Hvad kendetegner en kristen? ...

[f]

Jeg har tænkt på, om der er nogle synlige kendetegn ved det at være en kristen?
Ja, kærlighed tænker jeg.
Hmm ... skal denne kærlighed være tilstede i alle livets forhold som en identitet?
Ja, det skal den vel, hvis kærlighedsbuddene i Bibelen skal efterleves.

Er man så ikke ikke en kristen, hvis man ikke kan efterleve det at elske Gud og næsten til hver en tid?
Har du en holdning til det?

[f]

Jeg har tænkt på, om der er nogle synlige kendetegn ved det at være en kristen?
Ja, kærlighed tænker jeg.
Hmm ... skal denne kærlighed være tilstede i alle livets forhold som en identitet?
Ja, det skal den vel, hvis kærlighedsbuddene i Bibelen skal efterleves.

Er man så ikke ikke en kristen, hvis man ikke kan efterleve det at elske Gud og næsten til hver en tid?
Har du en holdning til det?

Som jeg opfatter det, handler det at være kristen om at bekende sig som kristen.
Denne bekendelse foregår i praksis forskelligt indenfor de forskellige retninger. Inden for de fleste retninger bliver man kristen ved barnedåben som senere bekræftes, og ved at man fremsiger trosbekendelsen. Andre retninger har voksendåb, hvor denne i sig selv bliver en bekendelse.
Jeg mener ikke det at være kristen kan gøres afhængig af bestemte gerninger, så som at udvise næstekærlighed. Dette er mere afgørende for at være en god kristen, og det er ikke noget andre bør give sig af med at vurdere.

jeg vil definere en kristen som en der følger kristus ord. og tror på det han sagde.

[quote="afa" post=2839142][f]

Jeg har tænkt på, om der er nogle synlige kendetegn ved det at være en kristen?
Ja, kærlighed tænker jeg.
Hmm ... skal denne kærlighed være tilstede i alle livets forhold som en identitet?
Ja, det skal den vel, hvis kærlighedsbuddene i Bibelen skal efterleves.

Er man så ikke ikke en kristen, hvis man ikke kan efterleve det at elske Gud og næsten til hver en tid?
Har du en holdning til det?[/quote]

Som jeg opfatter det, handler det at være kristen om at bekende sig som kristen.
Denne bekendelse foregår i praksis forskelligt indenfor de forskellige retninger. Inden for de fleste retninger bliver man kristen ved barnedåben som senere bekræftes, og ved at man fremsiger trosbekendelsen. Andre retninger har voksendåb, hvor denne i sig selv bliver en bekendelse.
Jeg mener ikke det at være kristen kan gøres afhængig af bestemte gerninger, så som at udvise næstekærlighed. Dette er mere afgørende for at være en god kristen, og det er ikke noget andre bør give sig af med at vurdere.

🙂
Hej Andreid.
Tak for dit svar.
Jeg forstår, du mener, det er dåben ... barne/voksendåben og konfirmationen, som gør at man er kristen.
Der er jo en del der bare bliver konfirmeret for gavernes skyld, eller bare fordi de fleste af kammeraterne skal konfirmeres ... eller som jeg engang gjorde, bare blev konfirmeret, fordi det blev man nu engang dengang. Det var ikke noget det blev stillet spørgsmål til om man skulle.

Som jeg forstår, det du skriver, vil jeg spørge dig:
Når jeg nu er blevet døbt og konfirmeret uden at ha' taget stilling til det at være kristen, og jeg idag ikke betegner mig som kristen, er jeg så alligevel kristen i dine øjne?
Eller sagt på en anden måde:
Er dåben/konfirmationen som beskæftigelse på det at være kristen bindende?

jeg vil definere en kristen som en der følger kristus ord. og tror på det han sagde.

🙂
Hej Sveland.
Tak for dit svar.
Jesus sagde jo mange ting i følge skrifterne.
Eksempelvis gav han disciplene et nyt bud, om at de skulle elske hinanden og forkynde til deres død, når de først havde fået troen.
Så derfor forstår jeg, du mener, man kun er kristen ... eksempelvis ... hvis man gør disciple og forkynder resten af sit liv.

Hej Afa,
Hvis du aktivt har taget afstand fra din kristne dåb, vil jeg ikke betragte dig som kristen.

[quote="sveland" post=2839183]jeg vil definere en kristen som en der følger kristus ord. og tror på det han sagde.[/quote]
🙂
Hej Sveland.
Tak for dit svar.
Jesus sagde jo mange ting i følge skrifterne.
Eksempelvis gav han disciplene et nyt bud, om at de skulle elske hinanden og forkynde til deres død, når de først havde fået troen.
Så derfor forstår jeg, du mener, man kun er kristen ... eksempelvis ... hvis man gør disciple og forkynder resten af sit liv.

tror du har misset et ligning i dine antagelser afa ;)
ja du skal elske din næste som dig selv, men glemmer også det punkt hvor jesus siger at du skal hade dig selv for at være hans diciple.
lukas 14 v26 »Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel.
så nej jeg ser ikke kristendom som kærlighed.
men det handler heller ikke om at forkynde, men om at tro.

Hej Afa,
Hvis du aktivt har taget afstand fra din kristne dåb, vil jeg ikke betragte dig som kristen.

Andreid 🙂 ... dit svar må jo så betyde, du mener, at dem der er blevet barnedøbt og konfirmeret, uden at ha' taget et personligt standpunkt til den kristne tro, er kristne, så længe de eksempelvis ikke aktivt tager afstand fra den.
Er det rigtigt forstået?

[quote="andreid" post=2839197]Hej Afa,
Hvis du aktivt har taget afstand fra din kristne dåb, vil jeg ikke betragte dig som kristen.[/quote]

Andreid 🙂 ... dit svar må jo så betyde, du mener, at dem der er blevet barnedøbt og konfirmeret, uden at ha' taget et personligt standpunkt til den kristne tro, er kristne, så længe de eksempelvis ikke aktivt tager afstand fra den.
Er det rigtigt forstået?

Ja, sådan mener jeg det normalt opfattes af kristne om kristne.

[quote="afa" post=2839196][quote="sveland" post=2839183]jeg vil definere en kristen som en der følger kristus ord. og tror på det han sagde.[/quote]
🙂
Hej Sveland.
Tak for dit svar.
Jesus sagde jo mange ting i følge skrifterne.
Eksempelvis gav han disciplene et nyt bud, om at de skulle elske hinanden og forkynde til deres død, når de først havde fået troen.
Så derfor forstår jeg, du mener, man kun er kristen ... eksempelvis ... hvis man gør disciple og forkynder resten af sit liv.[/quote]
tror du har misset et ligning i dine antagelser afa ;)
ja du skal elske din næste som dig selv, men glemmer også det punkt hvor jesus siger at du skal hade dig selv for at være hans diciple.
lukas 14 v26 »Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel.
så nej jeg ser ikke kristendom som kærlighed.
men det handler heller ikke om at forkynde, men om at tro.[/quote]

Du skrev:
[quote]tror du har misset et ligning i dine antagelser afa ;)[/quote]
Sveland 🙂 Det var et eksempel.
Som jeg skrev, har Jesus sagt og gjort en del i følge skrifterne.
Men du skrev:
[quote]jeg vil definere en kristen som en der følger kristus ord. og tror på det han sagde.[/quote]
Mine markeringer.

