gravid og i tvivl!!

hej jeg er en pige på 22 år som fandt ud af at jeg er gravid.jeg har før fået en abort og havde det lidt skidt indeni da jeg dybest inde gerne ville have haft barndet.men følte at jeg var for ung og så ville faderen heller ikk have barn dengang.så det gjorde mig usikker.nu er jeg så blevet gravid igen og er meget glad indeni.men faderen til barnet er ikke glad og siger at det at have et barn er ikke det nemmeste og at hvis jeg får barnet så vil det gå ud over hans udannelse da han mener at jeg ikke kan klare det alene og passe barnet jeg er for ung til det siger han og er ikke klar.men det ved han jo ikke.han er 25 år og bor stadig hjemme hos sine forældre på grund af hans udannelse.da han mener at det er nemmere og bo derhjemme så længe han studere da man slipper for at tænke på så meget.sådan noget som madlavning.jeg flyttede som 20 årig hjemmefra skal snart til at begynde på en udannelse og skal til at flytte i ungdomsbolig.men det der også bekymrer ham er at vi for det første ikke bor sammen og at han siger at på grund af sin universitetudannelse så vil der være nogle år han ikk kan være der for barnet og mig og så føler han at han ender med at skulle smide alt hvad han har i hænderne for at jeg ikke skal ende med at passe barnet alene.min familie ville støtte mig uanset hvad jeg gør men siger også at jeg virkelig skal tænke mig om.men skal man gå efter hjertet eller fornuften når man skal vælge.jeg ville også meget gerne høre fra dem som valgte barnet og hvordan de synes det har været få baret og om de har fået en udannelse bagefter for det er også en af de ting der bekymrer mig for man får jo hele tiden af vide at de fleste unge mødre ender med ikke at få udannelse bagefter
håber at høre fra nogen
MVH Dina:0)

At få en abort hvis uheldet er ude og der ikke er andre muligheder er ok efter min mening, men 2 aborter det er bare noget svineri! Har i aldrig hørt om prævention?
Det er dybt usmageligt at bruge abort som en form for prævention. Det er desuden heller ikke uden risiko at få en abort. Nu blev du så gravid igen, men har du tænkt på at en abort mere kan betyde at du på et senere tidspunkt måske ikke kan blive gravid igen?
Uanset hvad du vælger, så vis dog lidt ansvarlighed og brug noget sikker prævention. Din læge kan hjælpe dig med at finde den rigtige for dig.
m.v.h.
Bulderfnis

Hej,
Din ven var jo åbenbart ikke for ung til at lave et barn på dig, selv om han føler sig for ung til at flytte hjemmefra og tage ansvar for følgerne.
Du er måske for ung også, til at få barn, i hvert tilfælde i følge ham.
Men som du også selv er inde på, så kan han jo ikke vide, om du nu også er det.
Du skal få barnet hvis det er det du føler for, -og det lader det til at det er, synes jeg.
Kærligst BB

synes da lige jeg ville fortælle dig min historie.. jeg er selv lige fyldt 24 og fik en søn for 2 1/2 mdr siden... det bedste der nogensinde er sket mig.. jeg blev gravid midt i min uddannelse og mens min kæreste og jeg havde nogle problemer. Abort har ALDRIG været en mulighed for mig, ville ikke kunne klare det rent psykisk, desuden så ønskede jeg mig et barn mere end noget andet, da jeg havde mistet et tidligere. Jeg vidste at min kæreste også gerne ville have barnet, men selvom han ikke havde villet det, havde jeg alligevel fået det. Der er så meget hjælp til enlige mødre nu. Jeg synes det virker meget egoistisk og umodent af din kæreste. Han tænker jo klart mere på sig selv end på dig og dine følelser. Gør op med dig selv om han så virkelig er værd at samle på.. Det er jo heller ikke sikkert at han vil have et barn senere, for det kræver jo meget selvopofrelse at være forældre.... Tænk dig godt om inden du gør noget. uanset hvad du vælger vil det påvirke dig resten af livet... Følg dit hjerte, og gør det der er bedst for DIG... knus

