Har været ensom i 3 årtier

Ja, man skulle tro, at det er løgn, men det er det ikke. Jeg oplever ensomheden hver evig eneste dag - nogle dage er hårdere end andre. Kæreste eller nære venner har jeg ej. Kun gode bekendtskaber som jeg snakker med en gang hver anden og trejde uge.
Især weekender er hårde synes jeg, navnlig når det er sommer. I en tid hvor der er sommer og sol, fuglene synger og naturen blomstrer, hvor folk samles til havefest, på stranden osv., sidder jeg bare her. Jeg er skam også meget uden for, men det er også alene.
Jeg savner noget selskab.
Nogen, der kender til ensomhed? Hvordan takles det? Hvordan kommer man ud af det?

Har været enspænder stortset siden teenagealderen,været udsat for en del mindre heldigt i den tid også
...er alene, og har nok brug for(holder de personlige årsager,ting der, er sket udenfor herinde)det en tid endnu-ikke alle dage(er udpræget enspænder)
føler jeg mig ensom, men det behøver ik være fordi jeg, er alene, men ja, føler mig lidt, som en, der ikke passer rigtigt ind noget sted(men det har noget med måden jeg tænker, at gøre?dårlige oplevelser fra in barndom, ungdom-har selv planer om, at komme ud til noget/møde folk(har det også sådan, at når jeg knytter social kontakt til et andet menneske ligger, der tilgengæld virkeligt noget bag, og har svært ved, at tage skridtet selv-før jeg føler mig ordentligt klar...)
Kender den følelse godt, men den har åbenbart hidtil ikke trykket godt nok på til, at jeg virkeligt har kastet mig ud i det store sociale spil, og handlet, er en drømmer, men drømmer også om, at udleve drømmene, det lyder til, at du har et stort behov for, at bryde din rutine...er ikke, den bedste rådgiver jo, naturligt nok!:-)
da jeg selv står lidt i stampe her!
håber du får gode svar fra andre herinde
Mvh herfra*