Er jeg ved at miste forstanden?

jeg er en ung pige på 17 år men snart 18 om 4 dage. Men problemet er at begge mine forældre hader mig og råber og skriger af mig hele tiden. Hvis jeg gør noget forkert for jeg et par på hoved af dem. Jeg føler ,at jeg er et uønsket barn og, at jeg ikke er velkommen. Jeg er normalt ikke en type som der går rundt og snakker om min familie men jeg føler at jeg skal komme ud med det inden jeg laver noget dramatisk. Jeg har virkelig ingen venner..Mine forældre vil ikke have at jeg har nogle venner. Enden så har de den forkert tro eller også så kan de ikke lide dem. Jeg har ingen venner kreds efter skolen.. Jeg kommer til skolen og går hjem med det sammen. Jeg må ikke engang tage ud til en indkøbscenter alene selvom den ligger tæt på. Jeg må ikke engang se fjernsyn mere end en time. De har taget alt fra mig. Jeg havde en beste veninde og hende må jeg ikke se mere fordi hun har en anden etnisk baggrund. Jeg føler at jeg ikke er til noget som helst nytte i denne verden.. Og jeg vil komme til at tage livet af mig selv en dag. Men jeg må smutte nu mine forældre kommer snart..Det enste jeg vil have er en ven som jeg kan snakke til ..er jeg ved at blive sindsyg? Eller er jeg sindsyg... Jeg ved heller ikke hvornår jeg overhovedet kommer på internet igen..
alene

at tale med dine forældre om det? hvad er det de frygter siden du ikke må noget?
Det lyder som om, at der er et eller andet helt galt. De må være bange for at noget skal ske dig, siden du ikke rigtigt må have nogen venner.
Du kan gøre det, at du taler med politiet. Dine forældre må under ingen omstændigheder slå dig. Hvis du fortæller det til politiet, får du hjælp til at flytte hjemmefra og du får frem for alt nogen at tale med, som kender til sådan nogle problemer. Det lyder jo virkelig vildt det her. Jeg er selv 17 år, og jeg kan slet ikke se hvilken grund dine forældre skulle have til at gøre som de gør?
Det lyder virkelig ubehageligt. Hvis du vil, er du velkommen til at skrive til mig. Min mail er linyl@sol.dk.
Og held og lykke med det...
Knus fra Line

Jeg kan se på dit brev at dine forældre er islamiske.
Det bliver desværre ikke bedre før du forlader din islamiske familie.

Jeg er en dansk pige på 28 år, der er muslim. Jeg har været gift med an arabisk mand i snart 11 år. Vi har 2 børn, og vi vil ikke opdrage vores børn med vold. Det bringer mit pis i kog, når der kommer en "Hansen" og tror det er meget bedre i lille "familien Danmark". Jeg kender da mange danskere der giver deres børn en røvfuld. Så det er ikke islam.
Og til dig der har problemer der hjemme med dine forældre. Jeg ved der findes en "ung-linie", hvor man kan ringe til med alverdens problemer. De kender "reglerne" og ved hvad du skal gøre. Det lyder som om dine forældre kunne trænge til en ordenlig opdragelse. MAN MÅ IKKE SLÅ BØRN ! .... selv om de kan være dødirreterende.
Held og lykke

jeg tror du er ved at miste forstanden. Ikke fordi du på nogen måde lyder sindssyg...men ensomhed og isolation er den direkte vej til det!
Så derfor må dine forældre forstå, at det er alvorligt. Det må du jo få dem til at forstå, hvem skulle ellers?
Det er hårdt for dig, men hold ud, der er altid en vej.
Ved ikke om du kan bruge det til noget, men du må inderligt gerne skrive til mig...jeg tror nu bare at dit behov mere er venner på din egen alder til at danne netværk med.
En ting er sikkert, der er mange andre som dig...og der er dette medie jo fremragende til at få kontakt. So keep up and Good luck.

