Herren er udbredt overalt
Sri Isopanishad, mantra 4
SANSKRIT
anejad ekam manaso javiyo / nainad deva apnuvan purvam arshat
tad dhavato ’nyan atyeti tishthat / tasminn apo matarisva dadhati
OVERSÆTTELSE
Skønt fast forankret i Sin bolig, er den Personlige Guddom hurtigere end sindet og overgår alle andre i løb. End ikke de kraftfulde halvguder kan nærme sig Ham. Selv om Han befinder Sig på ét sted, behersker Han dem, der giver os luft og regn. Han overgår således alle i fortræffelighed.
KOMMENTAR af AC Bhaktivedanta swami Prabhupada
Selv den mægtigste filosof kan ikke forstå den Højeste Herre, den Absolutte Personlige Guddom, gennem intellektuel spekulation. Kun Hans hengivne kan i kraft af Hans barmhjertighed forstå Ham. I Brahma-samhita (5.34) siges det, at selv hvis en ikke-hengiven filosof rejser igennem rummet med vindens eller sindets hastighed i hundrede millioner år, vil den Absolutte Sandhed stadig befinde Sig langt, langt væk fra ham.
Brahma samhita (5.37) beskriver endvidere, at selv om den Absolutte Personlige Guddom befinder Sig i Sin transcendentale bolig, kaldet Goloka, hvor Han er optaget af Sine lege, kan Han alligevel gennem Sine ufattelige energier samtidigt nå ud til hver eneste del af Sin skabelse. I Vishnu Purana sammenlignes Hans kræfter med lys og varme, der udgår fra ild. Selv om ilden befinder sig på ét sted, kan den sprede lys og varme over et større område. På lignende måde kan Guddommens Personlighed, selv om Han forbliver i Sin transcendentale bolig, udsprede Sine for skellige energier overalt.
Gud besidder utallige energier, men de inddeles sædvanligvis i tre hovedgrupper: den indre energi, den marginale energi og den ydre energi. Der er millioner of atter millioner af undergrupper i hver af disse kategorier. De herskende halvguder, som er blevet bemyndiget til at administrere naturfænomener som vind, lys og regn, tilhører alle den Absolutte Persons marginale energi.
Lavere væsener inklusive mennesket tilhører også Herrens marginale eller mellemliggende energi. Den materielle verden er skabt af Herrens ydre energi. Og den åndelige sfære, Guds rige, er en manifestation af Hans indre energi.
Herrens forskellige energier er således udbredt overalt. Selv om Herren og Hans energier ikke er forskellige fra hinanden, bør man ikke fejlagtigt anse disse energier for at være den Højeste Sandhed. Man bør heller ikke fejlagtigt tro, eftersom den Højeste Herre er udbredt overalt i Sin upersonlige form, at Han derfor mister Sin personlige eksistens. Mennesker har for vane at drage deres konklusioner udfra deres egen forståelse, men den Højeste Herre er ikke underlagt vores begrænsede fatteevne. Derfor formaner Upanishad'erne os om, at ingen kan nærme sig Herren ved hjælp af sine egne begrænsede evner.
I Bhagavad-gIta (10.2) siger Herren, at ikke engang de store rishi'er og sura'er kan forstå Ham for slet ikke at tale om asura'erne, for hvem det ikke engang kommer på tale at forstå Herrens veje. I dette Sri Isopanishads fjerde mantra tilkendegives det klart, at den Absolutte Sandhed yderst set er den Absolutte Person. Ellers ville der ikke blive nævnt så mange detaljer, der fremhæver Hans personlige egenskaber.
Selv om Herrens individuelle dele og partikler alle har de samme kendetegn som Herren Selv, har de begrænsede områder at handle i. Delene er aldrig lig med helheden. Derfor kan de ikke påskønne Herrens fuldstæn dige kraft. Tåbelige og uvidende levende væsener, der blot er minimale dele af Herren, forsøger under den materielle naturs indflydelse at gætte sig til Herrens transcendentale position. Sri Isopanishad påpeger det håbløse i at forsøge at fastslå Herrens identitet gennem intellektuel spekulation. Man bør forsøge at lære om Transcendensen fra Herren Selv, Veda'ernes oprindelige kilde, for kun Herren besidder fuldstændig viden om Transcen densen.
Hver eneste af den Fuldstændige Helheds dele er blevet udstyret med en vis energi til at handle i overensstemmelse med Hans vilje. Når det levende væsen, som er en uadskillelig del af Herren, glemmer eller lader hånt om de særlige handlinger, han ifølge Herrens vilje må udføre, anses han for at være i maya, illusion. Sri Isopanishad opfordrer os således lige fra begyndelsen af til at være meget omhyggelige med at spille den rolle, Herren har tiltænkt os. Dette betyder ikke, at den individuelle sjæl intet selvstændigt initiativ har.
Eftersom han er en uadskillelig del af Herren, har han også del i Herrens initiativ. Når en person på intelligent vis anvender sit initiativ, sin aktive natur, rigtigt med forståelsen af, at alting udgøres af Herrens energi, kan han begynde at genopvække sin oprindelige bevidsthed, der er gået tabt på grund af hans omgang med maya, den ydre energi.
Alle evner kommer fra Herren. Derfor bør hver eneste evne, man har, ikke anvendes til andet end at udføre Herrens vilje. Herren kan kun forstås af den, der udvikler en sådan ydmyg og tjenestevillig indstilling. Fuldkommen viden vil sige at blive bevidst om alle Herrens egenskaber, at komme til indsigt om Hans energier og vide, hvordan disse fungerer ifølge Hans vilje. Herren beskriver alt dette i Bhagavad-gIta, som er essensen af alle Upanishad'erne.