Tror du ikke at du skulle kigge lidt på dig selv. jeg kan med nød og næppe godtage at man bliver gravid 1 gang med en smutter, men at blive gravid 2 gange med en smutter i en alder af kun 22, så anser jeg dig for at være noget lemfældig med din krop, og mener faktisk at du skulle have lov til at betale for indgrebet selv......Du ved vel godt at jo flere aborter, jo større risiko for at du ikke kan få børn senere hen i livet.

er der ingen lette løsninger på dit problem.
Ethvert valg vil medføre nogle konsekvenser som du på et eller andet tidspunkt vil blive kedaf.
Overordnet bør du se på følgende:
- er en yderligere abort vejen frem?
hvis ja, hvordan har du tænkt dig i fremtiden at undgå gentagelse af denne situation?
- hvordan tror du du vil forholde dig til evt. sterilitet pga. aborten? - mener du at du vil kunne leve med dig selv og din beslutning, vel vidende at det er "letkøbte" forklaringer der begrundede din abort?
- hvis du ikke er indstillet på at få en abort mere, er der faktisk en del muligheder for at få hjælp, selv om du skal igang med en uddannelse.
- mødrehjælpen som kan hjælpe dig med udstyr, fællesskab, m.v.
Fællesskabet er en god ting i den situation, som du formodes at skulle stå i, såfremt du vælger at blive enlig mor.
Hvis det er dig, der ikke ønskede at bruge prævention i forbindelse med dit og din kærestes sexliv, så må du blive voksen og acceptere konsekvenserne af din holdning.
Hvis det er din kæreste, der ikke ønskede at bruge prævention og du ikke gjorde noget for at beskytte dig selv, er der to parter (udover fosteret) at tage hensyn til.
Din kæreste siger at børn kan ikke passes ind i hans studier - nuvel, men det fritager ham ikke for ansvaret.
Man må da formode, at siden han læser, har han i det mindste et intelligensniveau på gennemsnittet, hvorfor denne bortforklaring er noget lam.
Hvis du ønsker at få barnet, indstil dig på at være enlig mor, drop denne såkaldte kæreste der ikke engang er moden til at kunne påtage sig ansvaret for sine egne handlinger, og indret dit liv efter hvad du har lyst/evner til.
Det kan godt være at alt jeg skrev ikke er løsninger, men jeg håber at du måske kan tænke nogle af tankerne til ende - og dermed træffe den beslutning der er den rette for dig.
Held og lykke - og jeg slutter af med citat fra Churchill; "if you doubt, don't"

inderst inde har taget beslutningen om at beholde barnet, men savner lidt opbakning. OK her kommer den så - børn er ganske enkelt det mest vidunderlige der findes. Jeg har selv 4 på 16, 14, 3 og 1 år så jeg ved hvad det vil sige. Børn kræver MASSER af tid, energi, opmærksomhed,tryghed og KÆRLIGHED. Det ER hårdt arbejde men til gengæld får du de mest pragtfulde oplevelser i dit liv. Det ville være løgn at sige at du ikke må give afkald på en masse - men du får uendeligt meget igen. Om din kæreste vælger at stå af eller ej, må være op til ham og vil vise hvor moden han er. Der findes så meget hjælp i dag at spørgsmålet om, hvorvidt man skal være enlig mor eller ej, ikke skal være det afgørende. Hvis du mener du på nogen måde kan overskue det, at få et barn skal du selvfølgelig få det. Held og lykke og husk prævention fremover

Det lyder ikke som om at du vil af med det, så behold det.
Nej, det vil ikke blive nemt, og det havde nok været smartest hvis du ikke var blevet gravid før hele din situation var lidt mere fornuftig, men jeg tror at du vil få det rigtig skidt hvis du får endnu en abort.
Desuden er det noget pladder at faderen slet ikke har tid til andet at studere. Jeg nægter simpelthen at tro på, at når han ikke er i skole, spiser eller sover, så sidder han og studere hele tiden.
Det er muligt at han ikke kan hjælpe meget til, men lidt burde han kunne hjælpe. Mest af alt lyder det som en dårlig undskyldning for at slippe for at få børn...
Men inderst inde er det jo din beslutning, men når du er så meget i tvivl, så tror jeg ikke at det er smart at få det fjernet...

