Fogedretten bryder Grundloven

http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2006/10/25/131409.htm?nyheder
Fogedretten har nu krævet, at Tele2 skal lukke for adgangen til allofmp3.com
Hvorfor er der ikke protester i hele landet imod denne afgørelse? Den strider DIREKTE imod Grundlovens paragraf 77 der siger, at der ikke må forefindes censur ELLER ANDRE FOREBYGGENDE FORHOLDSREGLER!
Det er jo fuldstændigt forrykt, at resten af dansk lov kan være sat over Grundloven!

En dansk retsinstans (by-, lands- eller højesteret) kan ikke afsige kendelse mod en i DK gældende lov - herunder grundloven. Så din konklusion må være forkert. Naturligvis er jura baseret på vurderinger af advokater - men der er ikke logisk at en kendelse kan STRIDE mod en lov.
Skal vi finde paragrafferne frem...?

vh.
Hr. Olsen

for dem, igår satte Tele2 priserne ned for deres 20Mbps forbindelse, til 399..
men Sådan kommer du uden om DNS blokeringen
Sådan skifter du DNS server i Windows XP til OpenDNS.
Gå til kontrol panelet.
Åben Netværksforbindelser.
Højreklik på dit netkort og egenskaber
Marker Internet Protokol (TCP/IP) og klik på Egenskaber.
Vælg Brug følgende DNS-serveradresser.
Foretrukken DNS-server : 208.67.222.222
Alternativ DNS-server : 208.67.220.220
Klik på OK 2 gange. (-_-)

