hvorfor lige på den måde

jeg sidder her og tænker... hvorfor...
min søsters kæreste begik selvmord sidste weekend - de havde haft nogle problemer det sidste års tid og han har været langt, langt nede - men ikke rigtig vist det til nogen, ihf ikke nok til at vi vidste at det stod så slemt til.
de havde skændtes om formiddagen, og da hun tog over til min mor (hvor vi skulle holde hendes fødselsdag om aftenen) gjorde han det. Da han ikke kom til maden, undrede de sig og min mor løb derover. Her fandt hun ham - jeg er bare glad for at min søster ikke skulle se ham bagefter.
De havde ellers en aftale med en psykolog i denne uge... men det hjælpe intet nu. men hvorfor, jeg kan ikke forstå hvordan man kan komme så langt ned, det tror jeg aldrig jeg vil komme til...
jeg prøver så vidt muligt at lade være med at tænke "hvis bare" selvom det til tider er svært... hvordan har i andre gjort som kender til dette? det vil være rart at høre fra andre

Ikke du kommer til at forstå dette nogensinde
man skal gennemgå selv
for at forstå

Jeg mistede min far ved selvmord, da jeg var 14 og man kan ikke slippe for tanker om skyld, skam, vrede osv. Men man kan heller ikke gøre en s... for at ændre på det skete og man vil aldrig komme til at forså den døde. Desværre tror jeg alle mennesker kan komme så langt ud, men forhåbentlig burde deres nærmeste være nok til, at de havde lyst til at leve videre.
Nå, mit eneste råd er: tal en masse om det, ikke bare lige nu, men også om mange år, for smerten forsvinder ikke med tiden. Og husk at selvmord er en særlig kompliceret måde at miste på, som i høj grad er tabu-belagt og som omhandler så mange modstridende følelser, at det kan være svært at håndtere uden professionel hjælp.

til at nogle vælger selvmord. Når man er så langt ude, at selvmord synes den eneste vej ud, er tanker om ens familie, venner, børn og pårørende i og for sig ikke noget der "tæller". Forstået på den måde at den syge (altså den, der vælger selvmord og begår det) ikke har overskud til at tænke på de evt. efterladte.
Selv om de pårørende og venner til den der begår selvmord står tilbage med en masse spørgsmål og skyldfølelse, kan de trøste sig med at de ville intet kunne gøre. Det er en ringe trøst, men sådan er facts.
Der er mange grunde til at nogle vælger selvmord - de fleste gange skyldes denne handling depression samt andre psykiske lidelser, andre gange skyldes selvmord en fysisk lidelse, hvor pågældende ikke har ønske/overskud/mod til at gå igennem en masse behandlinger med tvivlsom resultat.
Det eneste man som pårørende og ven kan i denne situation tænke på, at såfremt den syge virkelig vil begå selvmord og bliver forhindret i det en enkelt gang, vil vedkommende ofte finde en anden lejlighed til at gøre det.
Håber denne lidt krinklede forklaring hjælper.