Hjælp til forståelse..

Hej.
Jeg er en pige på 19 år og jeg bor hjemme hos mine forældre. Jeg var i foråret på studietur, hvor jeg var så uheldig at få stjålet min taske med værdier i. Mine forældre ordnede det med at få spærret diverse ting der skulle det og meldt tingene stjålet.
Jeg er, eftersom jeg bor hjemme, medlem af mineforældres forsikring, den dækker i hvert fald mig.
Da jeg så kom hjem fra denne, studietur skrev jeg et brev til forsikringen med oplysninger om de stjålne genstande og deres værdi. Der gik noget tid og jeg undrede mig over at vi ikke havde hørt fra dem, derfor ringede vi for at høre hvordan og hvorledes med dækning af mine ting, og de sagde at de ville sende en check. Der gik endnu længere tid, og jeg forstod ikke hvor pengene blev af, så jeg spurgte min mor om jeg ikke måtte ringe og forhøre mig, men det mente hun var en dårlig idé. Jeg undrede mig og hendes svar, og fik så den tanke, at checkken var ankommet - så det spurgte jeg hende så om, og til at starte med sagde hun nej, men senere sagde hun ja, og grinte!
Jeg blev meget sur, og kunne ikke forstå hvorfor hun ikke havde sagt det. Jeg gik jo og ventede på penge til diverse ting som jeg manglede bla. pung, wildcard, osv. Min mor havde lagt ud for ting som sygesikringsbevis, kørekort og mobiltelefon, som jeg ikke kunne undvære indtil jeg fik forsikringspengene - og meningen var, at hun skulle have pengene tilbage når jeg modtog min check.
Nu mener min mor altså, at det er hendes penge - det drejer sig om 5500 kroner. Hun mener ikke at det er mine penge, da det er igennem deres forsikring, at jeg er blevet dækket. Hun skulle have 1500 fra de ting hun havde lagt ud for(mobil, sygesikringsbevis og kørekort) og så måtte resten jo være mine? Men hun mener at pengene skal deles mellem min bror og jeg. Det er ikke fordi at jeg ikke kan unde min bror penge, men så ville jeg da selv bestemme om han skulle have noget ud af det.
Situationen nu, er at min mor og jeg er uvenner, hver gang vi taler sammen skændes vi. Hun vil ikke hjælpe mig med nogle af de regninger som hun før har, bla. sport og kontaktlinser og det betyder for mig på SU, at jeg ikke har råd til disse ting.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg føler virkelig ikke at det er mig der er galt på den, så derfor vil jeg ikke give mig. Men jeg føler at jeg kan blive nødt til det, da jeg ikke ønsker at det skal være penge der skal være problemet i en familie. Jeg synes faktisk at hun opfører sig ganske banligt ved at opføre sig som hun gør. Jeg ved ikke om det er mig der er helt galt på den, men jeg har snakket med min kæreste og veninder om det og de giver mig fuldstændig ret, men det ville være rart med nogle andre øjne på sagen.
Med venlig hilsen
en frustreret pige

Det lyder godt nok mærkeligt, jeg erhelt uforstående overfor din situation, kan godt forstå du er frustreret over den situation, det lyder til a være nogle meget meget små sko din mor render rundt i. Ku godt tænke mig at hører hvad historien ender med. Lige så undrende hilsen fra Trina

Ved du nu hvad ?
Det er da det mest idiotiske jeg længe har hørt om. Det minder mig om, dengang jeg var helt ung, hvor mutter lovede at når jeg kom på det, der dengang hed "ungdomsydelse" måtte jeg selv få halvdelen at styre til tøj, sjov osv. Men hvis jeg ikke kunne styre det klappedes kassen i. Det syntes jeg var fint. Da så ydelsen kom fik jeg aldrig en øre. For som det hed" ja, ja de to små skal også have tøj" Det fik de jo i forvejen.
Jeg blev stiktosset. Jeg var lige blevet 16 år. Få måneder senere kom jeg i lære. Har klaret mig selv siden, og kom aldrig hjem igen. Så drastisk behøver du jo ikke være, men jeg er 1000% på din side. Hvis det passer, hvad du skriver skulle din mor skamme sig. Jeg er noget så forarget, sådan en løgnhals og svindler. Jeg ved bare desværre ikke , hvad jeg skal råde dig til. Hav det godt

