Flokdyr..

Hvorfor denne, eksistense af smerte. Vi farer rundt, i forvirring af fællesskab. Når vi er flere, er vi mere. Vi taber os selv, ved indgivelse, til hinanden. For at tilhører en flok? Individet, taber, gang på gang. Vi mister her og der, lidt af os selv. For at ikke virke, til at gå i små sko. Ind vi giver, til dette, urealistiske foretagen. Det, eller, bitterheden, som æder os op. Den ventede, ærbødighed, for fællesskabet. Til dit nederlag, fra det bevidste sind. Som er for, den mindste ting. Misforståelser, gentagende gange.. Cirkus foresætter..
Hjælp!!! Er det det, i livet.. Cirkus. Menneskehed..

så man selv kan klare alt, som der er tradition for i norden og modsat indvandrerne.

En anelse, af racisme. Er det indsigt? Eller en vrangforestilling?