SANSKRIT
anejad ekam manaso javiyo / nainad deva apnuvan purvam arshat
tad dhavato ’nyan atyeti tishthat / tasminn apo matarisva dadhati
OVERSÆTTELSE
Skønt fast forankret i Sin bolig, er den Personlige Guddom hurtigere end sindet og overgår alle andre i løb. End ikke de kraftfulde halvguder kan nærme sig Ham. Selv om Han befinder Sig på ét sted, behersker Han dem, der giver os luft og regn. Han overgår således alle i fortræffelighed.
KOMMENTAR af AC Bhaktivedanta swami Prabhupada
Selv den mægtigste filosof kan ikke forstå den Højeste Herre, den Absolutte Personlige Guddom, gennem intellektuel spekulation. Kun Hans hengivne kan i kraft af Hans barmhjertighed forstå Ham. I Brahma-samhita (5.34) siges det, at selv hvis en ikke-hengiven filosof rejser igennem rummet med vindens eller sindets hastighed i hundrede millioner år, vil den Absolutte Sandhed stadig befinde Sig langt, langt væk fra ham.
Brahma samhita (5.37) beskriver endvidere, at selv om den Absolutte Personlige Guddom befinder Sig i Sin transcendentale bolig, kaldet Goloka, hvor Han er optaget af Sine lege, kan Han alligevel gennem Sine ufattelige energier samtidigt nå ud til hver eneste del af Sin skabelse. I Vishnu Purana sammenlignes Hans kræfter med lys og varme, der udgår fra ild. Selv om ilden befinder sig på ét sted, kan den sprede lys og varme over et større område. På lignende måde kan Guddommens Personlighed, selv om Han forbliver i Sin transcendentale bolig, udsprede Sine for skellige energier overalt.
Gud besidder utallige energier, men de inddeles sædvanligvis i tre hovedgrupper: den indre energi, den marginale energi og den ydre energi. Der er millioner of atter millioner af undergrupper i hver af disse kategorier. De herskende halvguder, som er blevet bemyndiget til at administrere naturfænomener som vind, lys og regn, tilhører alle den Absolutte Persons marginale energi.
Lavere væsener inklusive mennesket tilhører også Herrens marginale eller mellemliggende energi. Den materielle verden er skabt af Herrens ydre energi. Og den åndelige sfære, Guds rige, er en manifestation af Hans indre energi.
Herrens forskellige energier er således udbredt overalt. Selv om Herren og Hans energier ikke er forskellige fra hinanden, bør man ikke fejlagtigt anse disse energier for at være den Højeste Sandhed. Man bør heller ikke fejlagtigt tro, eftersom den Højeste Herre er udbredt overalt i Sin upersonlige form, at Han derfor mister Sin personlige eksistens. Mennesker har for vane at drage deres konklusioner udfra deres egen forståelse, men den Højeste Herre er ikke underlagt vores begrænsede fatteevne. Derfor formaner Upanishad'erne os om, at ingen kan nærme sig Herren ved hjælp af sine egne begrænsede evner.
I Bhagavad-gIta (10.2) siger Herren, at ikke engang de store rishi'er og sura'er kan forstå Ham for slet ikke at tale om asura'erne, for hvem det ikke engang kommer på tale at forstå Herrens veje. I dette Sri Isopanishads fjerde mantra tilkendegives det klart, at den Absolutte Sandhed yderst set er den Absolutte Person. Ellers ville der ikke blive nævnt så mange detaljer, der fremhæver Hans personlige egenskaber.
Selv om Herrens individuelle dele og partikler alle har de samme kendetegn som Herren Selv, har de begrænsede områder at handle i. Delene er aldrig lig med helheden. Derfor kan de ikke påskønne Herrens fuldstæn dige kraft. Tåbelige og uvidende levende væsener, der blot er minimale dele af Herren, forsøger under den materielle naturs indflydelse at gætte sig til Herrens transcendentale position. Sri Isopanishad påpeger det håbløse i at forsøge at fastslå Herrens identitet gennem intellektuel spekulation. Man bør forsøge at lære om Transcendensen fra Herren Selv, Veda'ernes oprindelige kilde, for kun Herren besidder fuldstændig viden om Transcen densen.
Hver eneste af den Fuldstændige Helheds dele er blevet udstyret med en vis energi til at handle i overensstemmelse med Hans vilje. Når det levende væsen, som er en uadskillelig del af Herren, glemmer eller lader hånt om de særlige handlinger, han ifølge Herrens vilje må udføre, anses han for at være i maya, illusion. Sri Isopanishad opfordrer os således lige fra begyndelsen af til at være meget omhyggelige med at spille den rolle, Herren har tiltænkt os. Dette betyder ikke, at den individuelle sjæl intet selvstændigt initiativ har.
Eftersom han er en uadskillelig del af Herren, har han også del i Herrens initiativ. Når en person på intelligent vis anvender sit initiativ, sin aktive natur, rigtigt med forståelsen af, at alting udgøres af Herrens energi, kan han begynde at genopvække sin oprindelige bevidsthed, der er gået tabt på grund af hans omgang med maya, den ydre energi.
Alle evner kommer fra Herren. Derfor bør hver eneste evne, man har, ikke anvendes til andet end at udføre Herrens vilje. Herren kan kun forstås af den, der udvikler en sådan ydmyg og tjenestevillig indstilling. Fuldkommen viden vil sige at blive bevidst om alle Herrens egenskaber, at komme til indsigt om Hans energier og vide, hvordan disse fungerer ifølge Hans vilje. Herren beskriver alt dette i Bhagavad-gIta, som er essensen af alle Upanishad'erne.