§77:
Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.
Bestemmelsen rummer en lang række meget tekniske problemstillinger, som nedenstående er forsøgt uddybet. Igen skal understreges at der er tale om oversigt og ikke en udtømmende gennemgang.
1.1 Hvem er omfattet af §77?
1.2 Hvad er omfattet af bestemmelsen?
1.3 Ansættelsesforhold o.l.
1.4 Ansvaret for domstolene
1.5 Reelle begrænsninger
1.1 Hvem er omfattet af §77?
Ordlyden i §77 ”enhver” medfører kort fortalt, at der ikke er nogen adgang til at foretage en indsnævring i den beskyttede personkreds. Den betyder også, at såvel fysiske som juridiske personer har beskyttelsen efter bestemmelsen – eksempelvis aviser og foreninger.
1.2 Hvad er omfattet af bestemmelsen?
Formålet med §77 er tosidet. På den ene side er det målsætningen, at alle skal have lov til at udtale sig om det de vil, på den anden side skal alle også have lov til at høre de fremsatte holdninger. Derfor er alle former for ytringer – taler, samtaler, aviser, ugeblade, radioudsendelser osv. –omfattet af §77´s beskyttelse.
Det har været diskuteret, om der kan lægges begrænsninger på de informationer der kommer fra udlandet – eksempelvis udenlandsk tv- og fjernsyn. Efterhånden er der almindelig enighed om, at en sådan begrænsning i ytringsfriheden heller ikke kan indføres.
1.3 Ansættelsesforhold o.l.
I dens yderste konsekvens ville ytringsfrihed kunne betyde, at man på ingen måde kunne indføre restriktioner – hvilken på ingen måde må antages at have været målsætningen. Ved en formålsfortolkning af §77 er man da også kommet frem til, at der er visse områder hvor man kan pålægges en tavshedspligt. Læger, psykologer og præster er nogle af de ansættelsesgrupper som alle er underlagt en eller anden form for tavshedspligt, hvilket er helt i overensstemmelse med Grundloven. Forudsætningen for tavshedspligt i ansættelsesforhold o.l. er dog kort fortalt, at den må anses som nødvendig. Hvornår den er det er en konkret vurdering.
1.4 Ansvaret for domstolene
Enhver skal stå til regnskab for sine udtalelser overfor domstolene. Her tænkes specielt på personangreb, som man efterfølgende skal kunne bevise rigtigheden af. Ellers ville man komme i en situation, hvor enhver havde ret til i skrift og tale at sige hvad som helst om modparter.
1.5 Reelle begrænsninger
Som §77 siger, så kan censur ikke indføres endnu. Men der er situationer, hvor Grundloven åbner mulighed for at indføre censurlignende retsfølger. Retsfølger som gennemføres praktisk ved fogedforretninger.
To domme viser meget godt problemstillingerne. Den første var frimurerdommen fra 1982, hvor de danske frimurer fik held til at nedlægge et fogedforbud mod offentliggørelse af deres ritualer i en tv-udsendelse. Højesteret lagde i afgørelsen vægt på, at der herved vil blive foretaget et indgreb i den personlige frihed for frimurerbevægelsen til at hemmeligholde deres ritualer samtidig med, at det vurderes at offentliggørelserne ikke havde nogen relevant samfundsmæssig interesse.
Fra 1988 findes en sag som også omfatter DR-TV. Den drejede sig om, at en sammenslutning af forskellige partier kaldet De Uafhængige blev nægtet adgang til en afsluttende debat op til en EU-afstemning. Begrundelsen givet af DR-TV var, at alle meninger i forvejen var repræsenteret i debatten og at det af plads- og planlægningsmæssige hensyn ikke var muligt at få indplaceret De Uafhængige i programmet. Højesteret anerkendte denne betragtning.
Med andre ord:Privatlivets og praktiske forhold kan godt medfører begrænsninger i ytringsfriheden.
2. Foreningsfrihed
De grundlovsmæssige betragtninger omkring foreningsfrihed findes i §78:
Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed.
Stk. 2.Foreninger, der virker ved eller søger at nå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende, bliver at opløse ved dom.
Stk. 3. Ingen forening kan opløses ved en regeringsforanstaltning. Dog kan en forening foreløbig forbydes, men der skal da straks anlægges sag imod den til dens opløsning.
Stk. 4.Sager om opløsning af politiske foreninger skal uden særlig tilladelse kunne indbringes for rigets øverste domstol.
Nedenstående er forsøgt beskrive nogle af de problemstillinger §78 rejser:
2.1 Forudgående tilladelse
2.2 Strafbare foreninger
2.3 Fremgangsmåden
2.4 Negativ foreningsfrihed?
2.1 Forudgående tilladelse
At man ikke skal have nogen forudgående tilladelse til at samles skal forstås helt bogstaveligt. Enhver har ret til at danne den forening man ønsker og skal ikke stå til regnskab for det – medmindre den tjener et kriminelt formål(se pkt. 2.2).
