Hvad sker der for Danmark?

Nu har jeg altid boet i nordvestsjælland, Fårevejle, Asnæs, og nu Nykøbing.
Først i mit barndomshjem i fårevejle, men af "aldersmæssige" årsager måtte jeg jo flytte hjemmefra.
I mange år gik det fint, og i teenager-årene var Nykbing faktisk det "hippe" sted man to i byen i weekenderne.
Jeg foretrak tod stadig fårevejle/asnæs at bo i, der var hverken for langt til Holbæk eller Nykøbing, fint kompromis, og i nærheden af den få venner der var tilbage efter resten efter folkeskolen rykkede mod københavn.
Nu har jeg aldrig brudt mig om storbyer og da slet ikke priserne på en 2V i nærheden af hovedstaden.
En skilsmisse tvang mig til at fraflytte Fårevejle og bebo en 1V 3 km fra nyk sj.
Og er du vild en forskel. Der er godt nok kun 20-25 km imellem, men i Fårevejle virker 99% af befolkningen nogenlunde "normale".
Faktisk har de fleste af dem daglige jobs, osv, stille og roligt, og kun et minimum af kriminalitet. Modsat Asnæs godt nok hvor jeg fik indbrud i min bil 3 gange på 3 uger.
Men generelt virker folk nogenlunde normale, og man føler sig ikke utryg ved at tage et aften-tog alene som man gør hvis man skal gå op på terminalerne i Holbæk en aftenstund og der står 35 personer af anden etnisk herkomst en dansk og tilsyneladende blot "hænger ud".
Så kommer man til Nykøbing fordi det er det eneste sted man har råd til huslejen, el, vand osv (det tog 6 mdr at finde), i et naivt håb om at eftersom byen rummer mange flere butikker og fysisk er større end både fårevejle og asnæs, så var der måske bedre jobchancher.
Der blev jeg klogere.
Jeg bor ud til en "større" vej med vindue udtil vejen så jeg kan se hvem og hvad der kører til og fra området.
Overraskende få billister eller knallerter kører regelmæssigt, som man ville gøre med et normalt job. Faktisk ingen kører fast. Og dem som ikke kører bil er henvist til cykel eller handicap-scootere, og der er ingen busforbindelse ind til byen.
Heldigvis har jeg en knallert og kan derfor relativt let komme til byen selvom det kan være koldt om vinteren men det går nok.
Nede i byen er der en gågade. Og uden for turist-sæsonen er det skræmmende at se hver der går rundt der.
Samtlige er enten handicappede, ældre, eller psykisk syge. Mænd der højlydt går og taler med sig selv, og jeg ved ikke hvad. Det er den første by jeg har "besøgt" hvor antallet af syge på den ene eller anden måde var højere en egenligt almindelige personer.
Samtidig kan man frygte for dem som på et tidspunkt har bosat sig på strækningen og fået børn.
På de 3 km vej der er er hver andet hus eller 54 matrikler til salg - og tilsyneladende bliver ingen af dem solgt fordi det er et ret så uatrakktivt område.
Hvis børnene skal gå i andet end folkeskole så har de transporttid på mindst 1½ time - hver vej.
Og jobs har jeg ingen set af i nærheden - hverken i lokalaviser, ved skiltning ved butikker, på internettet, eller andet.
Til gengæld er der masser af ledige boliger som ingen vil bebo.
- tilsyneladende bortset fra de syge og handicappede og fattige som er tvunget til det.
Vi er ikke bare på vej til et A- og B-hold, vi har det allerede.
Selv A-kassen er flyttet helt til Roskilde hvilket betyder at jeg ved en rådighedsvurdering skal møde der inde i ca 30 min. Rejsetiden er ialt 6½ time.
Så job er her ikke, fremtid heller ikke, mulighed for at flytte "mod jobs (kbh) heller ikke.
Min husleje er lige nu 2500 incl el vand og varme, og den klarer jeg lige akkurat, det er sgu ikke til at finde i kbh, hvor jeg i øvrigt lynhurtigt ville fare vild...

Tænk på alle dem der må bo Pakistan

Jeg ved ikke om de putter noget i vandet, men der er noget galt i danmark på stort set alle fronter.
Det er sygt.