hvorfor får man altid af vide at man er for ung til at blive mor.og at ens liv kan blive ødelagt af at få børn og at man sansynligvis ikke får en udannelse hvis man vælger det.min kæreste siger hele tiden at jeg måske kommer til at fortryde hvis jeg vælger barnet da man mister sin frihed.
Det gør mig så i tvivl for han ville jo gerne have barnet hvis han ikk var i gang med sin udannelse.og min familie kan ikke se mig som mor og synes også at jeg burde få mig en udannelse da man mener at man så kommer til at klare sig bedst.de støtter mig men stiller stadig spørgsmål ved mine evner som mor og om jeg kan klare det. hvad gør andre der er blevet forældre i en tidlig alder bliver deres liv også ødelagt?
ville jo vild gerne have det men min kæreste siger at jeg kun ser de lyse punkter ved at få et barn.han siger at jeg glemmer og se helheden ved det hele.og mine forældre siger at jeg sikker ender med ikk at få en udannelse hvis jeg vælger at beholde det.hjæælp:0/

over din kærestes holdning - med det han siger, vil jeg tolke det, som om han ikke ønsker et barn.
M.h.t. din families vurdering - det er svært at tage stilling til, da de har en masse viden om dig som vi ikke har.
Men uanset hvad - du er myndig, du er gammel nok, så hvis du ønsker barnet, skal du gøre som DU finder rigtigt.
Du hverken kan eller skal bruge dit liv på at rette dig efter hvad andre fortæller dig.
Du bliver nødt til at gøre op med dig selv, hvad du egentlig vil og gå efter det mål.
Ellers ender du som en nikkedukke, der altid vil prøve at gøre alle tilpas - velvidende at det ikke kan lade sig gøre.
Og selvfølgelig kan det lade sig gøre at få et barn og en uddannelse - det er der så mange eksempler på, at det turde være indlysende. Det eneste det handler om, er viljen - viljen til barnet og viljen til en uddannelse.
Har du viljen, så kan du ............

hej ja nu er der gået et par dage hvor jeg har gået og tænkt meget på om jeg skal beholde barnet eller få en abort.i mit hjerte vil jeg smader gerne have barnet.men efter at have snakket med min tvillinge søster så kan jeg godt blive i tvivl da hun er bange for at jeg kommer til at fortryde det.for hun siger at det er et stort ansvar og jeg har jo heller ikk nogen udannelse endnu plus at faren til barnet vil helst vente med at få børn og det bekymre hende, også da hun er bange for jeg kommer til at stå med ansvaret alene.men han har sagt at han ville være der og støtte mig hvis jeg vælger barnet.hun vil støtte mig uanset hvad jeg gør men hun bange for at jeg mister min frihed da det jo er et 24 timers job man får.og at min familie tvivler gør mig usikker.men jeg vil heller ikk have den abort bare fordi andre siger at jeg ikke er klar indeni.det gør mig både vred og ked af det.for sidst jeg fik en abort følte jeg mig bare så tom indeni.og min kæreste har ikke lyst til at snakke om den abort jeg fik sidst gang.så jeg har gået meget og holdt mine føleleser indei.men jeg må inderømme at jeg også er bange for, hvad der skal blive af en når man ingen udannelse har og jeg har godt nok været kæreste med min fyr i 5 år nu men vi er stadig ikke flyttede sammen endnu.hvad kan man så tilbyde sit barn.jeg kan give det kærlighed og omsorg men hvis man ingen udannelse har.jeg skal begynde på skole om en måned og tage et grundforløb men hvis jeg vælger at få barnet så skal jeg droppe det selvom jeg gerne vil tage grundforløbet.føler der er ting der står i vejen for at sige ja til at få barnet.
kan mødregruppen mon hjælpe en?
Mvh Dina

det lyder for mig som om du forkuserer meget på hvad din kæreste siger... Lad være med at bruge hans undskyldninger til at overbevise dig selv. du behøver ikke at få opbakning i dette så længe du ved med dig selv at du kan klare det......

