Hjælp - Kærlighed...

Hej alle sammen på sol.dk..
Jeg har brug for lidt opbakning og råd - for jeg har det sgu skidt..
For ca ½ år siden slog jeg op med min daværende kæreste gennem mange år. Vi havde haft et rigtigt godt forhold og vi har helt bestemt begge elsket hinanden... grundene til at forholdet sluttede var mange, men af betydning var det at vi ligesom : "var gået døde" og at der var kommet en anden pige med i billedet. Min daværende kæreste ved godt det med den anden pige, og har haft det meget svært med det..
For nogle måneder siden ville min gamle kæreste finde sammen igen, men hun havde svært ved at glemme/tilgive det med den anden pige. Jeg ville også gerne finde sammen, men var plaget af skyld følelse og ville bare glemme. Derfor forsømte jeg at fortælle hende hvor meget jeg virkelig elsker hende og hvor inderligt jeg havde fortrudt... Pga at jeg ikke fik gjort dette fik vi ikke genoptaget vores forhold... For en mdr siden begyndte hun at dat e en anden (fortalte mig det selv) og det var dagen før jeg havde planlagt at overraske hende med den vildeste kærlighederklæring (som hun havde givet udtryk for hun savnede så meget) - derfor trak jeg følehornene til mig..
I går så jeg hende med den "nye" kæreste og det gik ind i hans lejlighed hvor de sov sammen.. Det gjorde mig så inderligt ondt og ked af det at det slet ikek kan siges.. Jeg sover slet ikke om natten, og ønsker kun at få hende tilbage eller dø...
Hvad der virkelig sårer mig er at hun så mig... Og alligevel ikke har kontaktet mig siden - ikke en gang en sms!! Hun ved jeg blev så såret!!!...
Er hun "kun" ude på at hævne sig? Skal jeg glemme hende, selvom hun har sagt hun stadig elsker mig og jeg elsker hende? Skal jeg lade hende være og afprøve det med den nye..❓Søger hun blot trøst der, eller er hun virkelig forelsket..?
Jeg er så ulykkelig...
Hjælp..

Lad dog være med at have så ondt af dig selv..
Var det ikke dig, der slog op med hende?? Jo, det var det.. Var det ikke dig, der havde en lille kæreste i mellemtiden?? Jo, det var det.. Var det ikke dig, der ikke fortalte hende, at du elskede hende??? Jo, det var det...
Du kan da ikke forvente, at hun skal gå og vente på dig; du kan ikke forvente, at hun bare skal acceptere, at DU har haft en anden; Du kan da ikke forvente, at hun skal gå i evigheder uden et ord fra dig.
Du har haft dine muligheder, haft dine chancer; du har ikke brugt dem, ja, du har måske oven i købet forspildt dem.
Derfor, erkendt at løbet er kørt og vær glad for at hun har fundet en sød fyr. Lær af det, at du skal bekende din kærlighed når den er der.
Og husk på, at du ikke ejer dine gamle kærester.

Det du skriver er sandt, og du har oven i købet formentlig ret..
Følelser er bare svære og irrationelle størelser, og jeg kan dårligt bære at jeg ville forsøge, jeg ville give hende den store kærlighedserklæring - bare sølle 1 dag efter hun mødte den nye...
Det er fandme hårdt.. uanset at jeg selv bærer skylden

Selvfølgelig har jeg da ret; og hvorfor er jeg nu så skråsikker på det???? Jo, ser du, jeg har nemlig prøvet nøjagtigt det samme som du; været igennem nøjagtig de samme kvaler, set nøjagtig den samme situation.
Og ved du hvad?? Jeg kan stadig sparke mig selv i bagdelen over, at jeg var for langsom, at jeg tog hendes kærlighed for givet, at jeg ikke var hurtig nok bagefter.... Og der er kun 1 man kan være sur på begefter: Sig selv. Dejlige piger behøæver ikke at stå i kø så længe for at hitte en ny sød fyr. Vi skal bare som mænd være mere vågne, mere opmærksomme og frem for alt skal vi lære at genkende ægte kærlighed når vi møder den og ikke forlede os til at tro, at der sgu nok kommer noget der er bedre.For det gør der ikke altid....
Men, fat mod alligevel.... op med næsen, tør øjnene og lær af det.... Og være hurtigere næste gang kærligheden viser sig.... Og tro mig.. DET GØR DEN... Glædelig jul.

Velskrevet, "anonym". Man ved først hvad man har, når man mister det.

Hejsa D...
Jeg forstår dig også godt. Det er en svær situation du er på..man ved ikke hvem er skurken eller er det kærlighed. Man ved kun at man er lost. MAn græder bitter inden i.
Kærlighed er noget svært noget, og tit er det en selv, som man kan stå og skældt ud. Man er bange for at miste, og selvom man ikke kan glemme det der skete i fortiden, så bebjeder man sig selv stadig.
Jeg har prøvet det samme som dig. Jeg ville bare have min kæreste tilbage..gjorde det samme som dig. Var sammen med en anden dreng. Og det skulle jeg ikke. Men sket er sket. Jeg kun sige at jeg sekv har lært noget af det. Man skal huske at lærer af sine fejl. Og du kan ikke stå og fortælle din knuste kæreste det. Hun forstår det ikke - fordi hun er dybt såret. Og man bider sig selv i tænderne fordi man ikke gøre det godt igen. Men min kæreste ville prøve igen sammen med mig. Han gav mig en chance. Det var dejligt. Men vi har stadig problemer...
Kæmp til sidst ende..og hvis Jeres kærlighed overlever alt dette ( hvilket også kan!) så viser sandheden for dig! Om I er skabt for hinanden eller ej.
Men det gøre ad..H nash til..følelserne at hun er måske lykkerligere med en anden end dig eller mig!!
held og lykke til dig..vensi..
Andre har det også som dig..Du er ikke alene!
KNus og glædelig jul fra ...Mig