8tilføjet af

Teenagere og alkohol mv.

Jer med teenagere på omkring de 16 år, hvordan takler I dette spørgsmål med jeres unge?
Min datter på 16 er netop begyndt i 1.g, og nu skal der så festes og drikkes hver week-end. Jeg hører jo også, at alle de andre fra klassen går i byen (natteliv), og at de selv må bestemme, hvor meget de vil drikke og hvornår, de vil komme hjem.
Ville meget gerne høre fra andre forældre, om I bare giver slip?
tilføjet af

Åhhh jeg forstår godt din bekymring

- jeg er da så heldig at det er ved at være 10 år siden, jeg havde nogen på 16 (af mine egne) og jeg syntes det var slemt. Nærmest et fuldtidsjob. Ser jeg mig omkring nu, er det kun blevet værre.
- Når de begyndte med "alle de andre"-sangen, kunne jeg en der hedder "så-længe-du-bor- her", men ellers forsøgte jeg mig altid med at tale mig tilrette med dem. Lave aftaler om hvad og hvor meget (især) der skulle drikkes, og så var det iøvrigt ikke hver weekend. Selvfølgelig foregår der noget hver weekend, men selv en håbefuld teenager kan ikke blive ved med at feste SÅ massivt og samtidig passe det, der SKAL passes. Mere end én gang om måneden blev ikke godtaget, medmindre det var f.eks fødselsdage, jul osv.
- Det skal så også lige siges at de har alle tre haft weekend-arbejde i gymnasietiden og fritidsinteresser der også optog nogle af deres weekends.
- Når det gik helt i hårdknude bankede jeg dem på pengepungen. "Har du ikke penge til taletid - det var synd. Har du festet for pengene? Det var dog ærgerligt", Nå kan du ikke komme med på den tur til Norge, det var dog mere end ærgerligt, og du har sådan glædet dig....osv i den dur.
- De har trods alt ikke ubegrænsede midler at gøre med, medmindre vi spæder til. En hjemmeboende SU rækker ikke til det hele selvom der kommer lidt ekstra ind ved jobs.
- Selvfølgelig skal der festes, men de skal hverken lægges i sprit eller stoffer hver weekend for at være socialt acceptable i noget som helst gymnasie. De skal passe deres skole først og fremmest, men også det der nu engang er ved siden af. Serviceniveauet i hjemmet kan være en medvirkende årsag til "for meget" fritid.
- Så bare sluppet? Næhhh aldrig. Jeg blander mig stadig, hvis nogen af dem kommer for godt i gang for hyppigt. Det er dog kun den yngste, (det lille pus på 25) der har et fest-gen, der har lidt svært ved at lægge sig helt til ro....😃😃
tilføjet af

Ikke give slip, men give lang snor.

Nu er jeg så heldig, at min 16-årige datter er meget fornuftig, og accepterer mig som autoritet selv når hun ikke er enig. Hvad fester og alkohol angår, respekterer hun mine regler, som er: Hun må aldrig drikke sig så fuld, at hun ikke kan finde hjem selv. Hun må gå til én vild fest om måneden (i gennemsnit), da jævnligt indtag af alkohol skader både krop og indlæring. Hun må komme hjem når hun vil, men hun skal altid ringe og sige, hvor hun er, uanset om det er midt om natten. Så når hun forlader en fest for at gå i byen, skal hun ringe og sige hvor. Går hun med nogen hjem, skal hun også ringe og sige hvor og med hvem. Jeg stoler fuldstændig på, at hun kan tage vare på sig selv, men jeg stoler ikke på, at alle andre vil tage vare på hende, derfor vil jeg vide, hvor hun er, hvis der skulle ske hende noget. I forhold til de unge mænd er det ret fint lige at sige: "Jeg skal lige ringe hjem til min mor, hvad er dit tlf. nummer?" Sex er ikke farligt, men overfald er farligt, og det er dét, pigerne skal undgå.
tilføjet af

Det kan jeg bruge

til noget. Rigtig lækkert. Tak skal du ha'. Skønt, at nogle vil dele ud af deres erfaringer og fortælle en nybegynder i "teenage-håndtering", hvordan man kan gribe det an.
Hilsen Inga
tilføjet af

