Ikke mindst eleverne kunne lære noget
Vel at mærke ikke kun lære ved at lytte til lærerne men lære ved at skele til USA.
Det er tilsyneladende en af de bedre skoler David Trads har fundet eller haft råd til at sende sin datter i, for langt fra alle amerikanske skoler er så dydsmønster prægede.
Faktisk så samler mange skoler i USA de mere urolige eller de knap så begavede elever i klasser for sig selv og underviser dem enten til ingenting eller helt undgår at tage sig af dem.
Men danske elever kunne helt klart lære af en dydsmønsterskole som den der er beskrevet i artiklen, men det er ikke en opgave nogen politiker eller skoleledelse kan klare alene da det kræver et holdningsskift blandt eleverne og dermed også forældrene.
Som det skrives i et af indlæggende til artiklen, så svarer ro i klasserne til to klassetrins ekstra undervisning og hvis der er lidt sandhed i det, så kan man med rette give elevernes holdning en stor del af skylden, da larm i klasserne næppe kommer fra lærerne men eleverne selv.
Den danske folkeskole er tilsyneladende aldrig kommet sig over den socialakrobatiske tese med at hvad ikke alle kan lære skal ingen lære og det er ligeledes en del af problemet.
Men hver eneste gang VKO har forsøgt sig med ændringer feks i form af test for at tilrettelægge en mere personlig tilpasset undervisning får de på puklen af rød fløj og forældre som helst ikke vil risikere at opdage at deres afkom er under middel begavet.
Den skole Trads beskriver minder meget om en dansk privatskole, men privatskoler har flere fordele end folkeskolen, da privatskoler i stor grad selv bestemmer hvem der skal være på skolen og de har mange flere muligheder for at smide elever der ikke tilpasser sig ud.
Samtidig vil forældrene oftest være mere opmærksomme på børnenes skolegang da forældrene selv skal betale skolegangen.
Det er tilsyneladende en af de bedre skoler David Trads har fundet eller haft råd til at sende sin datter i, for langt fra alle amerikanske skoler er så dydsmønster prægede.
Faktisk så samler mange skoler i USA de mere urolige eller de knap så begavede elever i klasser for sig selv og underviser dem enten til ingenting eller helt undgår at tage sig af dem.
Men danske elever kunne helt klart lære af en dydsmønsterskole som den der er beskrevet i artiklen, men det er ikke en opgave nogen politiker eller skoleledelse kan klare alene da det kræver et holdningsskift blandt eleverne og dermed også forældrene.
Som det skrives i et af indlæggende til artiklen, så svarer ro i klasserne til to klassetrins ekstra undervisning og hvis der er lidt sandhed i det, så kan man med rette give elevernes holdning en stor del af skylden, da larm i klasserne næppe kommer fra lærerne men eleverne selv.
Den danske folkeskole er tilsyneladende aldrig kommet sig over den socialakrobatiske tese med at hvad ikke alle kan lære skal ingen lære og det er ligeledes en del af problemet.
Men hver eneste gang VKO har forsøgt sig med ændringer feks i form af test for at tilrettelægge en mere personlig tilpasset undervisning får de på puklen af rød fløj og forældre som helst ikke vil risikere at opdage at deres afkom er under middel begavet.
Den skole Trads beskriver minder meget om en dansk privatskole, men privatskoler har flere fordele end folkeskolen, da privatskoler i stor grad selv bestemmer hvem der skal være på skolen og de har mange flere muligheder for at smide elever der ikke tilpasser sig ud.
Samtidig vil forældrene oftest være mere opmærksomme på børnenes skolegang da forældrene selv skal betale skolegangen.