jeg må igen sige at det bestemt kan lade sig gøre at få en uddannelse selvom man har et barn. Jeg blev gravid midt i min uddannelse, og nu holder jeg så 9 mdr, barsel, for derefter at genoptage uddannelsen. Det eneste det kræver er ønsket om uddannelsen samt viljen. Og det med at man som en del siger mister sin frihed når man har et barn, den er jeg ikke enig i. Selvfølgelig skal man nøje planlægge det inden man gør noget, men det er altså til at overleve... Jeg vil bare råde dig til ikke at træffe din beslutning ud fra din familie og din kæreste... de mener det sikkert kun godt, men de ved ikke hvordan det evt vil påvirke dig hvis du vælger en abort. og det er bestemt ikke noget du skal stå med alene. Det vil du nok ikke kunne klare.... det er DIT liv, følg dit hjerte, det er det bedste råd .

jeg er rigtig glad for de mange og gode indlæg.det giver en styrke til at man gerne vil beholde barnet.jeg fik snakket min mor idag og en af de ting hun sagde var at man virkelig skulle tænke på om man var klar til at skulle være mor.en af tingene var det med økonomi. om hvad med penge til vuggestue?
hvad gør man når begge er uden udannelse.kan man overhoved få støtte nogen steder til det når man ikke skal være alenemor.ville gerne vide hvad andre har gjordt med hensyn til det.for penge er vel også vigtigt og tænke på når man skal have barn.
MVH Dina

Hvis man får et barn og ikke er under uddannelse eller har et job, kan man få forhøjet kontanthjælp. Man får først forældresats, når barnet er født. Men hvis man er i tvivl om hvad man er berettiget til, kan man altid ringe til kommunen, og få en tid hos sin sagsbehandler. Som forælder på kontanthjælp får man ca. 8000 udbetalt efter skat. og man har ca. 9 mdr. barsel, hvor man ikke skal stå til rådighed på arbejdsmarkedet.... Så der er rigelig med hjælp at få... og Hvis man er under uddannelse og bliver gravid kan man som mor få enten 12 mdr. ekstra su udbetalt, eller få det lavet som 6 mdr. dobbelt su... faren kan kun få 6 mdr. almindelig su ekstra, eller 3 mdr. dobbelt su... så kig det godt igennem og spørg din sagsbehandler hvis du er i tvivl. Derudover får man hver 3. mdr. børnechecken, så man har lidt ekstra til barnet.

Stol på dine egne følelser og ikke hvad andre siger/tænker.
Selvfølgelig kan du have et barn hvis det er det du ønsker og samtidig få en uddannelse, du bør kontakte mødrehjælpen hurtigst muligt og søg hjælp og vejledning der, jeg fik selv enorm støtte og vejledning der. Jeg blev ikke presset til noget, men fik støtte i den beslutning jeg selv tog.
http://www.mhj1983.dk/
Jeg fik mit 1. barn da jeg var 17 år og nr. 2 da jeg var 20 år. Fik langt senere en uddannelse, jeg var egentlig heller ikke klar til det før.
Mine 2 børn betyder alt for mig og er det bedste i mit liv. Begge har klaret sig fint her i livet så mit valg om at få mine børn har kun været til stor glæde.
m.v.h.
Bulderfnis

lyder som om du ikke er moden nok til at få et barn , og lyder også som om din kæreste helst vil være fri.
syntes du skal få en abort.

hej
Flere af indlæggene håner valget om abort, hvilket bringer mit pis i kog.
Jeg synes at hvis man bliver gravid og det ikke var planlagt, er det da den naturligste ting næst at spørge om man vil have barnet. Jeg synes det er en "lemfældig" omgang med børn hvis man bare accepterer en graviditet.
Grunden til at jeg sidder og "lytter" med til denne diskussion, er netop at jag rumstere med det samme valg, om jeg skal have et barn eller ikke, dog uden at være gravid.
jeg synes det er få børn er et meget bevidst valg og skal ikke styres af om jeg har glemt at tage min p-pille en enkelt gang.
jeg fik selv en abort for et par år siden og det var den rigtige beslutning dengang men fik mig dog stadigvæk til at overveje en masse ting.
jeg er på et punkt i mit liv hvor meget taler for at få et barn, men samtidig er jeg i tvivl om jeg ikke skal vente nogle år så jeg virkelig er klar. er selv 25 og min kæreste er 27, men føler stadig vi har behov for at løbe hornene af os.
Men hvad skal til for at kunne lave den rigtige beslutning??
mvh Margrethe