Det kan jeg også bruge,

hvor er jeg glad for dit svar, og det er nogle rigtig gode råd, du giver. Tak skal du ha'.
Hilsen, Inga
tilføjet af

Mine erfaringer

Nu har jeg godt nok ingen 16 årige at tage mig af, men jeg er 20 og husker tydeligt den tid! Jeg var ikke den der gik mest til fest og i byen, men jeg havde heller ikke behov for det som andre. Mine regler hjemmefra var simple "ring hvis der sker noget, ligemeget hvornår" og "ingen stoffer" - meget rimelige regler der er godt for begge parter!
Og en ting til som jeg er kommet til at tænke på her bagefter, mine forældre bød tit mine venner på øl og bailey og den slags før vi skulle i byen, på den måde synes jeg jo mine forældre var super cool, mine venner elskede dem og mine forældre kunne se mine venner an og lige give dem deres mobil nummer så de kunne ringe, endnu en smart ting hvor begge parter vinder.
Jeg synes ikke du skal give slip, bare pas på ikke at blive den anmassende forældre for så lukker din datter dig ude. Gensidig respekt er vejen :)
tilføjet af

giver aldrig slip

Vi har to af slagsen, 16 og 17 år.
Regel nr. 1: Alle (inkl. os selv) fortæller hvor vi går hen, med hvem og hvornår vi kommer hjem. Hvis vi kommer senere, så ringer vi.
Regel nr. 2: Vores børn bliver hentet af os eller tager en taxi hjem. ALDRIG køre med en anden fra festen, ligegyldig hvor billig og praktisk det virker.
Regel nr. 3: INGEN stoffer what so ever og alkohol i sådan en mængde man kan være det bekendt.
Vi er relativ unge forældre (35 og 36 år) og er jo en lille smule "in" hos vennerne, idet vi "leger" mange gang fri taxi for de andre og der er mange fester der forgår i vores garage og haven. Vi mener at hvis skole, job og huslig pligter bliver passet, så må man godt fornøje sig i weekenderne.
Jeg har læst i en anden tråd her ind et ordsprog der siger: Dem der kender sine rettigheder skal også kende sine pligter. Den synes jeg var meget passende..
tilføjet af

Til jer,

der har svaret vil jeg lige fortælle, at jeg tog en snak med min datter her til aften. Det var den bedste samtale, vi til dato har haft.
Jeg blev rolig efter at have læst jeres indlæg og kunne derfor møde min datter på en positiv og imødekommende måde. Det gav som resultat, at hun stort set selv dannede de rammer, hun skulle bevæge sig inden for. Faktisk vidste jeg ikke, at hun var så fonuftig og havde tænkt så meget over tingene. Nogle få spørgsmål fra min side, fik de sidste ting på plads.
I skal have mange tak for hjælpen.
Hilsen, Inga
tilføjet af

Alt for overforsigtig!

De fleste børn og unge har ingen problemer med fester. De er næsten alle udstyret med en form for fornuft, og jeg synes at én vild fest om måneden er alt for lidt for en 16-årig. Med al respekt for dig, men jeg tror du er en af 'de der totalt overbeskyttende forældre'. Man lærer bedst ved selv at erfare sig nogle ting. Desuden har alt for mange forældre forkerte opfattelser af unge i 2009.
Jeg er helt enig i, at det er en god ting at man ringer hjem. Men du kan være 100% sikker på, at hendes ven(inder) nok skal tage sig af hende i situationer, hvor det kan 'brænde på'.
Desuden er der MANGE delte meninger om, hvordan alkohol påvirker en teenagers krop. Spørg f.eks. din læge om, hvad der kan ske ved at jævnligt indtag. De fleste vil mene, at det ikke gør så meget - så længe børnene er udstyret med en normal fornuft. (Dvs. at de ikke begår kriminalitet, eller skal klatre i stilladser etc. i beruset tilstand)
Unge kan 'sagtens' drikke både fredag, lørdag, søndag. Det skadeligste er bare, hvis man begynder at drikke i hverdagen, f.eks. få nogle øl efter skole osv.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.