6tilføjet af

Forslag til opskrift...

På Kulmule!
Hej allesammen.
Håber i kan hjælpe mig, jeg gik idag ind til fiskehandleren med den intention at jeg ville prøve noget nyt og da torsk, ørred, laks, fiskefars, makrel allerede var afprøvet faldt mit valg på noget så underligt som kulmule.
Har aldrig smagt det før og mangler nu en opskrift. Jeg vil gerne have mange opskrifter at vælge imellem så kom med alle dine bedste ideer.
Jeg fik at vide at fiskehandleren at den nok ville være god i ovnen med nogle ingredienser, men hvad er jeres forslag? glæder mig meget til at høre det.
Svar hurtigst muligt, det er i aften vi skal have fisken.
Venlig Hilsen
Ung pige 20.
tilføjet af

Kulmule minder...

...meget om torsk, er dog en anelse blødere i kødet - altså ikke så fast i lamellerne som torsken. Sydpå er kulmule værdsat som en specialitet, og langt de fleste kulmuler fanget i danske farvande eksporteres - ak ja, vi vil ikke vores eget bedste...;o)
Men hvor stort er kræet - og er den hel med hoved og hale og det hele?
Dder er ingen om at den med held kan filetteres og steges, at den kan koges og at den i hel figur kan ovndampes - men komlige med lidt flere detaljer - også om hvilke grøntsager du har til rådighed.
tilføjet af

Kulmule

Kulmule med indisk islæt fra SkagenFood - 4 personer:
Kulmule med indisk islæt

Ingredienser

600 g kulmulefilet
smør
2 tsk karry
1 løg
1 porre
1 fed hvidløg
2 laurbærblade
3 tsk maizena
3 dl creme fraiche
3 spsk mango chutney
salt
sukker
peber

Fremgangsmåde

Smelt smørret og brænd karryen af heri. Tilsæt hakket løg og hvidløg, porreringe samt hele laurbærblade og svits et par minutter. Rør maizena ud i creme fraiche og pisk dette i karryblandingen sammen med en smule sukker, salt, peber og mango chutney (finthakket). Lad karrysaucen koge ved svag varme og under omrøring i et par minutter.
Skær fisken i tern (max 3 x 3 cm) og vend disse forsigtigt i saucen. Kog retten færdig ved svag varme under låg (ca. 5 minutter), og fjern laurbærbladene før servering.
Kulmule med indisk islæt serveres med kogt ris og mango chutney. Man kan selvfølgelig anvende mange andre former for torskefisk, såsom torsk, hvilling, lyssej eller mørksej.

Ristet kulmule med krydderurterasp, kandiserede tomater og porre i pesto - 4 personer:
Ingredienser

600 g kulmue med skind
1 spsk rasp
1 bundt basilikum
8 stk kryddertomater med topstilk
olie
1 fed hvidløg
25 stk pinjekerner
2 stk porrer
soja
parmesan
flormelis
50 g smør
salt og peber
Fremgangsmåde

Kandiserede tomater: Tomaterne skæres med en spids kniv rundt om maven. Dyppes kort i kogende vand ca. 5 sek., og kommes i koldt vand. Bunden af tomaterne befries for skind og den øverste del krænges op over stilken (alt. kan man også lave et kryds med en kniv foroven og forneden i tomaten). Kom lidt olie, en lille smule soja eller balsamico i et ildfast fad og placér tomaterne heri. Stænk lidt olie på toppen af tomater, krydr med salt og peber og drys med flormelis. Bages i ovnen ved ca. 130 g i 15 - 20 min. indtil skindet er sprødt.
Pesto: Blend 1 dl olie, 20 g parmesan, 1/2 fed hvidløg, 1/2 bundt frisk basilikum og pinjekerner. Smag til med salt og peber.
Porrer: Rens porrerne (2-3 stk. afhængig af størrelse) og skær dem på langs i tynde spaghetti-strimler. Bring en gryde med vand i kog, tilsæt lidt salt og blancér porrestrimlerne i 1 min. Skyl dem i koldt vand. Pesto og porre vendes sammen i en skål og smages til med salt og peber.
Krydderurterasp: Bland rasp, 50 g (blødt) smør, 2 spsk. reven parmesan, ½ bundt finthakket frisk basilikum, salt og peber i en lille skål.
Kulmule: Skær fileten i mindre stykker. Steg dem på skindsiden i lidt olie i ca. 3-5 min. indtil skindsiden er blevet sprød. Tag fisken af panden, fordel krydderurteraspen og bag fisken færdig i ovnen i ca. 5 min. ved 190 g.
Server retten med små kartofler med skræl.

God fornøjelse!
Hej fra Betty
tilføjet af

filet?

det er et stykke fisk som ikke kan kaldes fillet med et helt stykke fisk, ingen skind, hoved, hale eller andet.
tilføjet af

Synd at også skindet...

...blev taget af - men skidt pyt. Brug Betty.Buttkiss' 2. opskrift - "Ristet kulmule med krydderurterasp" - den lyder spændende. Den første indiske opskrift kan du lave en anden dag på den langt billigere sej-fisk - for her er det ikke fiskens kvalitet, men krydderierne der bestemmer smagen.
Alternativt kunne du skære filetten ud i portions-stykker, riste dem på panden og lægge dem i et ildfast fad. Derefter riste lidt svampe, evt. lidt fintssnittet porre eller forårsløg, et fed finthakket hvidløg, måske lidt fintsnittet gulerod, lægge garnituren på fisken i fadet, tilsætte en god sjat fløde og så en tur i ovnen - ti minutter ved 200 grader.
Hertil pasta og hvis du orker det - en god tomatsalat - tomatskiver, tynde løgskiver og frisk basilikum (hvis du har det, det går også uden) og så en god olivenolie (som også gerne må have trukket lidt tid på et finthakket fed hvidløg).
Et drys hakket persille (eller grovdelt basilikumblade) over retten til sidst vil ikke skade hverken syns- eller smagssansen...;o)
tilføjet af

Undskyld, opdager først nu...

...at du taler om et helt stykke fisk. Det opfatter jeg som om, at rygrad og ben stadig er til stede. Hmmm, du kunne så koge fiskestykket nøjagtigt som kogt torsk (læg det i spilkogende vand tilført en sjat eddike), lad det lige koge op igen og sluk så for varmen og lad fisken stå i vandet syv-ni minutter. Hertil asparges-kartofler og sennepssauce.
Men ellers fileter fisken og brug de tidligere tilbud.
Uanset hvilken metode du bruger, så vær opmærksom på, at overskydende fisk - blandet med lidt majonaise og kapers, et drys stødt paprika og lidt karse - er en himmelsk mundfuld på et stykke rugbrød.
tilføjet af

UHM...................

Det lyder godt nok lækkert. Jeg tror at jeg vil finde en fiskehandler og lige runde superen på vejen Det skal vi have til aftensmad. TAK
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.