De problemer pigen beskæftiger sig med er typiske for indvandrerfamilier med muslimsk baggrund.
Selvfølgelig findes er også mærkelige danskere som slår deres børn, konverterer til islam o.s.v
Iøvrigt var det dine trosfæller, der viste muslimers respekt for børn i det sydlige Rusland med deres massakre på skolebørn.
Det er sandelig fint selskab du kom i da du konverterede til Islam.

Det lyder som mine teenageår. Det er 10 år siden jeg flyttede hjemmefra som knapt 18-årig. Jeg arbejder stadig med sårene.
Jeg kastede mig i armene på en fyr. Han var sød, men jeg elskede ham ikke. Han var for mig min befrielse, indtil jeg ville videre...ud og opleve alt det jeg ikke fik oplevet "hjemme".
Flyt, lær dig selv at kende.
Flyt, men sørg for ikke at gå i stå.
Det er mine to bedste råd til dig.
Selv kunne jeg aldrig drømme om at "snakke" med mine forældre, heller ikke idag. De har vel gjort det så godt de kunne...måske ?? Jeg ved jeg kom i verden som et "redskab", ikke af lyst til endnu et barn. Det slår hårdt.

Hej med dig:)
Jeg hedder linda og er en 29 årig pædagogstuderende.
Jeg fik lyst til lige at sende dig et par ord, da det virkelig lyder som om, at du har det rigtig skidt. Hvis det er så slemt som det lyder, så synes jeg at du skal prøve at finde nogle voksne og snakke med dem om det. Er der måske en lærer eller en studievejleder på din skole, du kan snakke med? Jeg er ked af at høre, at du har det sådan.
Jeg har selv haft det meget svært, da jeg var i din alder, og det endte med at jeg som 17 årig måtte flytte ud til en veninde, fordi at jeg blev behandlet dårligt derhjemme( så dårligt at jeg ofte troede jeg var ved at blive sindsyg!)
Jeg var heldig at min venindes forældre kendte én som hjalp mig med at få et værelse på et kollegie på mit gymnasie..måske var det også en mulighed for dig? Når du er udeboende får du mere i su, og så skulle der være råd til et værelse på kollegie.
Du står i en svær situation, men hold modet oppe og tro på at du nok skal få det bedre. Jeg er ked af at jeg ikke kan hjælpe dig på nogen måde, men måske kan du bruge mine ord til noget, og husk på det er ikke dig der er noget galt med.
Kærlig hilsen Linda

Hvordan i alverden kommer du på den ide??? Danske forældre kan da finde på det samme! Jeg kan i hvert fald ikke ud fra indlægget se, at forældrene skulle være muslimer!

Sådan som jeg læser Alenes indlæg, er at hun er pæredansk. Hun skriver, at hendes forældre ikke vil lade hende se sin veninde, fordi denne har en anden etnisk baggrund.
Til Alene: Jeg synes, det lyder lidt som om dine forældre er rigelig overbeskyttende. Der må endelig ikke ske, deres lille skat noget. Men deres "lille skat" er ved at være voksen og selvstændig. Uden at jeg skal gøre mig klog på det, så kunne det måske være, dine forældre har svært ved at tackle, at du ikke er deres "lille" barn mere. At du er ved at være så gammel og selvstændig, at du snart flyver fra reden. Og så mister de dig jo.
Det er en svær ting for mange forældre at tackle. Men det, der _kan_ gå hen og ske er, at du udvikler dig til at blive utrolig uselvstændig og med lavt selvværd. Derfor vil mit råd til dig også være, at du flytter hjemmefra, så du kan blive selvstændig og uafhængig af dine forældre. Du er 18 år, og når du er så gammel har dine forældre ikke ret til at bestemme over dig i så høj grad, som de gør nu. De kan derimod give dig gode råd, men du er gammel og fornuftig nok til selv at bestemme, om du vil følge deres råd.
De har ret til at sige - som mine forældre også gjorde i sin tid - at der er noget, der hedder husets regler, og så længe man bor hjemme, så skal man indordne sig under husets regler. Kan man så ikke lide bollerne på suppen, så må man flytte.
Men én ting er sikkert, dine forældre skal ikke bestemme, hvem du skal/skal ikke være ven med.

