Har det bedst alene

uden en kæreste.
Er der andre end mig som er harmonisk alene men bliver usikker på sig selv i et parforhold❓
Hvordan mon det kan være ?
vh anonym

Jeg har det absolut dejligt alene, men har også drømmen om en partner. Jeg tror det har handlet om for mig, at jeg har indset, at man ikke kun oplever stunder af sand lykkefølelse, eller føler sig hel, eller whatever, sammen med en mand. Jeg har selv formået at skabe disse følelser uden en partner i kraft af selvudvikling og at få opfyldt nogle drømme, som en partner alligevel ikke kan opfylde, fordi det har været personlige mål.
Jeg har det super godt som single. Virkelig! Og nyder da også, at jeg kan gøre stort set hvad jeg vil. Men det betyder bestemt ikke, at jeg ikke har plads til de helt store følelser for et andet menneske. Jeg går bare ikke på kompromis med hvem det skal være, fordi jeg ved nu at lykken ikke kun er en mand. Lykken er livet! Sådan er det for mig ;o)
Jeg glæder mig til, at den rette dukker op en dag. Når han gør, så er jeg 100% klar til at give plads i mit liv. Hvis det aldrig kommer til at ske, så har jeg stadig et godt liv, med rig mulighed for udvikling og lærdom...
Knus
-A

Læs bogen "Askepotkomplekset" af Colette Dowling - der er mange andre, der har det som dig ;-)

Når jeg gør det op så har jeg det egentlig godt alene. Men ved ikke om jeg vil føle sådan altid.
Som det er nu er det kun sex der mangler og det kan man jo ikke bygge et forhold på siges det. De øvrige ting omkring forhold savner jeg ikke. Men falder man over en sød kvinde og forelsker sig ...såh bliver det måske noget andet.

tak :-)

Mit problem er at jeg er harmonisk... hviler i mig selv, når jeg ikke har en kæreste. Når jeg har en kæreste bliver jeg usikker på mig selv og mine kvaliteter... og fremstår måske ikke som den jeg i virkeligheden føler jeg er...fordi jeg er usikker på mig selv :-)
Ikke helt den samme situation som din :-)
vh Anonym

tror du ikke det så er fordi du ikke har mødt den rette ?
Et forhold skal jo gerne være trygt. Man skal da kunne dele næsten alt med sin kæreste. Så i starten er det da lidt usikkert men som tiden går finder man jo ud af hinanden. Lærer at slappe af og acceptere og respektere hinanden.

Livet er fuld af kompromis'er over for andre og dig selv. Du vil måske gerne have et par lækre sko, og så må du lade være med at spise ude på restaurant resten af måneden.
Det handler i bund og grund om prioritering. Ikke OM du vil gå på kompromis, men om du føler, at det er dét værd.
Og jeg tror altså, at du nok skal føle, at visse kompromis'er er dét værd, når du møder den rigtige mand for dig. For så er han vigtigere end de detaljer.
Det sagt, så kan man også gøre det svært for sig selv, ved konsekvent at falde for den type mand der er omvendt af en selv - hvor der altså skal MEGET arbejde til, før man kan være nogenlunde kompatible. Hvis det er en tendens man har, så bør man gøre sig selv den tjeneste at arbejde med sig selv, så man har mulighed for også at få følelser for fyre, der matcher ens behov og livsstil meget bedre.
Jeg tror faktisk, at en del mennesker ubevidst opsøger folk, der er helt omvendt af dem selv, fordi der er så mange problemer at arbejde med, at de så ikke behøver at give sig 100% hen eller har en undskyldning for ikke at give slip på sine følelser - fordi de er bange for at binde sig eller for at blive såret.
Hvis det er dét, der rumsterer i dig, så synes jeg at du skal finde ud af, hvad du kan gøre for at afhjælpe det. Der findes f.eks. mange selvhjælpsbøger på biblioteket og det virker faktisk bedre end man tror.