Er der kun én sand Gud? Hvad siger Bibelen?
MOLEK, Astarte, Ba’al, Dagon, Merodak, Zeus, Hermes og Artemis er nogle af de guder og gudinder der nævnes ved navn i Bibelen. (3 Mosebog 18:21; Dommerne 2:13; 16:23; Jeremias 50:2; Apostelgerninger 14:12; 19:24) Men Jehova er den eneste Bibelen beskriver som den almægtige Gud. Moses ledede sit folk i en sejrssang med ordene: „Hvem blandt guderne er som du, Jehova?“ — 2 Mosebog 15:11.
Bibelen sætter tydeligvis Jehova over alle andre guder. Men hvilken betydning har disse mindre guder? Er de, og de utallige andre guder som er blevet tilbedt i tidens løb, virkelige guder der er underordnet den almægtige Gud, Jehova?
Bibelen omtaler Jehova som den eneste sande Gud. (Salme 83:18; Johannes 17:3) Profeten Esajas gengav Guds egne ord da han skrev: „Før mig blev ingen Gud dannet, og efter mig er der fortsat ingen. Jeg, jeg er Jehova, og ud over mig er der ingen frelser.“ — Esajas 43:10, 11.
Alle de andre guder er ikke blot nogle der er underordnet Jehova. De fleste eksisterer slet ikke — de er blot et produkt af menneskers fantasi. Bibelen beskriver disse guder som „værk af menneskehænder . . . , som ikke kan se eller høre eller spise eller lugte“. (5 Mosebog 4:28) Af Bibelen fremgår det altså tydeligt at Jehova er den eneste sande Gud.
Det er derfor helt på sin plads at Bibelen kraftigt advarer mod at tilbede andre guddomme end Jehova. I det første af De Ti Bud fik Israels nation i fortiden for eksempel at vide at de ikke måtte tilbede andre guder. (2 Mosebog 20:3) Af hvilken grund?
For det første er det en stor hån mod Skaberen at tilbede en gud som ikke engang eksisterer. I Bibelen siges der om dem der tilbad disse falske guder, at de „ombyttede Guds sandhed med løgnen og dyrkede skabningen og ydede den hellig tjeneste frem for Skaberen“. (Romerne 1:25) Ofte er disse opdigtede guder repræsenteret ved afguder lavet af naturligt forekommende materialer som metal eller træ. Mange guddomme kædes sammen med elementer i naturen, som for eksempel torden, havet eller vinden. Det at tilbede sådanne pseudoguder er et udtryk for grov mangel på respekt for den almægtige Gud.
I Skaberens øjne er falske guder og billeder af dem ækle og frastødende. Det er dog især dem der fremstiller disse falske guder, der mishager ham. Det har han tydeligt givet udtryk for med disse ord: „Nationernes gudebilleder er sølv og guld, menneskehænders værk. Mund har de, men kan ikke tale; øjne har de, men kan ikke se; ører har de, men kan ikke lytte. Der er heller ingen ånd i deres mund. Som dem vil de der laver dem blive, enhver der stoler på dem.“ — Salme 135:15-18.
Der er endnu en grund til at Bibelen kraftigt advarer mod at tilbede nogen eller noget andet end Jehova Gud. Det vil være et enormt spild af tid og kræfter. Profeten Esajas sagde passende: „Hvem har tildannet en gud eller støbt en billedstøtte? Til ingen som helst gavn har det været.“ (Esajas 44:10) Bibelen siger endvidere: „Alle folkenes guder er intet værd.“ (Salme 96:5, den danske autoriserede oversættelse) Falske guder er intet, og at tilbede noget der intet er, fører intet med sig.
Bibelen beskriver nogle gange virkelige personer som guder. Men en grundig undersøgelse viser klart at udtrykket „gud“ i disse tilfælde ikke indebærer at de skal tilbedes som guddomme. På Bibelens grundsprog blev udtrykket „gud“ også brugt til at beskrive en mægtig person eller en som er af guddommelig natur eller er nært forbundet med den almægtige Gud.
Nogle vers i Bibelen beskriver for eksempel Jesus Kristus som en gud. (Esajas 9:6, 7; Johannes 1:1, 18) Er det ensbetydende med at han skal tilbedes? Jesus sagde selv: „Det er Jehova din Gud du skal tilbede, og det er ham alene du skal yde hellig tjeneste.“ (Lukas 4:8) Selvom Jesus er mægtig i kraft og af guddommelig natur, er det tydeligt at Bibelen ikke skildrer ham som en der skal gøres til genstand for tilbedelse.
Englene omtales også som „gudlignende“. (Salme 8:5; Hebræerne 2:7) Men intet sted i Bibelen opfordres mennesker til at vise englene en særlig ære. Ved en bestemt lejlighed blev den aldrende apostel Johannes så fyldt med ærefrygt over en engels tilstedeværelse at han kastede sig til jorden for at tilbede engelen. Men engelen irettesatte ham med ordene: „Pas på! Gør det ikke! . . . Tilbed Gud.“ — Åbenbaringen 19:10.
Apostelen Paulus beskriver Djævelen som „denne tingenes ordnings gud“. (2 Korinther 4:4) Djævelen, som også kaldes „denne verdens hersker“, har fremmet tilbedelsen af utallige falske guder. (Johannes 12:31) Al tilbedelse der rettes mod menneskeskabte guder, er derfor i virkeligheden tilbedelse af Satan. Men Satan er ikke en gud der fortjener vores tilbedelse. Han er en selvudnævnt hersker, en tronraner. På et tidspunkt bliver han tilintetgjort sammen med alle former for falsk tilbedelse. Da vil hele menneskeheden — ja, alle skabninger — for evigt anerkende Jehova som den eneste sande og levende Gud. — Jeremias 10:10.
