Fatter ikke....
hvad han vil. Jeg skrev for nogle dage sinden et indlæg "er jeg virkelig...." som jeg fik megen brugbar respons på.
Jeg talte med kæresten søndag aften. Han føler at når vi har haft en dårlig periode og vi har talt om det, så sender jeg mange søde sms, og fortæller hvad jeg laver, ringer osv, når jeg så tror at alt er godt igen, så falder min interesse for ham.
Det er rigtigt at jeg sender mange søde mails, sms, ringer osv, fordi jeg så gerne vil os to, men jeg får ingen respons fra kæresten.
Når jeg ikke får noget retur, så bliver mine batterier ikke ladet op så jeg kan gi ham mere. Det forstår han åbenbart ikke.
Nå, men søndag. Efter lidt snak frem og tilbage spurgte jeg om vi bare skulle sige at det vat det, og gå hver til sit. Han svarede ja det kan vi da godt. Selvfølgelig blev jeg ked af det, græd osv. Da jeg rejste mig for at gå, greb han mig og trak mig ind til sig. Sådan sad vi længe, hvor han krammede og kyssede mig.
Jeg blev og overnattede, vi havde dejlig sex sammen. Jeg kørte på job dagen efter. Jeg var faktisk parat til at det skulle ende. Men mandag aften kom op til mig, jeg har min søn i denne uge. Så vi fik ikke talt sammen. Da han kørte hjem var der masser af kram og kys. Det samme gentog sig i tirsdags og i går.
Jeg har gjort op med mig selv, at jeg ikke gider leve mit liv efter hans hoved, så tirsdag berettede jeg at jeg og min søn i efterårsferien tager på en lille ferie, spurgte om han ville med, nej tak sagde han. Men jeg vil afsted, uanset om han bliver jaloux på noget han ikke ved hvad er.
Min søn har fødselsdag i næste måned, hvor jeg har besluttet at vi tager ned til min familie weekenden før og fejre min søns fødselsdag. Jeg tænker selvfølgelig over hvordan kæresten vil tage imod det. Jeg vil ikke at sætte mit og min søns liv på standby, bare for at behager kæresten. Jeg har ikke lavet andet i 9 månder og han værdsætter det jo ikke eller opfatter det ikke. Jeg gider ikke bruge flere penge på ham, jeg vil heller bruge dem på min søn og mig selv.
Ender det her med at jeg skal være single, ja så gør det det. Jeg kan ikke give mere end jeg gør, jeg er kørt træt. Her i går tog jeg mig selv i, at tænke elsker jeg ham eller har han slidt det op.
Jeg føler mig så tom inden i, jeg gider faktisk ikke bruge kræfter på at tænke over det. Jeg vil hellere koncentrer mig om min søn, og hygge mig med ham.
Jeg talte med kæresten søndag aften. Han føler at når vi har haft en dårlig periode og vi har talt om det, så sender jeg mange søde sms, og fortæller hvad jeg laver, ringer osv, når jeg så tror at alt er godt igen, så falder min interesse for ham.
Det er rigtigt at jeg sender mange søde mails, sms, ringer osv, fordi jeg så gerne vil os to, men jeg får ingen respons fra kæresten.
Når jeg ikke får noget retur, så bliver mine batterier ikke ladet op så jeg kan gi ham mere. Det forstår han åbenbart ikke.
Nå, men søndag. Efter lidt snak frem og tilbage spurgte jeg om vi bare skulle sige at det vat det, og gå hver til sit. Han svarede ja det kan vi da godt. Selvfølgelig blev jeg ked af det, græd osv. Da jeg rejste mig for at gå, greb han mig og trak mig ind til sig. Sådan sad vi længe, hvor han krammede og kyssede mig.
Jeg blev og overnattede, vi havde dejlig sex sammen. Jeg kørte på job dagen efter. Jeg var faktisk parat til at det skulle ende. Men mandag aften kom op til mig, jeg har min søn i denne uge. Så vi fik ikke talt sammen. Da han kørte hjem var der masser af kram og kys. Det samme gentog sig i tirsdags og i går.
Jeg har gjort op med mig selv, at jeg ikke gider leve mit liv efter hans hoved, så tirsdag berettede jeg at jeg og min søn i efterårsferien tager på en lille ferie, spurgte om han ville med, nej tak sagde han. Men jeg vil afsted, uanset om han bliver jaloux på noget han ikke ved hvad er.
Min søn har fødselsdag i næste måned, hvor jeg har besluttet at vi tager ned til min familie weekenden før og fejre min søns fødselsdag. Jeg tænker selvfølgelig over hvordan kæresten vil tage imod det. Jeg vil ikke at sætte mit og min søns liv på standby, bare for at behager kæresten. Jeg har ikke lavet andet i 9 månder og han værdsætter det jo ikke eller opfatter det ikke. Jeg gider ikke bruge flere penge på ham, jeg vil heller bruge dem på min søn og mig selv.
Ender det her med at jeg skal være single, ja så gør det det. Jeg kan ikke give mere end jeg gør, jeg er kørt træt. Her i går tog jeg mig selv i, at tænke elsker jeg ham eller har han slidt det op.
Jeg føler mig så tom inden i, jeg gider faktisk ikke bruge kræfter på at tænke over det. Jeg vil hellere koncentrer mig om min søn, og hygge mig med ham.