Din sag virker meget neutral, om end man altid lige får tingene vippet til egen fordelagtige side. Måske er der andre sider af sagen, som du ikke har fået belyst.
Vigtigt er det at vide, at forældre også kan fejle. Det er sådan noget man finder ud af i løbet af teenageårene frem til at man så tager den endelig beslutning at flytte. Jeg tror du er på vej hen i din egen lejlighed.
Din mor har, uagtet hvordan du vrider og vender sagen juridisk bestemmelsesret over den check. Det er din moders forsikring og det er hende, der hver måned eller kvartalsmæssigt betaler til den – det gør du slet ikke!
Med det sagt, kan jeg sagtens føle dig og din sag. Du føler dig røvet, og jeg finder at det er med god grund. Havde i en klar aftale, skal en klar aftale overholdes. Man må sige, at din mor har i alvorlig grad har glemt den del.
Jeg kan ikke lade være at spørge dig, om alle dine sager, som du fik stjålet, er noget du 100% selv har betalt for? Er det det, så bør pengene naturligvis også være dine. Har din mor betalt for nogle af tingene, mener jeg, at det er rimeligt, at hun får en procentsats af præmien. Har hun betalt for det meste, mener jeg hun bør bestemme helt og aldeles over checken, husk din mor betaler også lyd, lys og tv.
Uagtet sagen, din mor lyver, når hun siger nej til o, checken er kommet, når den for længst er. Og du skal naturligvis gøre hende det helt klart, at det at lyve, forudsat at du ikke selv gør det, ikke er acceptabelt! Det er ikke acceptabelt! I øvrigt tror jeg din mor grinte, fordi hun blev nervøs.. mange mennesker begynder at grine mange gange uden at de helt selv er klar over det, når de bliver fanget på det ene ben. Du skal ikke lægger mere i hendes grin, andet end at hun pludselig blev hevet ud af en vandt sammenhæng. Læg mærke til hvor mange der enten griner eller smiler, når de bliver nervøse…
Du skylder at fortælle hvor mange af pengene du selv fik…
Mvh
MyFriend

Din mor må da seriøst have slået hovedet, og jeg synes, at det er rent tyveri.
Hvis hun har dårlige erfaringer med at få lokket penge ud af dig (egen dårlig erfaring fra en af mine egne sønner, hvor jeg har kunnet vente i månedvis på at få penge af ham, som jeg havde lagt ud!!!), kan jeg til nød forstå, at hun vil indløse checken og sørge for at få de 1500 kr., som hun har lagt ud. Men resten er da dine penge!! Og jeg fatter slet ikke, hvorfor din bror skal have nogen af dem.
mvh hønemor1001

også groft! Jeg ved ikke helt hvad det er der slår klik oppe i deres hoveder... Men nej, ønsker jo stadig at snakke med min familie, det er bare svært efter en sådan ting,

ret i det du siger. Nej, tingene var mine egne, bortset fra telefonen, som var en gave fra min kæreste - så egentligt skylder jeg ham nogle penge.
Nu står det til således, at jeg har fået 4000 kroner: Og min mor og jeg bliver uvenner konstant, hun føler at jeg har skuffet hende ved at kræve de penge, derfor har hun lukket for alt der hedder betaling af regninger.
Jeg forstår godt at det er fair at hun måske ikke skal betale alle mine regninger, men hun har aldrig sagt til mig at jeg skulle komme til at "betale tilbage", hvis du forstår. - men jeg mener at pengene skulle gå til at købe nye ting, ikke til betaling af regninger - det er en helt anden afdeling.

heller ikke. Nej, min mor har ikke nogen grund til at tvivle på at hun ville få pengene - men det havde jeg åbenbart..

Det var også rent gætværk fra min side, fordi jeg netop havde oplevet med min egen søn, at han var lidt svær at få tilbagebetaling fra. Jeg kender dig jo ikke!
Men på mig lyder det som om, at du og din mor er nødt til at få "kridtet banen op", hvis I skal blive ved med at bo sammen.
Helt klare linier:
Hvad skal hun betale? Hvad skal du betale? Hvad er rimeligt? Det er endda muligt, at I er så uenige, at du vil være bedre tjent med at flytte hjemmefra. Prøv at undersøge mulighederne, der hvor du bor. Det er muligt, at du dermed må nedsætte din levestandard lidt, men det kan være en pris, som er værd at betale for at få fred med familien.
Hvis det ender med, at du flytter hjemmefra, så vær opmærksom på, at man kan købe mange brugte ting, tøj osv. for en brøkdel af, hvad det koster af nyt.
mvh hønemor1001