Hvad er dit liv værd?

Mens der under den første verdenskrig i Europa blev ofret utallige liv, blev der i Antarktis gjort en forbløffende indsats for at redde liv. Den britiske opdagelsesrejsende Ernest Shackleton og hans medarbejdere oplevede den katastrofe at deres skib, Endurance, blev knust af pakis og sank. Det lykkedes Shackleton at få sine mænd mere eller mindre i sikkerhed på Elephant Island i Sydatlanten. Men de var stadig i yderste livsfare.
Shackleton indså at mændenes eneste mulighed for at overleve afhang af at der blev hentet hjælp fra en hvalfangerstation på øen South Georgia, som lå 1100 kilometer borte. Det eneste han havde, var en 7 meter lang redningsbåd som var bjærget fra Endurance. Udsigterne var ikke alt for lyse.
Ikke desto mindre nåede Shackleton og en lille gruppe mænd den 10. maj 1916, efter 17 sindsoprivende døgn, til South Georgia, men de frygtelige forhold til havs havde tvunget dem til at gå i land på den forkerte side af øen. De måtte derfor begive sig ud på en 30 kilometer lang vandretur over uudforskede og sneklædte bjerge for at nå deres endelige mål. I temperaturer under frysepunktet og uden rigtigt klatreudstyr nåede Shackleton og hans mænd, stik imod alle odds, deres bestemmelsessted, og senere fik han undsat alle de mænd der var strandet. Hvorfor gjorde Shackleton en sådan kraftanstrengelse? „Hans mål var ene og alene at bringe alle sine mænd i sikkerhed,“ skriver biografen Roland Huntford.
Hvorfor opgav Shackletons mænd ikke fuldstændig håbet da de sad sammenkrøbet på denne „vindblæste og utilgængelige, 30 kilometer lange ø, der bestod af klipper og is,“ og ventede på hjælp? De havde tillid til at deres leder ville holde sit løfte om at redde dem.
I dag befinder menneskeheden sig i en lignende situation. Jorden er en synkende skude, og mange lever under ufatteligt kummerlige forhold, og for dem er det en kamp blot at overleve. Og dog kan de have fuldstændig tillid til at Gud vil "redde den nødstedte". (Job 36:15) Vi kan være sikre på at hvert eneste menneskeliv er dyrebart i Guds øjne. "Kald på mig på trængselens dag," siger Jehova Gud, vor Skaber, og "jeg skal redde dig." — Salme 50:15.

Tja, det lyder jo flot, men efter JV frelseslære kræver det altså, at man tilslutter sig organisationen og lader sig døbe som et JV, hvorefter man kan håbe på frelsen hvis man ellers er flittig i "stemmedørklokkearbejdet" og ikke gør sig uheldig bemærket ved at stille forkerte spørgsmål og event. læse forbudte bøger.
Så vil man kunne blive frelst først af "Mellemmanden af anden grad" nemlig "De 144.000" og endelig af Mellemmanden Jesus. Ifølge JV er Jesus ikke mellemmand for alle, men kun for de 144.000, som alle er Jehovas vidner.(tror de)
Høfligst
Degas

Jeg har set de ældre som de kaldes i organisationen drikke sig plørefulde, jeg har hørt om incest blandt medlemmerne, og hvad gør de resterende af medlemmerne? Det skal jeg sige dig, de beskytter de "Sorte får". I mine øjne er det ikke folk som har ret til at kalde sig de udvalgte, det ville være en meget hovmodig ting at gøre, eftersom det ikke er op til folk selv at dømme sig eller andre. Det er kun herren Gud som har denne ret, eftersom det ham som kender os alle bedst.

Jeg har også hørt det, men jeg har aldrig set det, og jeg været med i Jehovas vidner i 30 år, - og nej, det skyldes ikke blindhed at jeg ikke har set det. Det skyldes noget der står i Mattæus 5:11.
Med venlig hilsen, ftg.

men det er kærligheden til vore medmennesker der får os til at forkynde. - Mattæus 7:12
Venlig hilsen, ftg.

Få jer et liv og indse der findes ingen gud alt er indbildning SÅ TAG OG VÅGN OP

Jeg kan heller ikke sige det skal være sandt det jeg har hørt, jeg kan kun fortælle hvad jeg har hørt fra offerne selv, men hvad jeg selv har set med mine egne øjne er de ældre som skaber sig tosset efter en fulde tur i byen, engang da de var blevet fulde var jeg med til at køre dem hjem. Jeg var selv engang Jehova's vidne, men jeg indså at det var en korupt forening ligesom alle de mange andre forskellige foreninger der findes, og det var så da jeg besluttede mig for at blive selvstændig.

det kan vi hurtigt blive enige om. Jeg har set masser af fulde mennesker i min tid som tjener. Når det kan ske for andre, så kan det selvfølgelig også ske for Jehovas vidner, men jeg vil nu vove den påstand at det hører til sjældenhederne. I det store og hele er Jehovas vidner meget påpasselige, men uanset hvad, så bliver vi ihvertfald advaret imod det igennem vore blade. Bladene viser også hvordan man kan slippe ud af et alkoholproblem, men det er selvfølgelig mere for folk der har et problem.
Med venlig hilsen, ftg.