Og du skrev:
[quote]men det handler heller ikke om at forkynde, men om at tro.

Spørgsmål:
Hvad er det for en tro, du mener man skal følge, når man skal følge Jesu ord?

[quote="afa" post=2839219][quote="andreid" post=2839197]Hej Afa,
Hvis du aktivt har taget afstand fra din kristne dåb, vil jeg ikke betragte dig som kristen.[/quote]

Andreid 🙂 ... dit svar må jo så betyde, du mener, at dem der er blevet barnedøbt og konfirmeret, uden at ha' taget et personligt standpunkt til den kristne tro, er kristne, så længe de eksempelvis ikke aktivt tager afstand fra den.
Er det rigtigt forstået?[/quote]
Ja, sådan mener jeg det normalt opfattes af kristne om kristne.

🙂 Ok ... tak for dit svar.
Spørgsmål:
Hvad så med troen? ... Hvor er den så henne? ... Den er jo så ikke eksisterende, mener jeg.
Men det at være kristen, har måske ikke noget med tro at gøre? ... mener du det?

NB. Er her først igen senere engang i aften.
Jeg ønsker dig en god dag.

En kristen = en der tror på Kristus, som sin Frelser og Gud.

v30 Så førte han dem udenfor og spurgte dem: »I gode herrer, hvad skal jeg gøre for at blive frelst?« v31 De svarede: »Tro på Herren Jesus, så skal du og dit hus blive frelst.« Apost.G.16
Og når man har taget imod Jesus som sin Frelser og Gud, får vi FORSKELLIGE nådegaver, så vi skal ikke selv kæmpe nogen kamp, for at være gode nok.
Der findes mange mange IKKE kristne, som er lige så næstekærlige og gør mange gode ting, så det har INTET med gerninger at gøre, du kan ikke dele kristne og ateister op på den måde!

[f]

Jeg har tænkt på, om der er nogle synlige kendetegn ved det at være en kristen?
Ja, kærlighed tænker jeg.
Hmm ... skal denne kærlighed være tilstede i alle livets forhold som en identitet?
Ja, det skal den vel, hvis kærlighedsbuddene i Bibelen skal efterleves.

Er man så ikke ikke en kristen, hvis man ikke kan efterleve det at elske Gud og næsten til hver en tid?
Har du en holdning til det?

jeg mener at man skal følge kristus, altså jesus.
men jeg vil også mene at det er ikke lige frem kærlighed, som mange gerne vil gøre det til.
for ellers ville han vil ikke sige at du skal hade din næste vel?

[quote="andreid" post=2839224][quote="afa" post=2839219][quote="andreid" post=2839197]Hej Afa,
Hvis du aktivt har taget afstand fra din kristne dåb, vil jeg ikke betragte dig som kristen.[/quote]

Andreid 🙂 ... dit svar må jo så betyde, du mener, at dem der er blevet barnedøbt og konfirmeret, uden at ha' taget et personligt standpunkt til den kristne tro, er kristne, så længe de eksempelvis ikke aktivt tager afstand fra den.
Er det rigtigt forstået?[/quote]
Ja, sådan mener jeg det normalt opfattes af kristne om kristne.[/quote]

🙂 Ok ... tak for dit svar.
Spørgsmål:
Hvad så med troen? ... Hvor er den så henne? ... Den er jo så ikke eksisterende, mener jeg.
Men det at være kristen, har måske ikke noget med tro at gøre? ... mener du det?

NB. Er her først igen senere engang i aften.
Jeg ønsker dig en god dag.

Når man bekender sig som kristen, bekender man også den kristne tro. Ved barnedåben sker dette ved stedfortræder.
I øvrigt kan der være situationer, hvor man ikke kan tro. Fx hvis man er mentalt handicappet.
Tingene ser anderledes ud for de retninger der har voksendåb.

Hej Andrei.
Du skriver:
"Ved barnedåben sker dette ved stedfortræder"
Biblen siger intet om barnedåb, eller dåb pr. stedfortræder.
Den skriver derimod.
Apostelgerninger 2:38
Peter sagde til dem: „I skal ændre sind og hver især lade jer døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders tilgivelse, og så vil I modtage den hellige ånds frie gave.

Galaterne 6:4
lad enhver prøve sin egen gerning, og så kan han have grund til at rose sig i forhold til sig selv alene, og ikke i sammenligning med en anden. 5 Enhver skal nemlig bære sin egen ansvarsbyrde.
Så hvad er din egen holdning til barnedåb ?

Hvis Jesus er Gud, hvem var det så han bad til?
Det er og bliver noget vrøvl og falsk lære du spreder.

Hej Andrei.
Du skriver:
"Ved barnedåben sker dette ved stedfortræder"
Biblen siger intet om barnedåb, eller dåb pr. stedfortræder.
Den skriver derimod.
Apostelgerninger 2:38
Peter sagde til dem: „I skal ændre sind og hver især lade jer døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders tilgivelse, og så vil I modtage den hellige ånds frie gave.

Galaterne 6:4
lad enhver prøve sin egen gerning, og så kan han have grund til at rose sig i forhold til sig selv alene, og ikke i sammenligning med en anden. 5 Enhver skal nemlig bære sin egen ansvarsbyrde.
Så hvad er din egen holdning til barnedåb ?

Jeg har ingen holdning til barnedåben. De fleste kristne retninger praktiserer barnedåb. Det er deres valg.
Så er der andre, baptister og Jehovas vidner, som har et andet syn på tingene. Det er deres valg.

Voksendåben indebærer en personlig bekendelse. Dette betyder at ikke alle kan blive døbt, fordi man skal forstå, hvad man går ind til.

Sveland skrev:

jeg mener at man skal følge kristus, altså jesus.

