22tilføjet af

Is dessert - howto og tips søges :-(

Hej allesammen
Er der nogen gode tips til at lave den bedste is selv? 😖
Har ledt lidt, men kan kun finde at den skal i fryseren 4-5 timer.. Kan man ikke lade den være i fryseren 2-3 dage?
Hvad skal bruges? (nogle gode fif til lidt ekstra smag eller farve...??? 😮)
Mvh den anonyme kok
tilføjet af

Du skriver Howto og er derfor nok udlænding

så jeg vil henvise til Dansk Landbrugs og verdens bedste kogebog "Karolines Køkken".
tilføjet af

Gud hvor provokerende

Jeg ledte efter personlige meninger og tips og ikke en opskriftssamling.
Hvis du ikke har noget intelligent at sige alligevel, så ti blot bøtte.
Det viser vist meget godt standarden herinde på sol. Ærgerligt for jer.
tilføjet af

Mums

Så ved man også hvad den er lavet af.
Til en standard-is bruger jeg 3 æggeblommer, 5 spsk sukker og en halv piskefløde, og helst vanille fra en stang som flækkes så frøene kan skrabes af.
Pisk æg og sukker hvidt, det må helst ikke knase af sukker, pisk fødeskummet og rør forsigtigt sammen........nogle pisker det hele på en gang, men det har jeg ikke turdet prøve.
Blandingen passer lige til en 1-liters mælkekarton, så er det bare at skære kartonen op ved serveringen, medmindre man fryser i en form til pænt brug.
4-5 timer i fryser er minimum, men den kan fryses en måneds tid, husk før servering at stille isen i køleskab 3 timer før så det hårdeste bliver elimineret.
Æggeblommer kan købes i "løs vægt" hvis man er meget nervøs for salmonella, men man kan også vaske fingrene grundigt og dyppe æggene et par sekunder i spilkogende vand før de slås ud af skallen.
Teknikken med at skille blommen fra hviden kender Du vel. hav lige et ekstra æg klar hvis det skulle smutte.
tilføjet af

SKAL det være hjemmelavet?

ellers har jeg et fif til en islagkage.
Køb 3 x 1 liter god vanille is. Lad dem stå fremme til de er lidt bløde.
Den ene liter blander du med knust Dajm (3 stænger), den anden med blendede hindbær,
og den sidste med knuste makroner og evt. et strejf Kalua eller en anden likør.
Så lægger du isene lagvis i et stort fad, og kan sætte lagkagen i fryseren
i det antal dage du har behov for.
Hvis 3 liter er for meget, køber du selvfølgelig et mindre antal og blander
efter behov.Håber du kan bruge det.😉
tilføjet af

Undgå at der dannes iskrystaller...

Hej fruppe
Er helt enig i den opskrift. Jeg ved at mange ærgrer sig over at der dannes disse irriterende iskrystaller i fryseren. Jeg så på TV at man kan undgå dette ved at lynfryse isen. Ved ikke om alle har adgang til denne tøris som er meget stærk kulde.
Desuden kan jeg varmt anbefale at blande rosiner i vanilleisen, vel at mærke rosiner som har ligget i rom en tid så de har optaget noget af den.
Det er ren YUMMI
Mvh, og ønsket om et godt nytår til alle
Lagermann
tilføjet af

Skildpaddeis:)

4 Toms skildpadder smeltes, 4 spiseskefulde flourmelis og 4 æggehvider piskes sammen og blandes med de smeltede pilskadder. Det hele vendes i flødeskum af ½ l. piskefløde. Mums. Hvis du ikke vender det helt sammen, bliver det marmoreret, det ser helt vildt flot ud.
Gudespise:)
tilføjet af

En ide´

Fire æggeblommer, en stor spiseske fuld sukker og en stor spiseske fuld vanilje sukker. Piskes godt, så det er lidt ala æggesnaps. Flødeskum, fra en halv liter piskefløde.
Køb en plade økologisk max havelaar mørk chokolade, smelt den og put den i. Derefter i fryseren. Det smager pragtfuldt 🙂
tilføjet af

Og når vi nu er igang med romdryppende rosiner

så ødelægger nogle chokoladestumper ikke noget ligeledes walnøddekerne. En spsk instantkaffe af en hvilken som helst slags højner kvaliteten og dette endelige resultat er en berømmelig fransk parfait.
tilføjet af

Iskrystaller

Disse forsvinder jo ved den milde optøning før serveringen.
Der kan være mange småkrystaller i købeis, men det kommer af at de bruger 10 forskellige tilsætningsstoffer for at erstatte een vigtig ingrediens, nemlig fløden 😮
Flødeskummet skal være meget stift, altså lige før det begynder at blive gult og "grynet", man skal piske i små ryk til sidst for at ramme, et piskeris med rugbrødsmotor er helt perfekt.
tilføjet af

