9tilføjet af

hund og kat sammen

Hej.
Vi har bestemt os for at vi skal have en hund. Vi er blevet skrevet op til en lille hvalp. Nu er mit spørgsål så, hvordan vi bedst muligt griber det an, når den lille hvalp og vores kastrerede hankat på knap 1 år skal mødes for første gang.
Nogle steder står der, at man skal holde katten inde de første dage efter man har fået hunden.Det bliver lidt svært, for han nægter at bruge kattebakken, og er ude det meste af dagen, men altid inde om natten.
Er der nogen herinde der har nogle gode råd til, hvordan det kan gå mest gnidningsløst?
Der hvor vi fik katten fra i sin tid havde også hunde, men det kan katten nok ikke huske.
tilføjet af

tja

nu i får en hvalp og ikke en fuldvoksen tror jeg ikke problemet bliver så stort..da størelses forskellen ikke er så stor.
har den tidligere været vandt til hunde tror jeg ikke det bliver noget problem, bare pas på med ikke kun at snakke med den ene... for så kan der opstå jalouxi... sørg for de begge er lige ombejlet.
har hunden set en kat før?
tilføjet af

tak

Jeg er bare lidt i tvivl om, hvordan jeg skal gribe det første møde rigtigt an. Det er jo det første indtryk de får af hinanden, der bestemmer hvordan det kommer til at gå videre frem.
Bør man holde katten inde når man kommer hjem med hunden, så man forhindrer at katten bare stikker af? Katten kan være i fred på første sal i dagtimerne, for der er ungernes værelser og vores soveværelse.
Det er somsagt svært at tvinge katten ind, da den er ude det meste af dagen.
tilføjet af

det er rigtig

især når vejret er så godt... mange katte er jo ude 24/7 PT. INCL.VORES...
altså må indrømme jeg tror jeg ville holde katten inde så de fik set hinanden herinde første gang.. hvorimod det er svært at sige hvad der ville ske hvis de opdagede hinanden ude i haven..så kan det være hunden ville sige "her bor jeg" og jagte katten væk..
tilføjet af

planen

Planen indtil videre er, at når vi får hunden skal katten være inde når vi kommer hjem med hvalpen. Så kan den blive lukket ud stille og roligt efter en halv time til en time.
Kattens kattelem er ude i bryggerset ud til baghaven, og planen var så at hvalpen kan komme ud og ind ad fordøren når den bliver luftet. Vi har nemlig en lille forhave og der kommer katten ikke så tit om.
tilføjet af

håber det går godt

når de mødes og bliver perlevenner🙂er jo rart med en legekammerat
tilføjet af

Godt råd

Vi har også både hund og kat, og havde katten først så kender godt din bekymring. Tror også det er meget fornuftigt at de skal møde hinanden inde i huset føsrte gang, men det skal ske i deres tempo. Hvis katten søger væk lidt et andet sted i huset, så lad den gøre det og en af jer kan så hygge lidt om den og se om den vil frem lidt efter igen. I får ikke noget godt ud af at tvinge katten til at være sammen med hunden. Vi har også vores kat i soveværelset, så vi bestemte at hunde ikke måtte være der eller på 1. sal i det hele taget, så havde vores kat et område hvor der er "helle" og kunne så selv komme igen når den blev nysgerrig. Det betød i hvert fald meget for vores kat. Efter 14 dage var de rigtig gode venner og er det stadig. Det tager lidt tid når katten er vant til at være alene. Held og lykke! :-)
tilføjet af

om natten

Vores soveværelse og børnenes værelse er på 1. sal. Somudgangspunkt havde vi også bestemt at den ikke skulle ovenpå. Men hvad gør vi såi starten når hunden lige er kommet? Den kan jo ikke bare overlades alene nedenunder hele natten?
tilføjet af

I starten

De første dage sov en af os på en madras nedenunder og lærte hunden sin nye soveplads at kende, sin kurv. Efter et par nætter havde den lært hvor sit nye sted at sove var. En anden hyggede så med katten ovenpå. Træn også med hunden om dagen hvor i alle sammen er ovenpå 10 min og så kommer ned igen, så den lærer at i kommer igen. Husk lækre guffer 🙂
tilføjet af

hund og kat

Jeg anskaffede mig en lille misser for nogle år siden, jeg var meget bekymret for hvordan det skulle gå når mine hunde (Lab.blanding på 11 år, og Amstaff på 2 år), skulle møde den lille ny. De er begge habile kattejagere her i området.
Jeg startede med at få min mor til at holde killingen (Så mine hunde ikke skulle blive jaloux), og de fik så lov til lige at snuse osv.
Jeg indrettede badeværelset som kattens private område - købte et babyhegn, hvor den sagtens kunne komme igennem - bare i tilfældet af at hundene skulle blive for voldsomme/interesseret.
Jeg ved godt at din situation er lige omvendt, men jeg tror 100% på at det sagtens kan lykkes - man skal bare tage det stille og roligt, så begge parter kan finde ud af at en hund/kat ikke er så "farlig" 😉
Held og lykke med det
Mvh
Charlotte
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.