Det har du ret i, men det er vigtigt at vide HVEM han er - det gør jehovas vidner ikke.
v29 Jesus svarede: »Det første bud er: ›Hør Israel! Herren vor Gud, Herren er én, v30 og du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke.‹ v31 Dernæst kommer: ›Du skal elske din næste som dig selv.
‹ Intet andet bud er større end disse.« Markus.12
Jeg tror det skriftsted, hvor der står "hade" du tænker på - skulle være erstattet af et andet ord..
v9 Den, der siger, at han er i lyset, men hader sin broder, er stadig i mørket.
v10 Den, der elsker sin broder, bliver i lyset, og i ham er der intet, som bringer til fald.
v11 Men den, der hader sin broder, er i mørket og vandrer i mørket, og han ved ikke, hvor han går, fordi mørket har blindet hans øjne. 1.Johs.2

Sveland skrev:
[quote]jeg mener at man skal følge kristus, altså jesus.[/quote]
Det har du ret i, men det er vigtigt at vide HVEM han er - det gør jehovas vidner ikke.
v29 Jesus svarede: »Det første bud er: ›Hør Israel! Herren vor Gud, Herren er én, v30 og du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke.‹ v31 Dernæst kommer: ›Du skal elske din næste som dig selv.
‹ Intet andet bud er større end disse.« Markus.12
Jeg tror det skriftsted, hvor der står "hade" du tænker på - skulle være erstattet af et andet ord..
v9 Den, der siger, at han er i lyset, men hader sin broder, er stadig i mørket.
v10 Den, der elsker sin broder, bliver i lyset, og i ham er der intet, som bringer til fald.
v11 Men den, der hader sin broder, er i mørket og vandrer i mørket, og han ved ikke, hvor han går, fordi mørket har blindet hans øjne. 1.Johs.2

Ja ja, og den der godt kan se, at Jesus siger at Gud er en, men stædig påstår at han er tre, er fuld af løgn.

jeg mener at man skal følge kristus, altså jesus.
men jeg vil også mene at det er ikke lige frem kærlighed, som mange gerne vil gøre det til.
for ellers ville han vil ikke sige at du skal hade din næste vel?[/quote]

Du skrev:
[quote]jeg vil definere en kristen som en der følger kristus ord. og tror på det han sagde.[/quote]
Du skrev også:
[quote]men det handler heller ikke om at forkynde, men om at tro.[/quote]

Jeg spurgte:
[quote]Hvad er det for en tro, du mener man skal følge, når man skal følge Jesu ord? [/quote]
Så svarer du:
[quote]jeg mener at man skal følge kristus, altså jesus.

😃 Så jeg siger pas.
... og tak for dine svar Sveland.

[quote="afa" post=2839227][quote="andreid" post=2839224][quote="afa" post=2839219][quote="andreid" post=2839197]Hej Afa,
Hvis du aktivt har taget afstand fra din kristne dåb, vil jeg ikke betragte dig som kristen.[/quote]

Andreid 🙂 ... dit svar må jo så betyde, du mener, at dem der er blevet barnedøbt og konfirmeret, uden at ha' taget et personligt standpunkt til den kristne tro, er kristne, så længe de eksempelvis ikke aktivt tager afstand fra den.
Er det rigtigt forstået?[/quote]
Ja, sådan mener jeg det normalt opfattes af kristne om kristne.[/quote]

🙂 Ok ... tak for dit svar.
Spørgsmål:
Hvad så med troen? ... Hvor er den så henne? ... Den er jo så ikke eksisterende, mener jeg.
Men det at være kristen, har måske ikke noget med tro at gøre? ... mener du det?

NB. Er her først igen senere engang i aften.
Jeg ønsker dig en god dag.[/quote]
Når man bekender sig som kristen, bekender man også den kristne tro. Ved barnedåben sker dette ved stedfortræder.
I øvrigt kan der være situationer, hvor man ikke kan tro. Fx hvis man er mentalt handicappet.
Tingene ser anderledes ud for de retninger der har voksendåb.

Det lyder for mig underligt, at een der bliver konfirmeret er kristen, selv om denne ikke tror eller i øvrigt personligt har taget standpunkt for den kristne tro, men blot er blevet konfirmeret, fordi "det gør vi bare."
Men du skal ha' tak for dine svar Andreid. 🙂

Det er dåben der er vigtig. Ikke konfirmationen. Den er blot en bekræftelse på dåben. Dåben bliver ikke annulleret, selvom man ikke bliver konfirmeret.
Det synspunkt som jeg fornemmer i det du skriver, svarer til tilgangen hos de retninger der praktiserer voksendåb. Der bliver dåben en bekendelse af den kristne tro.

Det er dåben der er vigtig. Ikke konfirmationen. Den er blot en bekræftelse på dåben. Dåben bliver ikke annulleret, selvom man ikke bliver konfirmeret.
Det synspunkt som jeg fornemmer i det du skriver, svarer til tilgangen hos de retninger der praktiserer voksendåb. Der bliver dåben en bekendelse af den kristne tro.

Mener du man er en sand kristen, når man er døbt?
Altså at ritualet gør folk kristne, ikke deres forhold til Gud og Jesus.

[quote="andreid" post=2839437]Det er dåben der er vigtig. Ikke konfirmationen. Den er blot en bekræftelse på dåben. Dåben bliver ikke annulleret, selvom man ikke bliver konfirmeret.
Det synspunkt som jeg fornemmer i det du skriver, svarer til tilgangen hos de retninger der praktiserer voksendåb. Der bliver dåben en bekendelse af den kristne tro.[/quote]

Mener du man er en sand kristen, når man er døbt?
Altså at ritualet gør folk kristne, ikke deres forhold til Gud og Jesus.

Jeg mener at de kristne trossamfund i almindelighed betragter den kristne dåb som en betingelse for at være kristen.
Jeg har ikke brugt betegnelsen sand kristen. Det er ikke min opgave at værdiansætte andre mennesker.

Det er dåben der er vigtig. Ikke konfirmationen. Den er blot en bekræftelse på dåben. Dåben bliver ikke annulleret, selvom man ikke bliver konfirmeret.
Det synspunkt som jeg fornemmer i det du skriver, svarer til tilgangen hos de retninger der praktiserer voksendåb. Der bliver dåben en bekendelse af den kristne tro.[/quote]

🙂
Nogle voksne der bære barnet til dåb og bekræfter troen på Kristus, ved ikke i alle tilfældede noget om den kristne tro.
Dette er i sig selv for mig mærkværdigt, at det kan regnes som gyldigt over for Gud, når den voksne ikke selv er en Jesu discipel (kristen).

Er den voksne der bærer barnet frem til dåb, godt inde i hvad den kristne tro er, og bekræfter det kristne tilhørsforhold på barnets vegne, uden at barnet har indvilliget i det ... og du mener denne dåb er bindende, så længe man aktivt ikke tager afstand, så ser jeg denne handling som en barneofring, den troende voksne gør, hvor barnet tvangskristnes.

Det billede jeg har af hvornår man er kristen, er når man gerne selv vil være det ... altså være en discipel/elev af Jesus ... samt når man har sat sig ind i og forstået hvad Bibelen fortæller om Jesu virke og mission og selv efterlever det.
Så dåben for mig er først nødvendig og gyldig, når man ved hvad man siger ja til. En slags underskrift som forpligter fordi man selv frivilligt vil ofre sig ved at "gå i Jesu fodspor."

