Har brug for råd 2

Hej...
her er jeg så igen... en pige på 20...
til den person, der skrev til mig i mit andet inlæg, at jeg lider af en sygdom, kan jeg bare bekræfte det...
jeg er enormt bange for andre mennesker og hva de tænker...
faktisk er problemet så stort, at jeg ikke engang kan gå i netto alene.
heldigvis har jeg en god ven, der kan gå med mig, og jeg har en veninde, der ved hvordan jeg har det...
jeg ved godt, det ikke løser noget at gå sammen med nogen, når jeg skal lære at gå alene, men det er bare meget sværere end man tror.
samtidig er der også andre ting, der volder mig problemer. jeg er virkelig bange for edderkopper. det er et kæmpe problem da de er alle vegne. jeg gik til psykolog med det da jeg var lille, men stoppede efter 10. kl. da det var skole psykolog.
og det gør det bare ikke bedre. jeg isolere mig bare endnu mere, da folk synes jeg overreagerer.
da jeg var 15, var jeg i byen, og blev voldtaget på vejen hjem. jeg har aldrig oplevet noget så grimt. han var så ulækker, og jeg græder ofte over det.
min kæreste gider ikke snakke om det. han siger han får det dårligt, og at han ikke kan forstå, jeg hele tiden har brug for at snakke om den aften.
jeg andmeldte det ikke, og tror egentlig heller ikke det havde hjulpet noget. min veninde, som jeg sov hos den aften, sagde hele tiden at ingen skulle vide noget. min ungdom ville blive ødelagt og jeg ville aldrig kunne lave de ting andre gjorde, for mine forældre.
nu var det sådan, at jeg ikke tog i byen og lavede de ting andre på min alder gjorde. det kunne jeg simpelthen ikke. jeg havde abolut ikke lyst, og tænkte hele tiden, at mit tøj havde lagt op til en voldtægt, der gør at jeg idag væmmes ved piger, der går i småt tøj. det er nok forkert, men jeg kan ikke styre det...
jeg har længe tænkt på at gå fra min kæreste, men jeg kan ikke. vi skal begge på VUC d. 18. og skal også have mange af de samme fag...
hva gør jeg? og alligevel: nej- hva gør jeg ikke!?
-jeg vil jo ikke væk fra ham. at han har været voldelig er kun sket 3-4 gange i løbet af et halvt år...
hjælp mig... hva gør jeg???
jeg kender forøvrigt ingen steder jeg kan henvende mig, hvor jeg kan få hjælp...
det eneste sted, er et sted hvor man får hjælp med de økonomiske ting...
jeg er lost!!!