Bibelen sætter tydeligvis Jehova over alle andre guder. Men hvilken betydning har disse mindre guder? Er de, og de utallige andre guder som er blevet tilbedt i tidens løb, virkelige guder der er underordnet den almægtige Gud, Jehova?
Bibelen omtaler Jehova som den eneste sande Gud. (Salme 83:18; Johannes 17:3) Profeten Esajas gengav Guds egne ord da han skrev: „Før mig blev ingen Gud dannet, og efter mig er der fortsat ingen. Jeg, jeg er Jehova, og ud over mig er der ingen frelser.“ — Esajas 43:10, 11.
Alle de andre guder er ikke blot nogle der er underordnet Jehova. De fleste eksisterer slet ikke — de er blot et produkt af menneskers fantasi. Bibelen beskriver disse guder som „værk af menneskehænder . . . , som ikke kan se eller høre eller spise eller lugte“. (5 Mosebog 4:28) Af Bibelen fremgår det altså tydeligt at Jehova er den eneste sande Gud.
Det er derfor helt på sin plads at Bibelen kraftigt advarer mod at tilbede andre guddomme end Jehova. I det første af De Ti Bud fik Israels nation i fortiden for eksempel at vide at de ikke måtte tilbede andre guder. (2 Mosebog 20:3) Af hvilken grund?
For det første er det en stor hån mod Skaberen at tilbede en gud som ikke engang eksisterer. I Bibelen siges der om dem der tilbad disse falske guder, at de „ombyttede Guds sandhed med løgnen og dyrkede skabningen og ydede den hellig tjeneste frem for Skaberen“. (Romerne 1:25) Ofte er disse opdigtede guder repræsenteret ved afguder lavet af naturligt forekommende materialer som metal eller træ. Mange guddomme kædes sammen med elementer i naturen, som for eksempel torden, havet eller vinden. Det at tilbede sådanne pseudoguder er et udtryk for grov mangel på respekt for den almægtige Gud.
I Skaberens øjne er falske guder og billeder af dem ækle og frastødende. Det er dog især dem der fremstiller disse falske guder, der mishager ham. Det har han tydeligt givet udtryk for med disse ord: „Nationernes gudebilleder er sølv og guld, menneskehænders værk. Mund har de, men kan ikke tale; øjne har de, men kan ikke se; ører har de, men kan ikke lytte. Der er heller ingen ånd i deres mund. Som dem vil de der laver dem blive, enhver der stoler på dem.“ — Salme 135:15-18.
Der er endnu en grund til at Bibelen kraftigt advarer mod at tilbede nogen eller noget andet end Jehova Gud. Det vil være et enormt spild af tid og kræfter. Profeten Esajas sagde passende: „Hvem har tildannet en gud eller støbt en billedstøtte? Til ingen som helst gavn har det været.“ (Esajas 44:10) Bibelen siger endvidere: „Alle folkenes guder er intet værd.“ (Salme 96:5, den danske autoriserede oversættelse) Falske guder er intet, og at tilbede noget der intet er, fører intet med sig.
Bibelen beskriver nogle gange virkelige personer som guder. Men en grundig undersøgelse viser klart at udtrykket „gud“ i disse tilfælde ikke indebærer at de skal tilbedes som guddomme. På Bibelens grundsprog blev udtrykket „gud“ også brugt til at beskrive en mægtig person eller en som er af guddommelig natur eller er nært forbundet med den almægtige Gud.
Nogle vers i Bibelen beskriver for eksempel Jesus Kristus som en gud. (Esajas 9:6, 7; Johannes 1:1, 18) Er det ensbetydende med at han skal tilbedes? Jesus sagde selv: „Det er Jehova din Gud du skal tilbede, og det er ham alene du skal yde hellig tjeneste.“ (Lukas 4:8) Selvom Jesus er mægtig i kraft og af guddommelig natur, er det tydeligt at Bibelen ikke skildrer ham som en der skal gøres til genstand for tilbedelse.
Englene omtales også som „gudlignende“. (Salme 8:5; Hebræerne 2:7) Men intet sted i Bibelen opfordres mennesker til at vise englene en særlig ære. Ved en bestemt lejlighed blev den aldrende apostel Johannes så fyldt med ærefrygt over en engels tilstedeværelse at han kastede sig til jorden for at tilbede engelen. Men engelen irettesatte ham med ordene: „Pas på! Gør det ikke! . . . Tilbed Gud.“ — Åbenbaringen 19:10.
Apostelen Paulus beskriver Djævelen som „denne tingenes ordnings gud“. (2 Korinther 4:4) Djævelen, som også kaldes „denne verdens hersker“, har fremmet tilbedelsen af utallige falske guder. (Johannes 12:31) Al tilbedelse der rettes mod menneskeskabte guder, er derfor i virkeligheden tilbedelse af Satan. Men Satan er ikke en gud der fortjener vores tilbedelse. Han er en selvudnævnt hersker, en tronraner. På et tidspunkt bliver han tilintetgjort sammen med alle former for falsk tilbedelse. Da vil hele menneskeheden — ja, alle skabninger — for evigt anerkende Jehova som den eneste sande og levende Gud. — Jeremias 10:10.