For blot få år tilbage havde jeg intet problem med at finde job, havde råd til bil, en "rimelig" bolig på 70 m2 til 2 voksne og et barn.
Ikke optimalt men tåleligt. Nu lever jeg på ca 20 m2, som er så småt at jeg ikke engang har plads til en seng til mig selv, og dermed heller ikke kan have min datter på besøg.
Samtidig gennemføres nedskæringer i dagpenge, og alle mulige andre steder.
I praksis har det for mig betydet, at jeg har måttet flytte til "udkantsdanmark" og derfor bor langt fra jobs, og endda langt fra aktivering, blot for at klare huslejen.
Ofte betyder det også at maden er begrænset til pasta med ketchup eller lign "retter.
Jeg fatter ikke at man gør sådan, for før eller siden betyder det jo fejlernæring og store sygehus-udgifter.
Sommetider spiser jeg slet ikke fordi der ingen penge er - men drikker vand for at fylde maven med "noget".
Nu kan man jo ikke kun leve af vand så det kræver jo ikke en læge at regne ud at hvis der kun kommer flydende "ting" ind, er det også flydende hvad der kommer ud.
Normalt kan folk holde sig nogen tid, men for dem med diaree, er det vigtigt altid at være maks 5 min fra et toilet. Man vælger endda supermarked efter om de har et handicap-kunde-toilet...
Så er det fint de er lidt dyrere, men bare der er et kundetoilet i tilfælde af at man får brug for det.
Så er der også det med de syge som desværre blive kronisk syge og ikke bliver raske inden for 1 år.
Så stopper sygedagpengene nemlig, og man henvises til kontanthjælp og aktivering.
Undskyld jeg spørger men hvad fanden job havde de forestillet sig en kørestolsbruger med 30% funktion i armene - kan lige klare toiletbesøg selv - skulle kunne varetage? - særligt med en bopæl uden offentlig transport - som i øvrigt ikke er tilgængelig i kørestol pga trin osv.
Er man så uheldig at have stiftet gæld tildligere fx til en gammel bil eller lign i forventning om at denne fx skulle bringe en på et nyt job, som ikke blev til noget, eller bilen gik i stykker, ja så bliver det for alvor svært at leve på kontanthjælp.
Min husleje på 2500 + transportudgifter overstiger langt omkostningerne ved overhovedet at møde op. Med tog. Som jeg ikke kan komme ind i i kørestol.
Og hvorfor skal jeg overhovedet aktiveres, det er vel indlysende for enhver at hvis man har brug for en kørestol får man nok ret svært ved at bestride et job.
Sårhhhh.... Bliv ikke syg eller handicappet i Danmark! (selvom man ikke selv bestemmer om man bliver det eller ej)

det er ikke kun dette,
MEN vi kan takker Venstre og DF og den slags, for en hel del af det...

Det sker udelukkende fordi at kommunen får større refusion fra staten, de fryder sig hver gang at de får en syg ned på kontanthjælp, og folk bliver så mange gange sendt i en aktivering der intet har med virkeligheden at gøre.
Og nej, jobmulighederne for folk med et handicap er lig nul, også i tiden med fuld beskæftigelse, ganske få firmaer vil bruge penge på handicaptoilet og ramper til kørestole.

Er du ikke medlem af en fagforening??? hvis man har været sygemeldt et år kommer man jo i arbejdsprøvning... og hvis det ikke duer er der flexjob - ellers ryger man tilbage på understøttelse som arbejdssøgende, HVIS man er medlem af en Akasse.