2.2 Strafbare foreninger
Det at danne en forening skal på ingen måde medfører beskyttelse for kriminelle handler. For at modvirke dannelse af sådanne foreninger åbner Grundloven mulighed for opløsning.
Men hvad kendetegner foreninger som er omfattet af ordlyden ”vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning”? Det er svært at sige og give eksempler på, og det sker da også kun utroligt sjældent at der kan ske opløsning på det grundlag. Det skete fx ved Rockerdommen, hvor der blev indført en række restriktioner mod rockerne. Anklagemyndigheden kunne her bevise, at rockerne var ”strafbar forening”.
2.3 Fremgangsmåden
Det er ikke muligt fra lovgivers side at forbyde en bestemt forening. Forudsætningen for opløsningen er derfor, at man fra Folketingets side først vedtager en lov som foreløbig forbydelse. Dernæst skal man fører bevis ved domstolene for, at den pågældende forening opfylder §78´s ordlyd.
2.4 Negativ foreningsfrihed
Et af de uafklarede områder indenfor foreningsretten er den negative foreningsfrihed – det vil sige retten til at stå uden for en forening. Selv om det ikke umiddelbart lyder som et stort problem at man fx ikke behøver at være medlem af FC Københavns fanklub eller Odder Skakklub, så er der andre og mere væsentlige problemer. Indenfor ansættelsesretten er det store problem, om fagforeningernes eksklusivrettigheder – dvs. det forhold at alle indenfor en bestemt arbejdsgruppe skal være medlem af én bestemt faglig organisation – er i strid med Grundlovens foreningsfrihed. Problemet er blevet endnu mere aktualiseret af en bestemmelse i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Blandt teoretikerne er der stor usikkerhed om hvorvidt der gælder en negativ foreningsfrihed, og da det er et politisk betændt område har man overladt det til Den Europæiske Menneskerettigheds Domstol at afgøre spørgsmålet i praksis. Indtil der kommer en afgørelse herfra må det antages, at en sådan negativ foreningsfrihed ikke gælder i Danmark.
3. Frihedsberøvelse
§71 er den grundlovsmæssige kernebestemmelse omkring frihedsberøvelse:
Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse.
Stk. 2. Frihedsberøvelse kan kun finde sted med hjemmel i loven.
Stk. 3. Enhver, der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer. Hvis den anholdte ikke straks kan sættes på fri fod, skal dommeren ved en af grunde ledsaget kendelse, der afsiges snarest muligt og senest inden tre dage, afgøre, om han skal fængsles, og, hvis han kan løslades mod sikkerhed, bestemme dennes art og størrelse. Denne bestemmelse kan for Grønlands vedkommende fraviges ved lov, for så vidt dette efter de stedlige forhold må anses for påkrævet.
Stk. 4. Den kendelse, som dommeren afsiger, kan af vedkommende straks særskilt indbringes for højere ret.
Stk. 5. Ingen kan underkastes varetægtsfængsel for en forseelse, som kun kan medføre straf af bøde eller hæfte.
Stk. 6 Udenfor strafferetsplejen skal lovligheden af en frihedsberøvelse, der ikke er besluttet af en dømmende myndighed og som ikke har hjemmel i lovgivningen om udlændinge, på begæring af den, der er berøvet sin frihed, eller den, der handler på hans vegne, forelægges de almindelige domstole eller anden dømmende myndighed til prøvelse. Nærmere regler herom fastsættes ved lov.
Stk. 7. Behandlingen af de i stk. 6 nævnte personer undergives et af folketinget valgt tilsyn, hvortil de pågældende skal have adgang til at rette henvendelse.
Nedenstående er forsøgt forklaret nogle af de problemstillinger bestemmelsen opstiller.
3.1 Generelle betragtninger
3.2 Hjemmelskravet
3.3 Anholdelse og fængsling
3.1 Generelle betragtninger
Når §71 taler om, at den ”personlige frihed er ukrænkelig” kunne man godt foranlediges til at tro, at man så ikke kunne straffes med fængsel eller lignende. Det er dog selvfølgelig ikke tankegangen. Det man har forsøgt med bestemmelsen er der i mod at opstille et værn mod frihedsberøvelse og andre lignende retsfølger.
3.2 Hjemmelskravet
Hjemmelskravet – lovskravet – udspringer af §71, stk. 2. En dom helt tilbage fra 1925 viser med al tydelighed hvor bogstaveligt begrebet skal tages.
