0tilføjet af

Hvordan vil Guds vilje komme til at ske på jorden?

God morgen.
I går fortalte jeg dig hvad Guds rige har udrettet for at Guds vilje kan ske i himmelen:
- http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=538087
- men hvordan vil Riget sørge for at Guds vilje kommer til at ske her på jorden?
Ja, hvad er Guds vilje med jorden? Det har jeg forklaret i dette indlæg:
-> http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=493585#493585
I Edens Have viste Gud at det var hans vilje at jorden skulle blive et paradis fyldt med retfærdige mennesker som aldrig ville dø. Satan fik Adam og Eva til at synde mod Gud, og det udsatte opfyldelsen af Guds hensigt med jorden. Men det ændrede ikke på den. Det er stadig Guds hensigt at 'de retfærdige skal tage jorden i besiddelse og bo for evigt på den'. (Salme 37:29) Og Guds rige vil sørge for at denne hensigt bliver gennemført. Hvordan?
Lad os se på profetien i Daniel 2:44. Vi læser: "I de kongers dage vil himmelens Gud oprette et rige som aldrig vil blive ødelagt. Og riget vil ikke blive overdraget til noget andet folk. Det vil knuse og gøre ende på alle disse riger, men selv bestå evindelig." Hvad fortæller dette vers os om Guds rige?
For det første får vi at vide at Guds rige skulle oprettes i "de kongers dage", det vil sige mens der stadig fandtes andre riger på jorden. For det andet lærer vi at Riget vil bestå for evigt. Det vil ikke blive besejret eller erstattet af noget andet herredømme. For det tredie viser profetien at der vil blive krig mellem Guds rige og denne verdens riger. Og Guds rige vil sejre. Til sidst vil det være det eneste der er tilbage. Til den tid vil menneskene kunne glæde sig over et herredømme der er bedre end alle dem de hidtil har kendt. Dette er hvad Daniel 2:44 fortæller os.
"I de kongers dage vil himmelens Gud oprette et rige som aldrig vil blive ødelagt. Og riget vil ikke blive overdraget til noget andet folk. Det vil knuse og gøre ende på alle disse riger, men selv bestå evindelig."
Bibelen fortæller meget om denne endelige krig mellem Guds rige og denne verdens riger. Den fortæller for eksempel at onde ånder, efterhånden som denne krig nærmer sig, vil udbrede løgne for at bedrage "kongerne på hele den beboede jord". Med hvilket formål? "For at samle dem [kongerne] til krigen på Guds, den Almægtiges, store dag." Jordens konger vil blive samlet "på det sted der på hebraisk kaldes Har-Mageddon". (Åbenbaringen 16:14, 16)
På grund af det der siges i disse to vers, bliver den endelige kamp mellem de jordiske regeringer og Guds rige kaldt slaget ved Harmageddon.
I morgen vil jeg fortælle dig hvad Guds rige vil udrette ved at sejre i slaget ved Harmageddon.
Læs skriftstederne online -> http://watchtower.org/bible/ , eller læs dem i din egen bibel.
Du kan også læse skriftstederne i den autoriserede oversættelse:
-> http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm
Hav en god dag.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.