4tilføjet af

HJÆLP! den fortvivlede

Jeg ved ikke om jeg elsker min kæreste mere.. men alligevel selvfølgelig gør jeg det.. jeg er bare jaloux og mistroisk hele tiden. om så han skal være på arbejde eller hvad han skal så tænker jeg på hvem han nu smser med eller hvor han egentlig er.. han har før været mig utro, han har haft profil på sexdating.dk, han har prøvet på få en tøs/veninde med ud i hans kammerats hus mens denne var på ferie, han viser ikke han elsker mig i form af nærhed, når vi dyrker sex kysser vi sjældent, han siger jeg brokker mig konstant, leger hans mor osv..
hvorfor kan jeg ikke gå fra ham når der er så meget som er som det ikke skal være?????
han snakker tit om at vi skal ha et barn, og jeg vil gerne, det der holder miog tilbage er at jeg ikke stoler på ham og ikke ved om jeg nogensinde kommer til det igen.. hvis jeg fx. er sur eller vi er uvenner giver han mig nogen gange den opmærksomhed jeg savner og så kommer det til at jeg ikke kan gå fra ham alligevel..
hvad er der galt med en som mig?? jeg har aldrig været utro for ved hvor ondt det gør.. syntes jeg giver ham masser af nærhed men får ikke rigtig noget igen.. vi har verdens fedeste og billigste lejlighed i de bedste omgivelser og verdens sødeste naboer.. der har bare været så meget mistillid.. jeg er død træt af at tjekke ham i hoved og røv for at finde ud af hvad han laver og tænke på hvor han mon er og om han er der han siger han er..
venlig hilsen den mistænksomme
tilføjet af

Kære prinsesse

Du må for Guds - eller rettere - din egen skyld ikke blive gravid med ham.Han lyder alt for umoden til at kunne tage ansvaret for et barn, og du vil med største sandsynlighed komme til at stå alene med det. Helt ærligt lyder det som om han bare bruger dig, uden at ville dig eller virkelig elske dig. Er det dig, der ordner alt derhjemme? Er du hans tjenestepige og mor?
Du kan ikke i længden holde til at leve med den mistro, som hans utroskab har skabt, og du kan ikke i længden være tjent med at være den eneste, der giver og giver uden at få noget igen. Se i øjnene, at du ikke betyder andet end en praktisk behagelighed for ham - og se så at blive godt gammeldags vred på ham. Det her skal du ikke finde dig i, du skal ikke spilde dit liv på sådan et forhold.
Jeg håber lejligheden står i dit navn? Så bed ham om at finde sig et andet pensionat - eller se dig om efter noget andet at bo i for dig selv. Du fortjener et helt andet liv end som sutsko - og du har tiden for dig til at finde én, som er dig værd.
tilføjet af

Kære Prinsesse

Din kæreste behandler dig som alt andet end en prinsesse, ja faktisk så tramper han på dig og dine følelser, som han derefter udnytter.
Efter min mening så fortjener han dig slet ikke.
Jeg kan godt se at det er svært når man elsker, men prøv at spørge dig om du elsker dig selv?
Det virker ikke som du gør, for så havde du forlængst sat ham stolen for døren.
I har et "forhold" som kun er envejs, du kæmper for det, men han skider på det, og som jeg læser det, så er du kun i hans liv for fast sex og måske også for at have en bolig og en stuepige.
Det forhold er forlængst kuldsejlet, og du prøver at holde fast i håbet om at det bliver bedre, men det er jeg 100% sikker på at det ikke gør.
Så behandl dig selv som den prinsesse du er og kom ud af det, hellere idag end imorgen, for fyren er dig slet ikke værdig, og så hellere komme ud nu, end at trække pinen i langdrag og blive endnu mere nedbrudt.
Og glem så ikke at der er en derude som fortjener dig ;o)
tilføjet af

Forlad ham for Guds skyld

Kære Prinsesse,
Det, du beskriver, er et rigtigt usundt forhold. Du er tydeligvis ikke lykkelig i det forhold og det med god grund. Hold fast i, at du ikke vil sætte et barn i verden i et forhold af den art. Faderen til dit barn skal være en, du kan stole på og som bringer dig tryghed fremfor det modsatte.
Selvfølgeligt er ingen forhold helt "Hollywood perfekte", men der skal være en grundlæggende loyalitet og tillid i et kærlighedsforhold, som tydeligvis ikke er tilstede i det, du har nu.
Jeg håber, at du finder modet til at forlade ham. Jeg tror, det vil bringe langt mere smerte med sig at blive hos ham end at forlade ham - og på sigt finde en, der er din kærlighed værd.
Ønsker dig alt det bedste..
tilføjet af

Se fremtiden i øjene

Jeg er inde i sådan et forhold nu, han drikker dog, og jeg har taget ham i at være utro nogle gange, og jeg tror stadig han florere på nogle dating sider. Jeg har bare ikke modet til at tjekke, for jeg gider ikke blive skuffet, for det vil også være svært at miste ham. Men hvis du kan komme ud af det og møde en sød fyr så gør det! jeg mødte en anden for halvanden år siden vildt dejlig fyr, men måtte sande at ham mister minus right stadig var i mit hoved. Så er jeg på den igen!
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.