Grassroots veterans

"Peace Activism Social Protest Peacekeeping Confrontation movement veteran affairs" Det er så sådan set for galt, at der i demokratierne ikke er en styrelse, en statsfinancieret minesterielt underordnet institutions der varetager de politisk aktives interesser, når og hvis de politisk interesserede efter fx deltagelse i politiske aktiviteter for bedre menneskerettigheder, for færrer krigsforbrydelser, for sikrede borgerrettigheder, ikke støttes fordi uden nogens deltagelse i bevægelser for at forbedre samfundsforhold, hvad ville så ikke samfund og demokratier kunne udvikle sig til ?
Det er sådan set forkert at menneskerettighedsaktivister, antikrigs aktivister og andre legalt engagerede, mennesker med social samvittighed efter mødet med politisk uretfærdighed kan vende hjem til eulandene uden et team, en hotline en institutionaliseret service står klar til at hjælpe dem, hvis de har fået skrammer på sjælen !
Menneskerettigheder skal anerkendes, som en forudsætning for et trygt demokrati og en samfundskultur som man kan være mere stolt af end ked af . . .
Mennesker fra hele kloden rejser til lande og egne med politisk undertrykkelse for så at komme hjem fx. til et samfund der som oftest ikke vidste bedre end at give dem 14 dage på en psykiatrisk afdeling og en recept på neuroleptika, det hvide snit eller elektrochok; fordi man i regeringen ikke kan eller vil tage konsekvenserne af fredsaktivisme m m alvorligt, når de ikke er på finansloven og ikke sikret eventuel professionel omsorg . ..❓
Kan og skal det opfattes som oprørende sådan et politisk svigt af civil curage . . ?
. . den ringeste af de ringeste mest oprørende demokratiske dysfuntionaliteter ?

En opfølgning og psykosocial kontrol og opfølgning af menneskerettighedsaktivister ?

[l]Hvad skal en graæsrodsveteran politik være , hvordan skal grundlaget beskrives, det er vel noget hensigt og❓
[l]der er 1000000 vis af foreninger og organisationer, der er mange som enten handler om borgerrettigheder med mere eller kommer i relation til borgerrettighedspolitik; derved bliver en masse foreningsmedlemmer og organisationsmedlemmer berøret af andres situation.
[l] De fleste glemmer ikke helt naturligt den nød og elendighjed de har set og eller også hørt om, og de som har deltaget aktivt som aktivister kan have stærke oplevelser: der er
[l]1 a menneskerettighedskrænkerne
[l]1 b menneskerettighedskrænkede
[l]2 a pårørende & bekendte samt myndigheder til menneskerettighedskrænkere
[l]2 b pårørende og bekendte samt myndigheder til menneskerettighedskrænkede
3 a menneskekrænkreres myndigheder
3 b menneskerettighedskrænkedes myndigheder
3 c menneskerettighedsinteresenter ; diplomati, organisationer, demokratiske politiske partier, institutioner, presse
[f]de fysiologiske og de sociologiske reaktióner varierer afhængigt af om man er menneskerettighedskrænker, menneskerettighedskrænket, menneskerettighedsinteressant
Der er jo ikke tvivl om man reagerer stærkt på at blive menneskerettighedskrænket, at menneskerettighedskrænke og at være menneskerettighedsinteressant; emnet her i oplægget skal for så vidt begrænses til menneskerettighedsaktivismen i fx EU
[l]Hvad har menneskerettighedsveteraner brug for, når de, hvis de bliver for eksempel psykisk og eller socialt overanstrengte; hvordan varetages menneskerettighedsaktivistveteraners velfærd politisk og dermed sociologisk via institutionelle hjælpeorganisationer❓
[f]At der er behov må være klart når man ved at globalt er den sociologiske velfærd ikke allevegne ukritisabel . . ❓

[s]De er jo vel hvad man med et måske gammeldags begreb kan kalde de gode i samfundet som vil, kan og tør agere for menneskerettigheder også til andre; skal de som nogle af de gode støttes mere af staten og myndighederne eller skal de selv danne en organisation til at støtte dem når de har brug for støtte og recovery ?
[f] .. . . . Eller skal de falde forgæves?, og ensomme?, udstødte? tilbringe deres liv i demokratier som psykisk svage andenrangsborgere❓[l]
Er der socialt rum og råd til en samfundsmæssig værdig aktivistveteran politik så man som aktivist ikke mister sin idealisme, efter at have været engageret i menneskerettighedsaktivisme