Sagen drejede sig om en sædelighedsforbryder, som indtil flere gange var straffet for overgreb mod mindreårige børn. På trods af at den seneste straf var udstået, forsøgte man fra Justitsministeriets side at fastholde ham indespærret ud fra en betragtning om, at hans løsladelse ville medfører bevislig fare for den offentlige sikkerhed – en slags nødretsgrundsætning. Højesteret så dog bort fra betragtningen og slog fast, at der bag enhver tilbageholdelse skal være et entydigt og gyldigt lovgrundlag.
Omkring detentionsanbringelser har det lovmæssige grundlag ofte været diskuteret. Jurister fra Københavns Universitet har med held indført en gældende betragtning om, at detentionsanbringelse sker for den anbragtes eget bedste. Om dette også er en reel betragtning er en helt anden side af sagen.
3.3 Anholdelse og fængsling
Som §71, stk. 3, siger, så skal enhver anholdt person stilles for en dommer indenfor 24 timer. Overholdes tidsfristen ikke er princippet, at den pågældende frit skal kunne forlade fængslet.
For at opretholde fængslingen ud over de 24 timer afholdes det såkaldte grundlovsforhør. Formålet er her at klarlægge, om der er grundlag for at fortsætte frihedsberøvelsen. Da frihedsberøvelse er et alvorligt indgreb i den personlige frihed skal den være ledsaget af årsagerne til opretholdelsen. Det sker ud fra en betragtning om, at den anklagede derved får bedre muligheder for at forberede sit forsvar. Hvor detaljeret begrundelsen skal være er en konkret vurdering.
3.4 Varetægtsfængsling
Varetægtsfængsling er et meget alvorligt indgreb i den personlige frihed. Nogle sidestiller den ligefrem med overtrædelse af menneskerettighederne. §71, stk. 5, fastslår at ingen kan underkastes varetægtsfængsel for forseelser, som kun kan medføre straf af bøde eller hæfte. En formålsfortolkning må føre frem til, at varetægtsfængsling kun er udelukket, når der ikke efter de relevante bestemmelsers strafferamme kan idømmes en højere straf end bøde eller hæfte.
4. Boligens ukrænkelighed
Boligens ukrænkelighed fremgår af §72:
Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse.
De centrale problemstillinger bestemmelsen opstiller er nedenstående forsøgt forklaret.
4.1 Husundersøgelser
4.2 Breve og papirer
4.3 Post-, telegraf- og telefonhemmeligheden
4.4 Dommerkendelsen
4.1 Husundersøgelse
Med husundersøgelser skal ikke kun forstås beboelse, men også fx kontorer, skabe og andre former for gemmer. Det er værd at bemærke sig, at offentlige arealer - parker, strande etc. - normalt ikke er omfattet af bestemmelsen, da der ikke ved undersøgelser her sker indgreb i privatsfæren.
4.2 Breve og papirer
På samme måde som ved husundersøgelser skal breve og papirer forstås bredt. Der er derfor ikke uden hjemmel/dommerkendelse adgang til at foretage beslaglæggelse – eller anden form for indgreb – i hvad der må anses som papirer. Hermed menes fx regnskaber og notater. Efter en formålsfortolkning må også båndoptagelser og anden form for lignende gengivelse antages at være omfattet af bestemmelsens beskyttelse.
4.3 Post-, telegraf- og telefonhemmeligheden
Også post-, telegraf- og telefonhemmelighed skal tolkes bredt. Med post menes derfor også elektroniske breve og sms-beskeder.
4.4 Dommerkendelsen
Hvis ikke der er lovmæssig adgang til indgreb i §72´s område skal der en dommerkendelse til. Dette sker praktisk ved, at landets retskredse har en dommervagt som står til rådighed døgnets 24 timer. Her skal anklagemyndigheden – som det som regel drejer sig om – fremlægge sine foreløbige beviser for hvorfor eksempelvis en ransagning er nødvendigt.
Ofte opstår den situation, at politiet ved deres daglige arbejde støder på strafbare aktiviteter. Her ville det være tåbeligt og ofte medfører bevisernes forsvinden, hvis man først skulle forbi dommervagten for at få lov til at foretage en ransagning. Derfor er udgangspunktet da også, at politiet i sådanne situationer kan foretage en ransagning hvis dette synes nødvendigt. Efterfølgende skal ransagningen så godkendes af dommeren.
---
Så påstanden må være at internetudbyderen ikke må ytre sig off. om ulovlige mp3-ting. Men tror du overhovedet at man kan applicere denne § på en portal? Det her er skrevet i middelalderen (i 50'erne).

...

work. du har ikke tid til at sidde her hele dagen vel !

fra en ekspert på området

Domsafgørelsen har ikke noget med censur at gøre. Hele problemet er at sammenligne med om vi har lov til at have lås i vor yderdør, og at vi kan forlange at alle der bliver betroet en nøgle, holder den lokket for tyve.
Når du låser din dør, kan ikke en tyv gå til domstolen og sige at du har forbrudt dig mod Grundlovens paragraf 77, om ytringsfrihed og censur.