Jeg indsætter Lukas 14:25-33
Om at være discipel af Jesus
[quote]25 Store menneskemængder fulgte Jesus, og han vendte sig til dem og sagde: 26 »Enhver, som vil være min discipel, skal sætte mig højere end sin far og mor, sin ægtefælle og sine børn, sine brødre og søstre - ja, højere end sit eget liv. 27 De, der ikke er villige til at give afkald på deres eget liv[a] og følge mig fuldt ud, kan ikke være mine disciple.
28 Har I beregnet omkostningerne? Hvis nogen tænker på at starte et byggeri, sætter de sig så ikke først hen og regner ud, om de har penge nok til at gøre det færdigt? 29 For hvis de lægger grunden uden at kunne bygge færdig, så vil alle, som ser det, gøre nar af dem og sige: 30 ›Se! De begyndte at bygge, men kunne ikke gøre det færdigt.‹
31 Eller hvilken konge tør kaste sig ud i en krig uden først at have drøftet med sine rådgivere, om han med sine 10.000 mand er stærk nok til at slå de fjendtlige styrker på 20.000 mand? 32 Og hvis han indser, at det ikke kan lade sig gøre, sender han folk ud for at forhandle om fredsbetingelser, mens fjenden endnu er langt borte.
33 På samme måde,« sluttede Jesus, »kan I ikke være mine disciple, hvis I ikke er villige til at betale, hvad det koster, om det så er alt, hvad I ejer og har.

Mine markeringer.
I Lukas 14:25-33 ... spørger ... forklarer ... og konkluderer Jesus over for de store menneskemængder der fulgte ham, hvad de skulle vide og overveje, før de evt. ville beslutte sig til at blive en discipel/elev af Jesus, da det ikke er omkostningsfrit.
Blot dette. 🙂

Lukas 14:25-33 jeg citerede, er fra Bibelen på hverdagsdansk.
https://www.biblegateway.com/passage/?search=lukas+14%3A25-33&version=BPH

[quote="sand kristen" post=2839555][quote="andreid" post=2839437]Det er dåben der er vigtig. Ikke konfirmationen. Den er blot en bekræftelse på dåben. Dåben bliver ikke annulleret, selvom man ikke bliver konfirmeret.
Det synspunkt som jeg fornemmer i det du skriver, svarer til tilgangen hos de retninger der praktiserer voksendåb. Der bliver dåben en bekendelse af den kristne tro.[/quote]

Mener du man er en sand kristen, når man er døbt?
Altså at ritualet gør folk kristne, ikke deres forhold til Gud og Jesus.[/quote]

Jeg mener at de kristne trossamfund i almindelighed betragter den kristne dåb som en betingelse for at være kristen.
Jeg har ikke brugt betegnelsen sand kristen. Det er ikke min opgave at værdiansætte andre mennesker.

Hvis jeg forstå dig ret, er du ligeglad med om "det kristne trossamfund" bruger biblen som værdigrundlag for det at være kristen, efter biblens lære, og hvad deraf følger, eller de ikke gør.
Det er deres eget syn på dem selv der afgør om de er kristne. Ikke hvad der står i biblen.

[quote="andreid" post=2839557][quote="sand kristen" post=2839555][quote="andreid" post=2839437]Det er dåben der er vigtig. Ikke konfirmationen. Den er blot en bekræftelse på dåben. Dåben bliver ikke annulleret, selvom man ikke bliver konfirmeret.
Det synspunkt som jeg fornemmer i det du skriver, svarer til tilgangen hos de retninger der praktiserer voksendåb. Der bliver dåben en bekendelse af den kristne tro.[/quote]

Mener du man er en sand kristen, når man er døbt?
Altså at ritualet gør folk kristne, ikke deres forhold til Gud og Jesus.[/quote]

Jeg mener at de kristne trossamfund i almindelighed betragter den kristne dåb som en betingelse for at være kristen.
Jeg har ikke brugt betegnelsen sand kristen. Det er ikke min opgave at værdiansætte andre mennesker.[/quote]

Hvis jeg forstå dig ret, er du ligeglad med om "det kristne trossamfund" bruger biblen som værdigrundlag for det at være kristen, efter biblens lære, og hvad deraf følger, eller de ikke gør.
Det er deres eget syn på dem selv der afgør om de er kristne. Ikke hvad der står i biblen.

Hvordan trossamfundene bruger bibelen, er noget du skal tale med dem om.

Nej, jeg mener ikke at man er god som sådan. Sproget er af og til lidt fattigt.

Det er vel sådan at man vælger at tillægge sig de kristne værdier, fordi man synes at det er rigtigt at gøre det.

Nej, jeg mener ikke at man er god som sådan. Sproget er af og til lidt fattigt.

Det er vel sådan at man vælger at tillægge sig de kristne værdier, fordi man synes at det er rigtigt at gøre det.[/quote]

🙂
Ja, det er ikke altid nemt at få det man vil sige formuleret præcist.
Det kender jeg alt til.
... Og selv om man syntes man har fået formuleret sig præcist, er det ikke sikkert at modtageren lægger den samme betydning, i de ord man har valgt.
:
Du skrev:
[quote]Det er vel sådan at man vælger at tillægge sig de kristne værdier, fordi man synes at det er rigtigt at gøre det.[/quote]
Tillægge? ...vælger at tillægge sig de kristne værdier,
Ej Andreid 🙂
Jeg tror ikke det menneske som forsøger/ønsker at elske Gud og næsten, har noget at rose sig af.
Det er vel Guds ånd der virker.
:

Jeg indsætter Markus 12:28-31
[quote]En af de skriftkloge, som havde hørt dem diskutere og lagt mærke til, at Jesus svarede dem rigtigt, kom hen og spurgte ham: »Hvilket er det første af alle bud?« Jesus svarede: »Det første bud er: ›Hør Israel! Herren vor Gud, Herren er én, og du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke.‹ Dernæst kommer: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹ Intet andet bud er større end disse.«

Mine markeringer.
Der står "vi" skal elske ... når "vi" gør det gør ånden resten, tror jeg.
Eller vrøvler jeg?

[quote="andreid" post=2839627]Nej, jeg mener ikke at man er god som sådan. Sproget er af og til lidt fattigt.

Det er vel sådan at man vælger at tillægge sig de kristne værdier, fordi man synes at det er rigtigt at gøre det.[/quote]

🙂
Ja, det er ikke altid nemt at få det man vil sige formuleret præcist.
Det kender jeg alt til.
... Og selv om man syntes man har fået formuleret sig præcist, er det ikke sikkert at modtageren lægger den samme betydning, i de ord man har valgt.
:
Du skrev:
[quote]Det er vel sådan at man vælger at tillægge sig de kristne værdier, fordi man synes at det er rigtigt at gøre det.[/quote]
Tillægge? ...vælger at tillægge sig de kristne værdier,
Ej Andreid 🙂
Jeg tror ikke det menneske som forsøger/ønsker at elske Gud og næsten, har noget at rose sig af.
Det er vel Guds ånd der virker.
:

Jeg indsætter Markus 12:28-31
[quote]En af de skriftkloge, som havde hørt dem diskutere og lagt mærke til, at Jesus svarede dem rigtigt, kom hen og spurgte ham: »Hvilket er det første af alle bud?« Jesus svarede: »Det første bud er: ›Hør Israel! Herren vor Gud, Herren er én, og du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke.‹ Dernæst kommer: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹ Intet andet bud er større end disse.«[/quote]
Mine markeringer.
Der står "vi" skal elske ... når "vi" gør det gør ånden resten, tror jeg.
Eller vrøvler jeg?