Det skal du ikke være sikker på

Men man kan røre i isen under frysning, det tager krystallerne. Jeg har iøvrigt aldrig oplevet købeis med krystaller - hvorimod min svigermor...gosh. Vi troede af og til det var indlandsis, vi havde i munden.
tilføjet af

Ikke dumt med kaffe

Men spar lidt på det hvis mindre børn også skal have is, de stopper jo ikke før det sidste er væk fra bordet.
Og lidt tilbehør:
Skræl et par appelsiner med en skarp kniv så man også får det hvide med, skær forsigtigt ud i 5 mm skiver og læg tagdelt på kanten af et fad, drys med florsukker iblandet lidt kanel, trækker i køleskab et par timer, den udpakkede is lægges så i midten.
Iøvrigt skal jeg en af de nærmeste dage have is med det sidste glas af hjemmesyltede kirsebær som min afdøde mor lavede i 2001, lagen er blevet lidt "sukret", men det er ren fråds, og minder selvfølgelig.
tilføjet af

meget nem

hvis man laver is tror jeg altid den kan holde længere i fryser, tror bare de 3-4 timer er minimum tid i fryseren man skal påregne.
jeg hra nogle gange købt noget helt almindeligt vanilleis, tøet det op, og så hakket feks daim, og kommet i, det smager vildt godt og man kan jo eksperimentere med mange spændende ting, after8, daim, karamel, cocos eller andet 😉
her et par links på is, som laves helt fra bunden 🙂
http://www.opskrifter.dk/Opskrift_258.45.0.html?g_load_recipie=1&g_alpha=H&page=2
http://www.anjasopskrifter.dk/showRecipe.asp?recipeID=33
http://www.arla.dk/Temaer/Ferie/Den-nye-istid/
Der skulle være lidt at gå igang med 😃 Hvis du vil finde andet eller flere opskrifter, kan du nemt finde det ved en søgning på google, ved i søgefeltet at skrive opskrift hjemmelavet is😉
tilføjet af

nej dog

lige der synes jeg da du også begik en fejl, at generalisere alle os andre med det kvaj 😕
tilføjet af

en lækker lækker Daimis

Du bager 2 marengsbunde
3 æggehvider
1 1/2 dl. sukker
1 tsk. bagepulver
æggehviderne piskes stive, sukker og bagepulver piskes i til sidst,
tegn 2 cirkler brug bunden af en springform, og kom marengsmasen på 1 cm. fra kanten
bages ved 125 grader i 1 1/2 time.
så laver du isen.
3 æggeblommer Past.
1 dl. sukker
4 dl. piskefløde piskes til skum
pisk æg og sukker til en god æggesnaps, og vend æggesnapsen i flødeskummet,
der efter 4 plader hakket daim chokolade, vendes i
når marengsbunden er afkølet, kommer du dem i en springform der er foret med bagepapir
først en bund så daimisen og afslut med en bund foroven, jeg laver gerne dobbelt portion den bliver revet væk, og jeg laver den gerne flere uger i forvejen ingen problem du pakker den inde i folie i formen samt en plastikpose og ud ca. 15 min før du skal spise den.
Velbekomme og godt Nytår🙂[f][s][l]
tilføjet af

ja jeg må

være heldig, har aldrig rørt i isen efter den er sat i fryeseren, og jeg har ingen is krystaller
tilføjet af

Det er bare latterligt, at folk fra et mejeri-land

spørger efter opskriften på is.
tilføjet af

og hvorfor så det

der er jo mange måder man kan lave is på, meget af det du køber i supermarked er emol, og hjemmelavet is smager nu bedst
tilføjet af

Lakridsis ... hvis det var noget ...

Måske ikke det du søger, men den er nem og lidt anderledes ....
Mine drenge er vilde med den
http://www.familiemad.dk/opskrift.asp?Opskrift=1225&Menu=Dessert
Godt nytår :-)
tilføjet af

Du er ikke heldig

Tilstrækkeligt med sukker ødelægger dannelsen af iskrystaller.
tilføjet af

Jeg pynter med

reven chokolade i rå mængder og kandiserede violer.
tilføjet af

Du er godt nok ensporet

Hvor mange faguddannede kokke betragter
"Karolines Køkken", som verdens bedste
kogebog.
tilføjet af

jo jeg er

da heldig at være fri for iskrystaller, og kun bruge 1 dl sukker🙂
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.