Er det mig det er galt med???

Min kæreste og jeg har været sammen i lige knap 2 år nu, hvor jeg nok snart har gjort det forbi 5 gange ,men han har alligevel kunne snakke sig ind i varmen igen, jeg vil sige at jeg normalvis er en ret intelligent kvinde, faktisk mere end ham og det er ikke for at lyde smart, men i diskussioner mister jeg altid tråden eller mælet, og det bliver til noget barnligt noget.
Et par gange har vi diskuteret så kraftigt at jeg har sagt at jeg ikke gider at høre på ham mere og rejser mig for at gå. Han går efter mig ud i gangen og låser døren , jeg fortsætte med at tage min jakke på men han slår til mine hænder hver gang jeg prøver at lyne den, jeg siger så noget der åbenbart gør ham sur eller provokerer ham så han smadrer hånden ind i døren lige ved siden af mig. Jeg siger til ham at han skal holde op med at opfører sig sådan,fordi jeg ikke bryder mig om det, han siger så bare at jeg selv skal holde op og at der ikke er nogen forskel på at jeg taler grimt til ham, for det kan han ikke lide jeg gør og at det lader jeg jo heller ikke være med når han beder mig om det.
Jeg forstår det ikke, han kan sige tingene på en måde så jeg virker som en total idiot ,lige meget hva. Desuden er det som om han skal vide alt, vi bor stadig hver for sig men har talt meget om at flytte sammen, og det var enda mig store idiot der spurgte ham, jeg ved ikke hvorfor fanden jeg gør det for jeg har ikke lyst til at bo sammen med ham.
Han spørger dagligt om der er noget galt det har han nærmest gjort fra starten, og hvis der endelig er noget skal han helst have det vendt ind på om det ikke har noget med ham at gøre. Jeg har meget med at lade min tlf ligge i min taske, det påtaler han også meget tit at det må være fordi der er nogen han ikke må vide noget om, det er der ikke men hver gang jeg får en besked eller skriver en er han der med det samme , hvem skrev, hvem skriver til dig.
Jeg har det sgu som om jeg skal indberette alt hvad jeg foretager mig til ham, jeg kunne fortsætte med småting, men mit hoved problem er egentlig det med hans hidsighed, kan han godt undskylde det med at jeg bare kan lade være med at gøre noget der gør ham hidsig.... jeg opfører mig da ikke sådan selv om jeg er sur, det kan da godt være jeg kalder ham et fjols...men det kan han da ikke blive nervøs/bange over...hvad så næste gang nøjes han så med at smadre hånden ind i døren, eller få jeg den i hovedet.
Han har haft en kæreste før mig der gik fra ham, når han omtaler hende kalder han hende møgkællingen, fordi hun som han siger har løjet for hende og han tror også hun var sammen med andre, jeg ved at han har kørt ned og udspioneret hende da de var sammen og så fandt ud af hun sad med nogle fyre og en veninde, han gik helt ned over det da de gik fra hinanden, jeg ved bare snart ikke hvor meget jeg tror på alle de historier han har fortalt om hende alt det forfærdelige hun gjore, det lyder virkelig som om han var et offer, når det kommer fra hans mund.
Ja jeg kunne blive ved med at skrive, men vil iikke godt sige mig om det okay han opfører sig sådan når vi diskuterer, det kan godt være det er unfair af mig at ville gå og at det heller ikke løser noget, men undskylder det hans opførsel.....

Stjerne 29

Det er langt det fornuftigste, men det skal måske være på et tidligere tidspunkt i forløbet.
Det var svaret på dit direkte spørgsmål. Men jeg har også et til dig: Hvad i alverden laver du sammen med den mand? Hvis det er nødvendigt at gå til en terapeut for et vriste dig fri af ham, så gør det. Du spilder din tid.

Og hold Dig fra ham........SERIØST..
Han har den gennemførte psykopatiske evne at få vendt op og ned på din ellers gå fine tankegang..
Hvor tit har han ikke fået dig til at føle dig lille bitte, og det du har planlagt at sige pludselig lyder
som en gang vås..
Kender typen....Sådan en mand kryber langt ind i kroppen på dig.....langsomt mister du ALT selvværd..
Desværre dropper du ham ikk NU......fordi Jeg skriver du skal..
Du VIL først helt ned mad nakken, og skal til at døje med dårligt selvværd......som jeg engang endte med..
Håber sådan du har en nær ven, i familien.....du kan ty til..
Du må få et nyt tlf-nummer.....for han vil slet ikk kan forstå hvorfor du dog siger fra..

Hvorfor lader du ikke bare din telefon ligge fremme, så er der ikke noget at skjule.
Jeg har altid min til at ligge et synligt sted, så kan min kæreste kigge alt det i den der skulle være, hvilket også sker næsten dagligt, så sent som i morges var der kigget i den mens jeg var i bad. Kæresten har såmænd også pinkoden til min telefon, omvendt set har jeg aldrig kigget i kærestens telefon, jeg har heller nu ikke pinkoden.
Nu ved jeg ikke om du har den der uvane, med at skulle have telefonen med på toilet, det har min kæreste nogen gange, det er uhyre vigtigt at komme på nettet mens man siddder derude.

hvor er jeg glad for at være uden kæreste..
Nogle gider ikk sin tlf, og har ikke det store behov for at sidde på den..
Andre tar den med på toiletter..
Tar man end mobil med på tv, så er den vist helt gal..
Men nu handler indlægget nu mere om OVERSKRIDENDE GRÆNSER.....som man ikk Må finde sig i..

Tusind tak for svar, hvor letter det mit hjerte at det ikke er mig der er urimelig, for sådan en føelse har jeg sammen med en dårlig samvittighed jeg ikke ved hvor kommer fra.......
Angående det med tlf, det er ikke fordi han ikke må kigge i den, men hvorfor skal han det ,det er min tlf og det burde ikke være nødvendigt at skulle kigge i en anden persons tlf for at føle man kan stole på hinanden, der er ikke noget i den han ikke må se, men jeg forstår ikke behovet for at skulle vide alt hele tiden... sådan har jeg det bare

så syntes jeg et forhold allerede er tabt, hvis man har den mani med at rode rundt i hinandens mobilindhold..
Er nu sikker op, at du sagtens kan finde en mere dejlig og voksen herre, der ikke piller dig ned..

lyser,så få ham lidt på afstand.Han vil eje dig.

Hvis det ikke er at vil have kontrol: hvad du gør, hvornår og med hvem , så ved jeg godt nok ikke hvad man skal kalde det, tak for dit svar, , jeg vil ikke bare acceptere at den ene part kan opfører sig som han vil mens den anden skal være sød og forstående, og ja mine nerver er skam også slidte , men defor bliver jeg ikke agressiv, syntes ærlig talt ikke det kan undskyldes,jeg må sige at jeg overhovedet ikke er enig med dig,men tak for svaret.