Hej igen, fra 'Q': - - - vil det sige, at dine forældre ikke kender til, at du blev voldtaget? I det hele taget, - har du aldrig talt med andre end dine nærmeste venner og din kæreste om det? Måske skolepsykologen? Det var jo desværre ikke det bedste råd, du fik af din veninde dengang, selv om hun har ment det godt. For det fik jo desværre den helt omvendte virkning. Desuden skulle det have været anmeldt, for det var ikke din skyld, uanset hvilket tøj, du havde på.
Social angst/fobi er desværre blevet meget udbredt. Så udbredt, at det nu kaldes en sygdom. Årsagen er altid, at man et eller andet sted - eller for nogles vedkommende gradvist hen ad vejen - har mistet eller mister en helt grundlæggende tillid til, at man forstår og kan stole på andre mennesker (og de forstår, stoler på og repekterer én). Uden den tillid føler man sig ikke som del af et naturligt fællesskab, og det giver isolation, angst og angstsymptomer. Desværre er der utrolig meget i vores livsstil og samfundsindretninger i dag, som fremmer og skaber social fobi og tilhørende isolation. Hvis det er nogen som helst trøst, er du langt fra alene om det.
'Sygdommen' (hvilket det er) er næsten altid udtryk for 'syge omstændigheder', og ikke, at personen selv er grundlæggende syg og unormal. Det er tvært imod normalt at reagere mod syge omstændigheder - til gengæld bliver resultatet sygdom/kaos i en selv, hvis problemerne ikke bliver konkretiseret, får 'ansigt' og navn.
Edderkoppefobien deler du med mange - som i øvrigt har det fint med alt andet. Den kan i øvrigt, i nogle tilfælde, fjernes med hypnose, har jeg set nogle eksempler på. For dit vedkommende ser det ud til, at mange andre ting medvirker til at gøre den værre og større, end den 'behøver' at være. Edderkopper er i sig selv billeder på et væsen, vi som mennesker slet ikke kan 'identificere' os med (forstå/de ligner os ikke og vil os ikke 'noget godt') og derfor finder ulækre og frastødende, dertil kommer, at de bevæger sig så pokkers hurtigt med 'alle deres ben', at man ikke aner, hvor de befinder sig, evt. på en selv. Angst for edderkopper menes i vid udstrækning at være naturlig for os mennesker, da de i tidligere tider har kunnet være direkte farlige for os, dvs. giftige. Det er danske edderkopper heldigvis ikke. Som 'billede' handler de om tilknytning, for det er umuligt at 'knytte sig' til en edderkop (med mindre man ligefrem studerer den og dens egen natur, så kan man nærme sig et forhold til den, men det bliver aldrig gensidigt!). Derfor kan fobien blive værre, hvis andre omstændigheder også skaber kaos i ens relationer til andre mennesker, dvs. 'fornemmelsen for andre mennesker i det hele taget'.
For dig har voldtægten meget stor betydning og du har brug for at få snakket den fuldstændig igennem, herunder også, hvad den har vækket og forstærket i dig af angst for omgivelserne/andre mennesker. Hvis du kun kan bruge dine nærmeste venner og kæreste til det, kan du ikke komme til bunds, og emnet vil blive ved med at være der og 'fylde'. I værste fald oplever du jo, at det resulterer i afvisninger, fordi dine venner eller kæreste ikke magter at hjælpe dig.
Din læge kan henvise dig til lokalpsykiatrien i dit område, som udover samtaler måske vil kunne tilbyde dig deltagelse i en angst-gruppe. Det er gratis, men der kan desværre være lang ventetid. Din socialrådgiver skal kunne henvise dig til støttegrupper. Kan han/hun ikke det, kan du ringe eller skrive til Den Sociale Døgnvagt i Århus eller København. De tager sig mest af akutte sager, men skal kunne henvise dig til anden støtte, f.eks. i dit eget område.
Århus: 86 12 37 55, Vester Allé 33
København: 33 17 33 33, Bernstorffsgade 15.
Hvis dine forældre ikke kender til dette, skal du overveje at fortælle dem om det. Hvis det er for svært, kan du vise dem dine breve herinde fra. Det kunne også være en mulighed i henvendelser til andre, som du vil fortælle om det.
Endelig er der jo nettet her, hvor du kan søge på social fobi/social angst, voldtægt, støttegrupper og meget andet.
Her på stedet kan du oplyse, hvor i landet, du befinder dig. Måske kan nogen herinde henvise dig direkte til støtte et sted i nærheden af, hvor du bor. Eller give andre konkrete henvisninger.
Det er godt, at du har besluttet dig for at opfatte alt det her som det, det er, et problem, som du bestemt kan gøre noget ved.
Skriv gerne igen.
Kh. Q

hej... angående det med at du ikke ville gå ud selv, at du er bange for andre menesker, prøv og starte med de mindste ting de små butikker og sådan, og måske tage din ven med dig men lade hende gå længere væk. det med edderkopperne har jeg selv prøvet, igen start med de små. og så snak med din kæreste om hvor meget det betyder for dig at få snakket ud om det der skete da du var femten, der er noget der hedder døgnkontakten (ved ikke om du kender det) men nummert er 35373623 håber det hjalp!!! med venlig hilsen en der gerne ville hjælpe.

Det lyder umiddelbart som om du lider af social fobi.
Jeg synes, at du allerførst skal henvende dig til din læge og få en henvisning til en psykolog, så du kan få bearbejdet de ting, som voldtægten har forårsaget.
Jeg er ret sikker på, at du vil få det meget bedre hen ad vejen.... Held og lykke