hvorfor er det lige at kærligheden er så svær?

jeg har nu været alene i snart to år - dejligt at lærer sig selv at kende -har også datet lidt - men hvofor er det så at folk straks tror at når man er blevet dumpet eller ikke har fundet en blandt mængden af dates at man er blevet desperat så de finder lige den første i vennekredsen uden dame og forsøger sig så som amor, lille fede engel med bue og pil- at parre disse to mennesker sammen?
ja okay jeg indrømmer gerne at en partner kunne være dejlig men jeg vil gerne finde en selv - jeg er "kun" 20 og mener selv at jeg har massere af tid - vennerne er fra 25 - 30, dog minus min bedste veninde og en børnehave veninde de er på alder med mig...
mit spørgsmål er så - hvordan får man vennekredsen til at forstå at man faktisk godt kan selv - og at det ikke er jordens undergang at man er singel.....? jeg har prøvet at sige det lige ud til dem - men den fes bare ikke ind selvom det er blevet sagt gentagne gange på 100 forskellige måder....

på forhånd tak for jeres gode svar

Du omgås vist nogle venner som er midt i deres egen redebyggeprocess. Det er naturligt for mennesker, at de prøver at få andre til at efterligne deres egen måde at være på. Men altså slap dog herre af venner😉Du er kun 20.. Du finder nok en selv.
Altså hvis du har sagt det nogle gange og de stadig bliver ved, så må du jo sige det på en mere bestemt måde. Okay, det er jo ment godt, når I gør det, men helt ærligt så vil jeg foretrække at I lader være. Jeg er 20 år, jeg har livet foran mig, det haster ikke med at finde en kæreste. Jeg er tilfreds, hvis jeg finder en inden jeg er 40 ;)

tak for et godt svar . - ja tiden må vise hvad de nu ellers finder på