Føler mig overvåget

Hej
Jeg er en kvinder i slutningen af 30´erne som bor i en stor egendom med flere lejligheder.
For et par år siden flyttede en enlig far med 3 dele børn ind. Da jeg var enlig med barn begyndte vi hurtig at snakke når vi mødtes udenfor på legepladsen mens børnene legede.
Jeg så ham som en ven, men ikke nær ven og slet ikke som en kæreste mulighed, jeg begyndte dog at tro at han vil mere med mig end venskab.
Jeg sagde ikke til ham jeg ikke vil ha noget med ham at gøre, men sagde at jeg ikke vil ha en mand/kæreste da jeg havde det godt med at være alene med mine børn.
Han begyndte at gi blomster på valentinsdag, mors dag og fødselsdag osv og jeg sagde pænt tak men sagde at jeg havde det dårligt med han gav mig blomster.
Nu er der gået et par år og føler mig næsten sat sammen med ham og at han vil styre mig og mit liv. Jeg kan aldrig handle ind uden der går 10 min og så står han der.
Han holder øje med hvornår jeg står op og hvornår jeg ikke er hjemme og hvem der besøger mig.
Han kalder mig mange kærlige navne, selvom jeg aldrig siger noget til ham, han invitere på kaffe mad og andet og jeg siger nej hver gang, hvilke gør han bliver lidt tvær på mig og lidt fortælle at det er for dårligt at jeg ikke komme hos ham og at jeg er for indsluttede og han jo er min ven så jeg ikke bare kan skubbe ham ud af mit liv, for han vil blive der lige meget hvad. for sådan er venner.
Tager jeg på tur med mit barn og han finder ud af det bliver han sur over jeg ikke invitere ham med.
Jeg ved at han vil gøre næsten alt i verden for mig og at han siger og gør ting for at gøre mig glad, men jeg vil ik ha ham som andet en en nabo man kan snakke 2 ord med i ny og næ, og det går mig vildt på at jeg føler mig overvåget af ham.
Det er efterhånden bliver så for meget for mig, at jeg ikke længere går ud og lege med mig barn, fordi jeg ved han vil stå der efter 3 min.[:|]
Jeg er meget stille af natur og er derfor ikke særlig godt til at sige hårde ord eller sårer andre.
Hvad dælen gør jeg????

Måske er du nødt til at tage tyren ved hornene og sige det direkte. Det ville være for meget af det gode, hvis du blev nødt til at flytte, fordi han ikke kan tage et nej for et nej. Held og lykke

Min første indskydelse ville dog være, at spørge dig om du har en eller flere bodyguardslignende venner. 😉 Det er desværre tit det eneste den slags mennesker forstår. Han virker desuden som om han udnytter at du ikke rigtig kan sige fra.
Alliere dig med nogle mandlige bekendte, som så måske kan forklare vedkommende, på en civiliseret måde, at du ikke er interesseret, og ingen intentioner har om at være andet end venner med ham. Han virker dog som typen der skal have det skåret ud i pap. 😕
Ubehagelig situation. 😕

Kajsa

Som sælgerne siger: Hvis alt andet svigter, så prøv med sandheden.
Konfronter ham med det og forklar ham åbent og ærligt, hvordan du har det med at han er din hæmoride. Gør ham forståeligt, at han skubber dig fra ham på den måde, og aftal, at du kontakter ham, han skal hverken glo eller kontakte dig. Gør det på en sød, men direkte måde. Så sårer det ham mindst.
Held og lykke
GL

med alle de svar og gode råd du har fået. Og hvis modet svigter dig med at stå over for ham og sige din mening - så skriv et brev til ham, hvor du pænt og nøgternt forklarer ham hvordan du har det.
Held og lykke. 🙂

Tror du skal cutte al kontakten til ham. Som andre har sagt så lad være med at tage imod blomster, tilbud om aktiviteter osv. Undgå ham på legepladsen og ignorer ham i butikken. Sig hej og gå videre. Målbevidst og hurtigt.
Problemet har eskaleret til dette fordi du ikke har sagt fra. Det ved du vist godt selv...
Snak med gode venner om problemet, han virker altså lidt klam...Det med bodyguards lignende venner vil jeg ikke tilslutte mig, det er for dramatisk. Men alm. mandlige venner er da fint at få på besøg.
Han virker til at have ejerfornemmelser over dig og det må da være rædselsfuldt for dig.
Føler virkelig med dig.
Dette var også værd at overveje med et brev, men så skal du passe på ikke at lyde for flink. Det skal være total afvisende.

Hvis ikke det var fordi, at du ikke skal stole for meget på folk fra et debatforum, så kommer jeg sgu meget gerne forbi og agerer kæreste et par gange, så han kan komme på andre tanker.
Vh Solkongen