Everlyser digt: elsket beundret og hadet
Hej jeg efterlyser et digt jeg læste for et stykke tid siden men har glemt lidt af teksten og hvem der skrev det.
fortolkensen af digtet var, at mennesker altid først prøver at blive elsket, hvis dette fejler prøver de at blive beundret og respekteret, efterfølgende hvis dette også fejler prøver de at blive hadet og foragtet
mindes en enkelt linje var noget i stil med sådan her: "i hvertfald at blive hadet og foragtet"
og til sidst stod der noget med at sjælen stirrer endeløst ind i noget.
Kan nogen genkende dette og give mig navnet på digteren eller det specifikke digt?
fortolkensen af digtet var, at mennesker altid først prøver at blive elsket, hvis dette fejler prøver de at blive beundret og respekteret, efterfølgende hvis dette også fejler prøver de at blive hadet og foragtet
mindes en enkelt linje var noget i stil med sådan her: "i hvertfald at blive hadet og foragtet"
og til sidst stod der noget med at sjælen stirrer endeløst ind i noget.
Kan nogen genkende dette og give mig navnet på digteren eller det specifikke digt?