Selvfølgelig må det være muslimske forældre. Hvis du er i stand til at læse en tekst burde du ikke være i tvivl!

Ja hun siger at "hun ikke må møde en ven, fordi denne har en anden etnisk baggrund". Det tyder jo netop på at hun har en muslimsk baggrund, fordi muslimerne er de største racister.

Det siger nok mere om din intelligens!´
Enhver nogenlunde normalt begavet person kan se at der er tale om en muslimsk famlie.
Hvorfor tror du at muslimske kvinder fylder de danske "kvindehjem"

"bare" ved at blive kørt i sænk af et par forældre, der dybt krænker dig, og er voldelige overfor dig.
Det er faktisk ikke lovligt i DK at slå sine børn. - og heller ikke lovligt at "isolere" sine børn osv. (bare så svært at bevise).
Du bør nok hente hjælp til at komme fri af dine forældres overgreb mod dig. Ellers ender det med at hele dit liv bliver en lang kamp for at overleve deres konstante trusler, nedgørelser, kontrol, slag osv.
Børnetelefonen, som også rådgiver snart voksne børn og unge mennekser:
TLF 35 55 55 55
Her kan du ringe anonymt og få snakket om din situation.
kh

- så er det almindeligt når man står så presset som du gør.
Det er en reaktion man får, når noget er så slemt at det ikke er til at holde ud. Og når man ikke selv kan finde andre udveje. -så kommer tankerne om at slippe fri ved at tage sit eget liv.
DOG: se sådan på det: Det er ikke fordi du ikke vil leve. - men fordi du ikke kan tåle alle de overgreb længere - og fordi du står uden hjælp.
Det er altså situationen med dine forældre, der er forkert. Det er sgu ikke dig! Dit liv er fint - UDEN dine voldelige forældre til at ødelægge dig. - så det du skal "tage livet af", er alle de overgreb de gør mod dig. Det er ikke dit liv du skal slutte. - for det vil blive fint og godt uden de daglige overgreb.
knus til dig! Du er helt normal. Men befinder dig i en dybt unormal situation, som er ekstremt belastende.

der er netadgang på alle danske biblioteker. Og det er gratis.
- vil du skrive tilbage her når du kommer på nettet? Jeg vil gerne hjælpe dig lidt videre, hvis du vil ha det?

jeg er også helt alene....
jeg tager hjem fra skole, også sidder jeg bare og stener... og kigger.. jeg har virkelig ingenting at leve for... men det er fordi jeg også tror at mine froælder ikke vil have jeg skal have venner.. men de er nok trætte af at jeg bare sidder hjemme og glor... tag dig sammen gog gør noget ved det. fordi du kommer sikkert mere videre end mig... tro mig.

Jeg vil foreslaa, du lige saa stille faar skrevet dig op til et kollegie-vaerelse eller ungdomsbolig (det kan ofte goeres over nettet, saa dine foraeldre ikke finder ud af det),- og du saa lige saa stille flytter ud af dine foraeldres hjem, nu da du er 18 og kan faa SU.
Det kollabser bare lige omkring den alder du har nu, mellem foraeldre og boern.
I dit tilfaelde gaar det vist over stregen.
Flyt ud, goer dig selvstaendig og faa dig nogle fritidsaktivteter, hvor du kan moede andre. Det kan vaere politiske aktiviteter, div. foreninger, aftenskole eller frivilligt arbejde.
Man er ensom i starten, naar man flytter hjemmefra og det kan vaere svaert at faa oekonomi og huslige ting til at haenge sammen, men det er en stor tilfredsstillelse at klare sig selv. Lige pludseligt finder man nye venner og laerer at klare sig selv.
Og hvis foraeldre og barn ikke gnider sig op af hinaden hver dag, saa faar man ofte et bedre forhold.
Snak evt. med en studievejleder eller laerer,- de kan hjaelpe med gode raad.