Jeg synes ikke jeg skrev noget med at rose sig. Jeg gør det rigtige, fordi jeg ønsker at gøre det rigtige, og jeg opfatter næstekærligheden som rigtig og virksom.
Men det fremgår af vores skriverier at vi ikke har samme tilgang til Kristendommen.
Jeg anvender Kristendommen, fordi jeg anser det for at være rigtigt at gøre, men jeg opfatter ikke bibelen som inspireret og tager heller ikke stilling til Guds eksistens, men næstens eksistens kan jeg forholde mig til.

Jeg indsætter Markus 12:28-31
[quote]En af de skriftkloge, som havde hørt dem diskutere og lagt mærke til, at Jesus svarede dem rigtigt, kom hen og spurgte ham: »Hvilket er det første af alle bud?« Jesus svarede: »Det første bud er: ›Hør Israel! Herren vor Gud, Herren er én, og du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke.‹ Dernæst kommer: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹ Intet andet bud er større end disse.«[/quote]
Mine markeringer.
Der står "vi" skal elske ... når "vi" gør det gør ånden resten, tror jeg.
Eller vrøvler jeg?

Blot en enkelt indskudt bemærkning.
Når du vægter ordet "skal" bør det vel ses i lyset af konteksten, den skriftkloge der har fokus på 'retfærdiggørelse ved gerninger' og Jesus, der vel egentlig siger, hvad er gerninger, hvis der ikke er kærlighed. Hvis kærligheden er der, hvad skal vi så med loven/buddene?
Så måske handler det ikke om "skal", men hvor fokus er?!, at Jesus gør op med det gamle og introducerer noget nyt.
/sbrh

Jeg anvender Kristendommen, fordi jeg anser det for at være rigtigt at gøre, men jeg opfatter ikke bibelen som inspireret og tager heller ikke stilling til Guds eksistens, men næstens eksistens kan jeg forholde mig til.

Den formulering fortjener at stå for sig selv.
/sbrh

[quote="afa" post=2839637]Jeg indsætter Markus 12:28-31
[quote]En af de skriftkloge, som havde hørt dem diskutere og lagt mærke til, at Jesus svarede dem rigtigt, kom hen og spurgte ham: »Hvilket er det første af alle bud?« Jesus svarede: »Det første bud er: ›Hør Israel! Herren vor Gud, Herren er én, og du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke.‹ Dernæst kommer: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹ Intet andet bud er større end disse.«[/quote]
Mine markeringer.
Der står "vi" skal elske ... når "vi" gør det gør ånden resten, tror jeg.
Eller vrøvler jeg?[/quote]
Blot en enkelt indskudt bemærkning.
Når du vægter ordet "skal" bør det vel ses i lyset af konteksten, den skriftkloge der har fokus på 'retfærdiggørelse ved gerninger' og Jesus, der vel egentlig siger, hvad er gerninger, hvis der ikke er kærlighed. Hvis kærligheden er der, hvad skal vi så med loven/buddene?
Så måske handler det ikke om "skal", men hvor fokus er?!, at Jesus gør op med det gamle og introducerer noget nyt.
/sbrh[/quote]

🙂
Det er vel den skriftlærde der introducerer noget nyt ved at sige:
[quote]- det er større og vigtigere end alle brændofre og slagtofre.«[/quote]
Jesus citerer blot fra Mosebøgerne.
Men det er klart, Jesus godkender den skriftlærdes svar ved at sige:
[quote]»Du er ikke langt fra Guds rige!«

Jeg vil dog stadig fastholde at "vi" skal elske Gud og næsten ... når "vi" gør det, gør ånden resten, tror jeg.
Ellers er de gerninger/påbud Jesus gav i følge skrifterne jo kun lovgerninger uden kærlighed, lige som da den gamle pagt var gældende.

[quote="afa" post=2839637][quote="andreid" post=2839627]Nej, jeg mener ikke at man er god som sådan. Sproget er af og til lidt fattigt.

Det er vel sådan at man vælger at tillægge sig de kristne værdier, fordi man synes at det er rigtigt at gøre det.[/quote]

🙂
Ja, det er ikke altid nemt at få det man vil sige formuleret præcist.
Det kender jeg alt til.
... Og selv om man syntes man har fået formuleret sig præcist, er det ikke sikkert at modtageren lægger den samme betydning, i de ord man har valgt.
:
Du skrev:
[quote]Det er vel sådan at man vælger at tillægge sig de kristne værdier, fordi man synes at det er rigtigt at gøre det.[/quote]
Tillægge? ...vælger at tillægge sig de kristne værdier,
Ej Andreid 🙂
Jeg tror ikke det menneske som forsøger/ønsker at elske Gud og næsten, har noget at rose sig af.
Det er vel Guds ånd der virker.
:

Jeg indsætter Markus 12:28-31
[quote]En af de skriftkloge, som havde hørt dem diskutere og lagt mærke til, at Jesus svarede dem rigtigt, kom hen og spurgte ham: »Hvilket er det første af alle bud?« Jesus svarede: »Det første bud er: ›Hør Israel! Herren vor Gud, Herren er én, og du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke.‹ Dernæst kommer: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹ Intet andet bud er større end disse.«[/quote]
Mine markeringer.
Der står "vi" skal elske ... når "vi" gør det gør ånden resten, tror jeg.
Eller vrøvler jeg?[/quote]
Jeg synes ikke jeg skrev noget med at rose sig. Jeg gør det rigtige, fordi jeg ønsker at gøre det rigtige, og jeg opfatter næstekærligheden som rigtig og virksom.
Men det fremgår af vores skriverier at vi ikke har samme tilgang til Kristendommen.
Jeg anvender Kristendommen, fordi jeg anser det for at være rigtigt at gøre, men jeg opfatter ikke bibelen som inspireret og tager heller ikke stilling til Guds eksistens, men næstens eksistens kan jeg forholde mig til.[/quote]

Du skrev:
[quote]Jeg synes ikke jeg skrev noget med at rose sig.[/quote]
SVAR:
Nej det gjorde du heller ikke. 🙂
Undskyld.
Det er noget, jeg mener at se, i det du skriver.
Når du skriver:
[quote]Det er vel sådan at man vælger at tillægge sig de kristne værdier, fordi man synes at det er rigtigt at gøre det. [/quote]
http://sol.dk/debat/240-religion-a-livssyn/2839142-hvad-kendetegner-en-kristen-#2839627
... så læser jeg, det er noget du selv gør.
Jeg mener, når man elsker Gud og næsten, så tillægger man sig ikke kristne værdier, dem får man som gave.

Du skrev:
[quote]Men det fremgår af vores skriverier at vi ikke har samme tilgang til Kristendommen.[/quote]
SVAR:
Det har du sikkert ret i. 🙂

Du skrev:
[quote]Jeg anvender Kristendommen, fordi jeg anser det for at være rigtigt at gøre, men jeg opfatter ikke bibelen som inspireret og tager heller ikke stilling til Guds eksistens, men næstens eksistens kan jeg forholde mig til.

