldstændig naiv og slette alt historie fra sin hukommelse og håbe der ikke vil foregå flere myrderier? Det kunne godt være meget risikabelt og ikke noget man kan forlange af udsatte folk.
Det kommer også an på hvilken situation man sidder i. Nu er det en meget kompliceret situation i Israel og Palæstina. Jøderne været igennem mangt og meget, ikke mindst forfølgelse og holocaust. Så fik de landet Israel, og folk der boede i og omkring landet, brød sig naturligvis ikke om det. Det er jo det krige for det meste handler om; land og naturressourcer, her nok mest land og landets historie.
Man kan ikke bare bede folk glemme hvad de har gjort og hvad andre har gjort imod dem. Det kan godt være det er storsindet og beundringsværdigt, men man kan ikke bede folk om at være sådan. Det er ikke løsningen. Løsningen er kommunikation, realistisk planlægning af fremtiden for begge folk, og gensidig forståelse gennem kommunikation. Man skal håndtere de ting som sætter folk op imod hinanden og istedet se hinandens behov. Det kunne være uenighed om hvem der er Guds udvalgte folk, men at man derfor godt kan respektere og leve side om side. Der skal være en massiv folketerapi mod gensidig tilgivelse og forsoning mellem parter ligesom i man gør i flere dele af Egypten.
Vil gerne skrive mere, men har desværre ikke mere tid nu. Vil gerne vende tilbage senere og debattere.
Mvh. Elpo

Problemet er som altid at der findes et OS og DEM. Jeg tror ikke på nationaliteter. For mig er vi alle mennesker. -og så er den ikke længere herfra. :)

Endnu en gang. Gud eksisterer IKKE, Gud er et begreb og ikke en person, som iøvrigt ikke skabte mennesket, men mennesket skabte gudsbegrebet.