Godt indlæg i JP

MAN skulle tro, at forfulgte forfattere, overgreb på ytringsfriheden og knægtelse af almindelige principper for mellemmenneskelig dialog lige var noget for Dansk PEN at engagere sig i med liv og sjæl.
Sådan var det vist også engang. Sådan var PEN i hvert fald tænkt. Men i de senere år er den agtværdige forening blevet så underligt håndsky.
Senest vidner PEN’s krampagtige forsøg på for enhver pris at undgå at tage den somalisk-hollandske forfatter og kvindeaktivist Ayaan Hirsi Alis oprørende skæbne på sig om foreningens intellektuelle og moralske deroute.
At Hirsi Ali - sammen med Salman Rushdie - hører til denne verdens mest truede forfattere, kan der da umuligt herske to meninger om.
Alligevel hedder det fra PEN, at når hun næppe kan komme i betragtning til regeringens flot anlagte fribyordning, som skal give forfulgte forfattere et tilholdssted, skyldes det, at hun ikke står på en bestemt liste over forfulgte forfattere - og at hun først i de senere år er blevet kendt som forfatter.
Drømmer man - eller er det et mareridt i fuldt dagslys? En grotesk teknikalitet bliver PEN’s alibi for ikke at gøre sig til ét med Hirsi Alis skæbne.
***
For Dansk PÆN handler det tydeligvis om ikke at støde an; ikke at risikere en for hård dialog med dem, der vil Hirsi Ali og ytringsfriheden det ondt. Ytringsfriheden skal omgås med pli og ynde, og tonen skal være dannet og afdæmpet som blandt søde hattedamer. Civiliseret samtale foregår mellem dem, der i forvejen er enige.
Sådan var det under Muhammed-krisen, og det er åbenbart fortsat foreningens svar på udfordringen fra formørkede kræfter. Det nærmer sig en parodi.
Det er i hvert fald oprørende, at sådanne signaler kommer fra en forening, som blev grundlagt for at hjælpe forfattere, der sætter livet på spil for det frie ord. Er der da ingen grænser for, hvor meget man vil lade sig intimidere?
Vi har allesammen grund til at stå vagt om det frie ord i disse tider.
Både i Sverige og i EU er der kræfter, der lurer på at knægte denne selvfølgelige frihedsret, som er selve demokratiets grundpille.
Anonym

ja, når vi jo ved at religioner bliver skiftet ud når vi bliver mere oplyste. En religion holder ca 2000-4000år og derimellem er det ikke rart at tænke på hvad den påfører mennesker af kvaler, for at please "GUD" og ikke mindst alle dem der blindt følger netop denne "GUDS"lærer. vi har i de sidste 100.000 år haft ca 2000 religioner med hver deres påbud og lydigheder. Hvorfor skulle nogle af vores forkvaklede religioner der styrer så manges liv idag være bedre end dem morgendagen vil bringe ?

er ikke konstrueret til Ayaan Hirsi Ali. Der er ingen håndskyhed her. Salman Rusdie er eksempel på, at der ingen skyhed er, og der er mange andre.
Man kan altid beklage, at nogen ikke lige falder ind under et eller andet, men her er der altså af flere forskellige årsager lagt en begrænsning, der ikke handler om smagsdommeri, håndskyhed eller andet, men alene tager udgangspunkt i "kvantitet", altså der skal ligge en rimelig produktion bag forfatteren. Det gør der ikke lige bag denne kvinde.
Selve ideen med fribyordningen dækker faktisk uhyre bredt, og rummer så vidt jeg kan se, alle der producerer noget, hvad enten det er tegninger, bøger uagtet genre, musik, poesi, journalistik og hvad har vi.:)
JP er altid på pletten med sin egen lille agenda, der ikke kun er usmagelig, men tillige uanstændig, hvis de ikke selv producerer deres knald, giver de hjertens gerne plads til andre glade. Dem er jeg ikke imponeret af, de forholder sig endvidere ikke til virkeligheden, men kreerer helst deres egen.
Der er altså en "rimelig" årsag til dansk Pen's tilbageholdenhed, selvom det er indlysende, at denne kvinde er i fare. Hun falder ganske enkelt ikke ind under de kriterier der gives for denne verdensomspændende ordning.
Man kan så sige eller mene, at der skulle findes en anden ordning, eller at samfundet Danmark bare tager hende ind. Men det vil være helt andre præmisser. Det vil være ren beskyttelse, og det er ikke, hvad fribyordningen helt kun handler om.:)
V.H. Modild