SVAR:
Så afklaret er jeg ikke.
Mit tros univers er som et kludetæppe der er sammensat af forskelligt materiale, som jeg helst ikke vil undvære, trods tvivl og kampe og til tider ændring i "tæppet."
:
Du skal endnu engang ha' tak for dine indlæg, og jeg vil gerne fremhæve, jeg har værdsat den måde du formulerer dig på uden angreb og andet negativt.
Jeg ønsker dig alt godt. [f]

Når du skriver:
[quote]Det er vel sådan at man vælger at tillægge sig de kristne værdier, fordi man synes at det er rigtigt at gøre det. [/quote]
http://sol.dk/debat/240-religion-a-livssyn/2839142-hvad-kendetegner-en-kristen-#2839627
... så læser jeg, det er noget du selv gør.
Jeg mener, når man elsker Gud og næsten, så tillægger man sig ikke kristne værdier, dem får man som gave.

Vi har forskellig tilgang.
Som det fremgår af det jeg skriver, er jeg ikke troende og heller ikke kristen, hvad folk ofte har svært ved at forstå da jeg jævnligt går i kirke. Jeg plejer at sige at jeg er proselyt.
Med min baggrund har jeg svært ved at betragte kristne værdier som gaver. Næstekærligheden er noget der kommer fra Jødedommen og svarer vel nogenlunde til, hvad man også ser i andre religioner og i humanismen. Så for mig handler det om at opføre sig som et socialt væsen og tilegne sig et værdigrundlag. Jeg finder det mest naturligt at hente dette værdigrundlag i Kristendommen.
Det er muligt at jeg på en senere tidspunkt i mit liv kommer til at mene noget andet.
Jeg siger også tak for dialogen indtil nu.

At følge "de Kristne Græske Skrifter" afa - Følger man ikke de Skrifter, som "De Første Kristne Skrev ned som værende Guds Ord" kan man vel næppe kalde sig Kristen.
Hvad mener du selv afa ?

Enhver idiot kan løgnagtig påstå de følger Bibelen, de er næstekærlige, de holder af mennesker, og de gør alskens gode gerninger - Det Troede jeg også engang - indtil jeg blev konfirmeret af en sadistisk præst der nød at nedgøre dem der ikke rigtig forstod det med Gud - Han var meget afholdt i menigheden - Men enten hadede han børn/unge eller også var der noget andet i vejen?

Siden har jeg både læst og hørt om klerikale der burde have fået en offentlig reprimande og meget mere, samt sat fra stillingen - Herunder blandt andet Pædofile og sadister.

Den præst der viede os, stjal senere af en anden kirkes kasse - Han fik en mindre stilling i den anden ende af landet 😖
Det kom senere frem at han også havde bedraget den kirke vi var viet i, og at han derfor var forflyttet fra København til❓og derfor og derefter til❓- hvornår er nok ?
jalmar

[/quote]
[quote="afa" post=2839142][f]

Jeg har tænkt på, om der er nogle synlige kendetegn ved det at være en kristen?
Ja, kærlighed tænker jeg.
Hmm ... skal denne kærlighed være tilstede i alle livets forhold som en identitet?
Ja, det skal den vel, hvis kærlighedsbuddene i Bibelen skal efterleves.

Er man så ikke ikke en kristen, hvis man ikke kan efterleve det at elske Gud og næsten til hver en tid?
Har du en holdning til det?

[quote="afa" post=2839709] Når du skriver:
[quote]Det er vel sådan at man vælger at tillægge sig de kristne værdier, fordi man synes at det er rigtigt at gøre det. [/quote]
http://sol.dk/debat/240-religion-a-livssyn/2839142-hvad-kendetegner-en-kristen-#2839627
... så læser jeg, det er noget du selv gør.
Jeg mener, når man elsker Gud og næsten, så tillægger man sig ikke kristne værdier, dem får man som gave.
[/quote]
Vi har forskellig tilgang.
Som det fremgår af det jeg skriver, er jeg ikke troende og heller ikke kristen, hvad folk ofte har svært ved at forstå da jeg jævnligt går i kirke. Jeg plejer at sige at jeg er proselyt.
Med min baggrund har jeg svært ved at betragte kristne værdier som gaver. Næstekærligheden er noget der kommer fra Jødedommen og svarer vel nogenlunde til, hvad man også ser i andre religioner og i humanismen. Så for mig handler det om at opføre sig som et socialt væsen og tilegne sig et værdigrundlag. Jeg finder det mest naturligt at hente dette værdigrundlag i Kristendommen.
Det er muligt at jeg på en senere tidspunkt i mit liv kommer til at mene noget andet.
Jeg siger også tak for dialogen indtil nu.[/quote]

andreid skrev:
[quote]Med min baggrund har jeg svært ved at betragte kristne værdier som gaver. Næstekærligheden er noget der kommer fra Jødedommen og svarer vel nogenlunde til, hvad man også ser i andre religioner og i humanismen. Så for mig handler det om at opføre sig som et socialt væsen og tilegne sig et værdigrundlag. Jeg finder det mest naturligt at hente dette værdigrundlag i Kristendommen. [/quote]
Min markering.
Et godt udgangspunkt syntes jeg, hvor der er et væld af brugbare tanker til fri afbenyttelse.

andreid skrev:
[quote]Det er muligt at jeg på en senere tidspunkt i mit liv kommer til at mene noget andet.[/quote]
SVAR:
Ja, her er vi i enige! 🙂 ... Ingen ved hvad dagen bringer.

andreid skrev:
[quote]Jeg siger også tak for dialogen indtil nu.

Selvtak.

Tak for dit svar Jalmar. 🙂

Jalmar skrev:

At følge "de Kristne Græske Skrifter" afa - Følger man ikke de Skrifter, som "De Første Kristne Skrev ned som værende Guds Ord" kan man vel næppe kalde sig Kristen.
Hvad mener du selv afa ?[/quote]
SVAR:
Jeg mener ikke man kan følge skrifterne, Jalmar.
Hvem kan gå på vandet? 🙂
Man kan læse og lade sig lede, i forhold til den forståelse man får, af det man læser.
Er man kristen, mener jeg, drivkraften skal være kærlighed til Gud.

Jalmar skrev:
[quote]Enhver idiot kan løgnagtig påstå de følger Bibelen, de er næstekærlige, de holder af mennesker, og de gør alskens gode gerninger - Det Troede jeg også engang - indtil jeg blev konfirmeret af en sadistisk præst der nød at nedgøre dem der ikke rigtig forstod det med Gud - Han var meget afholdt i menigheden - Men enten hadede han børn/unge eller også var der noget andet i vejen?

Siden har jeg både læst og hørt om klerikale der burde have fået en offentlig reprimande og meget mere, samt sat fra stillingen - Herunder blandt andet Pædofile og sadister.

