Hvordan stopper man?

Det her skal ikke lyde som endnu en ynke historie, men et reelt spørgsmål.
Hvordan stopper man med at tænke på, savne, ja måske endda elske en ex.?
Det er nu 7 mdr. han valgte at slutte det, og vi har ingen kontakt haft i de sidste 4, og har heller ikke tilfældigt set ham, men alligevel er han i mine tanker hver evig eneste dag. Er godt klar over forelskelse ikke forsvinder på en nat, men måske det nu burde være blevet nemmere?
De mindste og dummeste ting minder mig om ham, og jeg er ved at gøre mig selv sindsyg over konstant at tænke på ham, og huske de oplevelser vi har delt. Jeg har virkelig et ønske om at komme videre, ikke decideret glemme, fordi han jo er en del af min fortid, men komme videre, så han ikke længere er en del mine tanker hver eneste dag.
Nogen erfaringer? Eller er det virkelig bare noget med tid?...

, den gang jeg havde kærestesorger, fordi hende jeg rigtig godt kunne li ikke kunne lide mig, var det simpelthen bare med tiden, at jeg interreserede mig mindre om hende, kan tydeligt huske da hun skrev at hun ikke ville , jeg blev sønderknust, og de første par dage sad jeg bare og fik tårer i øjnene næsten døgnet rundt! det var virkelig ikke sjovt, og de første par uger tænkte jeg også meget tit på hende.. sidder faktisk også og får lidt ondt nu, selvom det er ca 9 mnd siden.. men det er bare meget lidt, så det er bare med tiden at man mister interresen, for hvem har lyst til at længes efter noget hele livet, som man alligevel aldrig får? 🙂
held og lykke med "glemsomheden" (eller hvad man skal sige.. ) [l][l][l][f][f][f][s][s][s]

ting skal tage, også kærestesorger.Men det er som om man i dag ikke må være ked af det og have sorger. Du skal nok komme over det, pludselig en dag opdager du at der er gået lang tid siden du sidst tænkte på exxen.

Hvis det er den hvide afstribning i asfalten og kanten på fortovsfliserne, der minder om ham, så er det svært at få fjernet, men er det ting i eksempelvis dit hjem, så få dem væk. Pak dem ned i en kasse og stil dem i kælderen eller forær dem væk.
Find noget musik, der giver dig associationer til en anden periode i dit liv eller en anden kæreste og spil det hele tiden.
Det er hårdt arbejde at glemme når man skal, men det hænger måske sammen med - for dig - at det var hans beslutning og deri er indbygget at du husker det gode, for det er argumentet for at han ikke gjorde det rigtige.
Nu ved jeg ikke hvorfor han sluttede det, så om du kan bruge det, hvis du vender det om, er uvist, men ellers kan det være en metode.
Det er et forfærdeligt spild af god tid at have kærestesorg og man skal ikke finde sig i det i uendelighed, men som andre skriver; ting tager tid, vi er bare slet ikke vant til at give tingene den tid, de skal have. Med det her, kan du så ikke sappe, men 1 år er det italienerne siger, er en almindelig sørgeperiode. Jeg tror det er rigtigt. Så sæt en dato. Lad dig selv sørge uforstyrret uden krav om "gå-væk-savn" hele tiden, indtil den dag - og mærk så efter hvor meget savnet er blevet mindre. Er det stadig et åbent sår og ikke blevet til et ar, så bed om hjælp. En time eller to kan være godt givet ud hos en terapeut. Det er de terapeuter, der beskæftiger sig med parterapi, du skal have fat i. De er nemlig også gode til at hjælpe folk ordentligt gennem et brud.
Jeg synes ikke du er en ynkelig historie. Jeg tror også, du kommer stærkere ud end så mange andre, fordi det har haft sin tid, så du ikke render rundt med noget i rygsækken eller cv-et som den næste kæreste skal kompensere for uden at have andel i det og det er i bund og grund det, det hele handler om - at hele.
Held og lykke med at komme videre. [f][l][f]

Hej
Lyder måske ikke så nemt når man er ked, men prøv at være lidt ekstra god ved dig selv. F.eks. Gå eller løb en tur, læs en god bog eller se en spændende film, shoppe eller hvad du nu har det super med. Det er altid godt at tænke lidt på noget godt for sig selv, uden at det behøver, at være noget voldsomt stort eller dyrt. Held og lykke, tiden skal nok osse hjælpe dig gennem savnet. 😉