Langt væk af kassetænkning.
For ikke længe siden, blev jeg også sendt til højre og venstre i alle mulige aktiveringer, fordi de jobs jeg kunne finde og bestride var deltid eller vikariater med "pauser" imellem. Typisk sæsonjobs, eller barselsvikariater og lign.
Fælles for alle aktiveringerne (3 forskellige steder) var:
1. Mød op
2. Drik kaffe (jeg medbragte dog som regel iste eller vand da jeg ikke er kaffedrikker)
3. snak lidt med de andre i samme latterlige situation om løst og fast.
4. sid lidt ved en computer. Udnyt evt muligheden til at "bekræfte aktiv jobsøgning" på jobnet.dk
5. Efter en times tid eller 2 kan du godt gå hjem igen. Du kan enten påstå du har en tid hos tandlægen eller lægen eller i (foged)retten, eller blot "forsvinde" - du er mødt op så ingen "øffer" over at du tilsyneladende er forsvundet.
6. Kommunen skriver i deres "jobplaner" at man er aktiveret i 37 timer pr uge. Det materiale man selv får er der tale om 25 timer typisk fra 9 til 14 hver dag.
I praksis bliver det ofte til 5-10 timer, hvoraf de fleste bruges på "hjernedøde" ting.
Et eksempel er at jeg mødte op til en aktivering med alvorlig KOL, og dermed en temmelig begrænset rækkevidde på gå-ben blev sendt alene ud at gå 8 km på øde landeveje.
Og jeg klandrer ikke de private firmaer for ikke at ansætte handicappede - jeg ville da selv ansætte en anden hvis der overhovedet var mulighed for det.
Det er bare sørgeligt at se hvor få som egenligt har et job de er tilfreds med - og hvor mange som bliver så syge at de er uhelbredelige uden at der sker "noget"!
I dag på en hurtig indkøbstur i fakta, stod der en forholdvis ung mand og "talte" med sin cykel!!! Han forklarede den simpelthen lidt om rokketænder, Valby, og hvorfor dødsstraffen bør afskaffes. Han stod seriøst og fortalte om det dirkete til en cykel.
Jeg ved godt at i Nykøbing sj findes der mange slags psykiatriske "tilbud", men bør den slags personer rende frit omkring? Kan de klare sig selv? Burde der ikke være en ledsager når en patient "får lyst" til at gå en tur i byen?
Der findes en tog-station tæt på, så evt "farlige" personer kan relativt let komme rundt i - ja principielt hele landet, som sidst set i Risskov.
Igen er det A-og B-hold: Personen med en blindtarmsbetændelse eller kræft eller et brækket ben, behandles næsten øjeblikkeligt, og folk synes det er "synd for personen".
De psykisk syge, skal tilsyneladende hellere i decideret fængsel, altså i celler som et fængsel siger DF. Og det på trods af at de intet kriminelt har begået - udover at være syge.
Heldigvis har jeg aldrig hørt nogen blive dømt til fængsel fordi de går på en gågade og snakker med sig selv, eller tror at en cykel er en person de kan snakke om rokketænder med.
Men det ser DF gerne ;/
Der snakkes desværre alt for meget om hvorvidt de er til "fare" for andre. Fx den 17-årige som angiveligt ved en tidligere lejlighed skulle have været i besiddelse af et våben.
Jeg er selv lettere retarderet, men jeg er da i besiddelse af masser af våben: køkkenknive, barberblade, tunge ting, medicin som kan overdoseres med dødelig udgang, sakse, og meget andet som kunne være potentielle mordvåben - inkl min knallert.
Men der snakkes IKKE om hvorvidt folk er til fare for dem SELV.
Faktisk så man jo fra regeringens side helst at alle psykisk syge bare døde, sikke mange penge de kunne spare der jo.
Det bliver jo ikke meget bedre af at man på en kontanthjælp ikke kan betale en husleje, og nogen bliver nødsaget til at sælge alle egendele og blive hjemløse.
Fx: For nogle år siden hvor jeg skulle flytte, og ikke kunne finde en bolig, henvendte jeg mig i desperation til kommunen i det håb at de kunne hjælpe med at finde et egnet sted.
Svaret var at jeg kunne bo på et vandrehjem (naturligvis uden for deres kommune-grænse så de kunne slippe for mig). Problemet er at det er temmeligt svært at betale de 300 kr dagligt - eller 9000 pr måned - ud af en kontanthjælp.
Så er man da først for alvor i en gældsspiral, som kun kan ende i en tragedie. Man kan ligefrem tale om en slags improviseret folkedrab fra regeringens side når folk faktisk udsultes så meget at livet kan blive umuligt at opretholde - eller i bedste fald i en tidlig alder fører til alvorlige sygdomme, som fx den unge mand som troede at hans cykel var en person man talte om rokketænder og tårnet i Dubai med.
Det er helt skørt. Men det handler tilsyneladende altsammen om penge - ikke om mennesker. Et trist Danmark synes jeg.

Men der sås snart tvivl om min rådighed - naturligvis kan man sige. Og det vil betyde kontanthjælp, for fleksjob eksisterer ikke i min kommune. Jeg ville i øvrigt heller ikke kunne transportere mig hen til et sådant på egen hånd.
Førtidspension er umådeligt svært at opnå har jeg hørt - også selvom man har en dødelig sygdom med 100% invaliditet.

Det samme gælder den private arbejdsprøvningsinstitution i offentlige lokaler, hvor jeg med stokke og kunstigt ben, og med nogen til at bære min rollator, skulle et par etager op ad stejle trapper med høje trin, og hvor deres gulve var for fine til en rollator med gadesnavs på hjulene, så jeg måtte balancere med kunstigt ben og stokke mellem computerudstyr, som jeg kunne rive på gulvet, hvis jeg skulle falde. Jeg er benamputeret. I en periode på en måned, hvor det kunstige ben var under reparation måtte jeg derop alligevel, men fik undtagelsesvis lov til at svine gulvet til med rollatoren. Det gav mig iøvrigt god træning i at færdes på trapper. Forløbene var samtidig med et fortsat hospitals-optræningsforløb efter indlæggelse.