Den præst der viede os, stjal senere af en anden kirkes kasse - Han fik en mindre stilling i den anden ende af landet 😖
Det kom senere frem at han også havde bedraget den kirke vi var viet i, og at han derfor var forflyttet fra København til❓og derfor og derefter til❓- hvornår er nok ?

SVAR:
Jeg mener ikke man kan klandre troen, at bekendende kristne opføre sig forbryderiske.
Men jeg kender godt det at føle lede ved troen, men så er det "op på hesten igen."

Hej Andrei.
Du skriver:
"Ved barnedåben sker dette ved stedfortræder"
Biblen siger intet om barnedåb, eller dåb pr. stedfortræder.
Den skriver derimod.
Apostelgerninger 2:38
Peter sagde til dem: „I skal ændre sind og hver især lade jer døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders tilgivelse, og så vil I modtage den hellige ånds frie gave.

Galaterne 6:4
lad enhver prøve sin egen gerning, og så kan han have grund til at rose sig i forhold til sig selv alene, og ikke i sammenligning med en anden. 5 Enhver skal nemlig bære sin egen ansvarsbyrde.
Så hvad er din egen holdning til barnedåb ?

Jeg beklager at jeg skrev at man kunne blive døbt ved stedfortræder. Det har jeg nok misforstået. Fadderen er kun stedfortræder i den forstand at han/hun skal være stedfortræder for forældrene, hvis de ikke har mulighed for at oplære barnet i den kristne tro.
Hvad angår barnedåb, er det rigtigt at bibelen ikke siger noget om dette. Bibelen nævner slet ikke noget om, hvilken alder den døbte skal have.

Episoden fra Markus 12:28 er også nævnt i Matthæus Evangeliet:
” Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes de, og en af dem, en lovkyndig, spurgte ham for at sætte ham på prøve:  »Mester, hvad er det største bud i loven?«  Han sagde til ham: » ›Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.‹  Det er det største og det første bud.  Men der er et andet, som står lige med det: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹  På de to bud hviler hele loven og profeterne.« ” Matthæus 22:34-40

Der er tale om en gengivelse af to af de 10. bud, og Jesus siger at til slut at på de to bud hviler hele loven og profeterne.
Dvs. der bliver ikke introduceret noget nyt. Jesus var jo ikke kristen. Det kunne han ikke være. Kristendommen kom efter ham. Jesus var jøde og udtalte sig som sådan.
Jeg er derfor helt enig med dig i at der er tale om at man SKAL elske. Jeg kan derimod ikke se at noget er ændret i forhold til tidligere, sådan som du giver udtryk for.

Hvad angår barnedåb, er det rigtigt at bibelen ikke siger noget om dette. Bibelen nævner slet ikke noget om, hvilken alder den døbte skal have.

Nej ..men
v38 Peter svarede: »Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave. v39 For løftet gælder jer og jeres børn og alle dem i det fjerne, som Herren vor Gud vil kalde på.« Apost.G.2
v15 Da hun og hendes husstand var blevet døbt, indbød hun os: »Hvis I anser mig for at være tro mod Herren, så kom ind i mit hus og bliv dér.« Apost.G.16

Episoden fra Markus 12:28 er også nævnt i Matthæus Evangeliet:
” Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes de, og en af dem, en lovkyndig, spurgte ham for at sætte ham på prøve:  »Mester, hvad er det største bud i loven?«  Han sagde til ham: » ›Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.‹  Det er det største og det første bud.  Men der er et andet, som står lige med det: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹  På de to bud hviler hele loven og profeterne.« ” Matthæus 22:34-40

Der er tale om en gengivelse af to af de 10. bud, og Jesus siger at til slut at på de to bud hviler hele loven og profeterne.
Dvs. der bliver ikke introduceret noget nyt. Jesus var jo ikke kristen. Det kunne han ikke være. Kristendommen kom efter ham. Jesus var jøde og udtalte sig som sådan.
Jeg er derfor helt enig med dig i at der er tale om at man SKAL elske. Jeg kan derimod ikke se at noget er ændret i forhold til tidligere, sådan som du giver udtryk for.[/quote]


Hej. 🙂
Først Markus 12:28-34
[quote]v28 En af de skriftkloge, som havde hørt dem diskutere og lagt mærke til, at Jesus svarede dem rigtigt, kom hen og spurgte ham: »Hvilket er det første af alle bud?« v29 Jesus svarede: »Det første bud er: ›Hør Israel! Herren vor Gud, Herren er én, v30 og du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke.‹ v31 Dernæst kommer: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹ Intet andet bud er større end disse.« v32 Så sagde den skriftkloge til ham: »Det er rigtigt, Mester. Det er sandt, som du sagde, at Gud er én, og at der ikke er nogen anden end ham, v33 og at det at elske ham af hele sit hjerte og af hele sin forstand og af hele sin styrke og det at elske sin næste som sig selv er mere værd end alle brændofre og slagtofre.« v34 Da Jesus hørte, at han svarede klogt, sagde han til ham: »Du er ikke langt fra Guds rige.« Derefter turde ingen længere spørge ham om noget.[/quote]
Min markering.
Jesu svar til den skriftkloge citerer han fra Mosebøgerne.
Den skriftkloge er tilfreds med svaret, og gentager det Jesus har sagt OG han tilføjer:
[quote]er mere værd end alle brændofre og slagtofre.« [/quote]

Jøderne havde Moseloven og skulle ofre.
Derfor tolker jeg det sagte, at den skriftkloge indså Jesus var Guds søn, den Messias som de ventede på ... fordi Jesus kvitterer ved at sige:
[quote]Da Jesus hørte, at han svarede klogt, sagde han til ham: »Du er ikke langt fra Guds rige.«

Så det er den skriftkloge, der i den konkrete situation "introducerer" nyt.

Håber du forstår det jeg skriver ... har mange tanker i mit hoved der forstyrrer. 🙂

Jeg kan godt følge dig.
Vil dog være lidt forsigtig med at sige at Jesus indfører nyt. Han henviser jo til de 10 bud, hvorpå Jødedommen hviler. I de mange konfrontationer med de skriftkloge svarer Jesus typisk med at henvise til skriften.
Man er vel nok som jøde lidt på vildspor, hvis man mener at brændofre er vigtigere end de 10 bud.

Herligt med lidt humor - Det kunne der godt være lidt mere af her på "vor sol-debat". 🙂

SVAR:
Jeg mener ikke man kan følge skrifterne, Jalmar.
Hvem kan gå på vandet? 🙂
Man kan læse og lade sig lede, i forhold til den forståelse man får, af det man læser.
Er man kristen, mener jeg, drivkraften skal være kærlighed til Gud.
[/quote]
Når jeg skriver følge Skriftet mener jeg det rent Teologisk.
Teologisk vil sige at man læser og føler ("følger") de Skrifter de "Første Kristne Skrev".
Vi har intet fra Apostlene bortset fra Paulus - Og dog for vi har epistler fra:
Ignatius (AD30-108+) - Der tydeligvis havde lært fra Johannes at Jesus var/er Gud Ignatius var ven med både Peter [Som indstillede Ignatius til sit Bispeembede når han var moden til det - Ignatius fik det overdraget i ca. AD64 eller 68 (så vidt jeg husker)] og Thomas m.fl. og var elev af Johannes (iflg. Ignatius epistler).
Polycarp (AD69-155) var elev af Johannes - Og havde tydeligvis lært fra Johannes at Jesus var/er Gud
Man må derfor gå ud fra, at minimum Apostlene Peter, Johannes og - Thomas iflg.: Joh.20:28-29 betragtede Jesus som Gud efter hans genkomst. Det er også tydeligt ifølge Bibelen, at Jesus ikke protesterer da Disciplene tilbeder ham i Matt.28:9 og 17.

