har snart fået nok

af det hele, jeg føler jeg kun kan bruges som husmor, rengøringskone, elskerinde og min mands højre hånd. Sagen er den at der er 4 sammenbragte børn, som dagligt skændes og sloges, men også leger godt sammen, et mega stort hus, der skal passes, til trods for, at der er rengøringskone 1 gang i ugen. min mand er sjældent hjemme, da han arbejder rigtig meget og når han så har fri, så står den på fester hos venner, enten i vores hus eller hos andre. Vi foretager os yders sjældent noget sammen, han siger han ikke har tid og at han ikke har råd eller hvad så med børnene... jammen har jeg sagt, du kan da godt tage hen til fest med dine venner, selv når jeg ikke er i huset ved børnene og han har da råd til at feste hver weekend, dårlige undskyldninger...
Vi har diskuteret og skændes så meget, faktisk hver dag og jeg overvejer nu at flytte væk meed mine børn, for jeg orker snart ikke mere, det hjælper ikke at snakke med ham..jo kortvarrigt, et par dage. han er så god til at charmere sig ind på mig og så ender det igen med, at jeg gir mig og render rundt og gør han tjenester og tilbyder ham hjælp, så han ikke er så stresset..
jeg elsker ham stadig, men dog ikke så meget mere som før, for jeg har efterhånden ved at få nok af alt dette her....
Andre der har stået i sammen situation og hvad gjorde I ?

Du kan ligeså godt se det i øjnene,at han ikke forandre sig.
Selvfølgelig skal du ikke være skurekone for ham.
det bedste ville være for dig,at du flyttede væk fra ham,så kan han
måske forstå hvad det hele drejer sig om.

at han ikke forandrer sig, men nu har jeg igennem mange mange måneder prøvet at give det en chance og vi har snakket utallige af gange om problemet, men de indgroede mønster han har, så vil det tage år at ændre og det kan jeg ikke vente på, i al den tid bliver jeg slidt op..
han kan sjældent se sine fejl, og jeg får hele tiden skylden for, at jeg er sart-dejligt nemt for ham at slippe for ansvar.
hans eks kæreste igennem mange år forlod ham også, og umiddelbart har han kun forandret sig ved at han nu hjælper til i det huslige

at det er manden der bestemmer og at du skal elske og ære ham. . . ned på knæ og skur!

at blive ved med at diskutere. Det er livet altså alt for kort til. Hvis han ikke kan respektere dig og mener, at du bare skal lave mad, gøre rent og være en super elskerinde når det passer herren, så skal du ikke vente med at flytte. Du kan bestemt også få et godt liv alene sammen med dine børn. Der findes bestemt også mænd som er søde og rare og respekterer dig, så du og dine børn kan få et godt liv. Alt godt for dig.

Efter mange års naiv tro på at hvis bare jeg "var sød nok" ville han ændre sig [:*(]
Det gjorde han ikke, og til sidst var min kærlighed slidt op, og jeg forlod ham. Først da gik det op for ham, at jeg havde ment det. Men da var det for sent.
Jeg tror ikek den type mænd kan forandre sig - men der er kun en mulighed for at finde ud af om han kan: Fortæl ham at du ikke kan leve på den måde, og at du flytter. HVIS han forstår alvoren og er interesseret i at tage et ansvar skal det være inden jeres kærlighed til hinanden er helt væk.
Jeg håber du får ham "omvendt" 🙂[s]

er det den type mænd rigtig mange piger/kvinder falder for, og senere så bittert fortryder.
Kvinderne falder for at de er friske og der altid er gang i manden, de tænker desværre ikke på at der kommer en hverdag senere, man ændrer ikke sådan et adfærd i løbet af kort tid, man kan måske have held til at dæmpe det for en periode, men det blusser op igen.
Så tænk jer godt om piger/kvinder når i indleder et forhold, det skal helst holde længe.

Hver ting til sin tid. Det er fint, der er gang i helt unge mænd (hvornår skal der ellers være det?) men det er en naturlig udvikling at farten sættes ned og du vil da ikke sidde her og påstå, mænd ikke kan udvikle sig?
Det er vel en helt rimelig forventning, at man har skruet ned for festblusset, når man leve i en familie med 4 børn og iøvrigt er "den voksne"? Skulle det overstige mænds evner?

Selvfølgelig kan mænd ændre sig. Hvis de selv vil, hvis de har selvindsigt og hvis de har overskud til at "tage kampen". Men har han det???

så har jeg den sammen tanke som dig, nemlig, at hvis jeg bare er sød nok, så skal han nok ændre sig og have mere lyst til at foretage sig noget sammen med mig, men nej. jeg har også prøvet det modsatte, at jeg var hård i filten og sagde fra, men så bliver han direkte vred.
Tja, måske forstår han alvoren i det hele, når jeg flytter, måske siger han farvel og ha et godt liv uden mig.... men så må jeg tage den chance/risiko...

enten finder jeg altid den ego type, der vil feste konstant, eller finder jeg den kedelige type, der nærmest gør alt for mig, som man heller ikke kan holde ud...
Men den værste er dog ego typen😕

sig på nogle områder, men han har meget svært ved det og bliver også sur nogle gange, men han har gennerelt ikke overskud til meget, da han arbejder det meste af døgnets vågne timer....og så står den på byture- manden er altså 41 år....

- hans arbejde er en ting, men at hjemme-og familielivet ligger i ruiner, fordi han skal feste, det ligner da ikke noget. Han er hvad jeg ville kalde en festoriginal og skulle tage sig sammen og vedstå sig sine valg.
- Når man har valgt at være familiefar, så må man påtage sig det ansvar eller vige pladsen, så der kan komme andre til, der vil udfylde den. Ethvert valg indeholder et fravalg man drengerøven her, tror åbenbart han både kan puste og have mel i munden. Det kan han ikke, hvis den familie skal blive samlet. Har du gjort ham det klart?
- Der er da noget helt galt!! Han skal absolut ikke på bytur. Hvis han skal noget i den retning, så er det ud at handle fredagaften eller lørdag formiddag - that´s it!!!
- Hvad skulle det være for nogle områder, han selv synes han skal forandre? Hvorfor arbejder han så meget som han gør?

- hvordan klarede han to børn alene, inden du kom ind i billedet?