Polycarp blev senere Lærer for Irenaeus (AD130-202±)
Kun orientering iflg. ovenstående:
(Irenaeus samlede senere (i løbet af AD160'erne) en grupper venner for at finde ud af det teologiske skisma (problem) de stod i med "Gud Fader og Gud Sønnen - Det endte så mellem AD180-185 (offentliggjort AD185 af Theophilus) at være "Gud, Hans Ord og Hans Visdom" =
Gud Organiserede - Sønnen udførte og Helligånden indformerede (De dedikerede Kristne).
Biblen omtaler også Helligånden som en Person.)
D.v.s. at "følger" man signifikante (betydende) Teologiske Skrifter der ikke findes i "de Kristne Græske Skrifter", Men hårdnakket påstår man følger "de Kristne Græske Skrifter", må det ud fra et Kristent synspunkt kunne betragtes som en form for blasfemi.


[quote]Jeg mener ikke man kan klandre troen, at bekendende kristne opføre sig forbryderiske.
Men jeg kender godt det at føle lede ved troen, men så er det "op på hesten igen."

🙂 Nu glemmer du at jeg ikke er "særlig Troende".
Den eneste grund til at jeg ikke benægter Gud, altså er erklæret ateist er, at jeg ikke kan bevise han ikke eksisterer og ikke kan bevise at Jesus ikke har eksisteret -
Det "eneste" vi har er Bibelens ord, og det er ikke godt nok for en som mig, der har været en "halsstarrig" ateist i 50 år med mottoet: "Gud er en sutteklud for voksne" (der ikke selv vil tage ansvar (= Det Guds vilje)) (indtil Sebl bad mig bevise Gud ikke eksisterer i 2006 😃)
Derfor læser jeg nok Bibelen noget anderledes end dig afa og falder bl.a. over nedenstående:
Håber du vil prøve at forstå nedenstående afa, som er et eksempel på hvordan jeg ser Biblens indhold:
Der er kun to muligheder enten har jeg ret - eller også fejlciterer "Jesus" Malakias.

Malakias 3:1 - - = Malakia = Sendebud på hebraisk
Se, jeg sender min engel,
han skal bane vejen for mig.
Herren, som I søger, - - [= Pagtens sendebud]
kommer med ét til sit tempel, - - (Templet er Guds)
pagtsenglen, [Pagtens sendebud] som I længes efter, kommer,
siger Hærskarers Herre. = Gud
*******
Pagtsenglen - Står der ikke i skriftet, men "malak" = sendebud - ergo står der "Pagtens sendebud" = Jesus

Malakias 3:1
Se, jeg sender min engel,
han skal bane vejen for mig.
Herren, som I søger,
kommer med ét til sit tempel,
pagtsenglen, som I længes efter, kommer,
siger Hærskarers Herre.
*******
Problemerne begynder når man følger de Skrifter der citerer Malakias.

Esajas 40:3
Der er en, der råber:
Ban Herrens vej
i ørkenen,
jævn en vej for vor Gud
i det øde land.
*******
Esajas siger direkte at Johannes skal "jævne vejen for Gud"
Jesus påstås at sige om Johannes = "se jeg sender min engel" -
Påstås fordi Jesus burde være velbevandret i Malakias og burde derfor ikke have ændret Skriftet.
Samme fejlcitering sker i Matt.11:9
Lukas 7:27
Det er om ham, der står skrevet:
Se, jeg sender min engel foran dig,
han skal bane din vej for dig.
Jeg siger jer: Blandt kvindefødte er ingen større end Johannes.
Men den mindste i Guds rige er større end han.
*******
Hvis du tager de tre skrifter, Malakias - Esajas - Lukas og samstemmer dem så står der:
Husk først lige Esajas: "jævn en vej for vor Gud"
Malakias + Esajas + Lukas
Se, jeg Gud sender min engel Johannes,
Johannes skal bane vejen for mig Gud.
Gud Herren, som I søger,
kommer med ét til sit [Guds] tempel,
Pagtens sendebud = Gud som I længes efter, kommer,
siger Hærskarers Herre = Gud.
*******
jalmar

Jeg kan godt følge dig.
Vil dog være lidt forsigtig med at sige at Jesus indfører nyt. Han henviser jo til de 10 bud, hvorpå Jødedommen hviler. I de mange konfrontationer med de skriftkloge svarer Jesus typisk med at henvise til skriften.
Man er vel nok som jøde lidt på vildspor, hvis man mener at brændofre er vigtigere end de 10 bud.[/quote]

andreid! 🙂
Jesus indfører ikke noget nyt i den konkrete situation.
Han anerkender den skriftkloges tilføjelse, ved at sige:
[quote]»Du er ikke langt fra Guds rige.«

Det er vel nyt, at den skriftkloge siger, som han gør. ... han kunne jo ha' holdt sin mund, og kun gentaget det Jesus sagde.
Hans tilføjelse er en utænkelig tilføjelse fra en skriftklog, mener jeg, da brændofre og slagtofre var afgørende i forhold til, om de stod i et godkendt forhold til Gud, ikke?
Jesus er det nye offer.
Et offer der gives een gang for alle.
Den skriftkloge kendte sandsynligvis profetierne i skrifterne, og ser i Jesus, han er den ventede og lovede Messias som ophæver brændofre og slagtofre.
Men det da mulig, jeg ikke forstår det rigtigt. 🙂

[quote="andreid" post=2840065]
Hvad angår barnedåb, er det rigtigt at bibelen ikke siger noget om dette. Bibelen nævner slet ikke noget om, hvilken alder den døbte skal have.[/quote]
Nej ..men
v38 Peter svarede: »Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave. v39 For løftet gælder jer og jeres børn og alle dem i det fjerne, som Herren vor Gud vil kalde på.« Apost.G.2
v15 Da hun og hendes husstand var blevet døbt, indbød hun os: »Hvis I anser mig for at være tro mod Herren, så kom ind i mit hus og bliv dér.« Apost.G.16

Det næste spørgsmål kunne så være, om det har betydning, hvilken alder de nydøbte havde på bibelens tid.

http://sol.dk/debat/240-religion-a-livssyn/2839142-hvad-kendetegner-en-kristen-#2840126
Link som jeg besvarer.

Hej Jalmar. 🙂
Ja humor er godt.
Tak for dit indlæg, som jeg vil læse i week-enden.