En tikkende bombe

Jeg har svært ved at koncentrere mig, men jeg må have hjælp til at finde en vej her, så nu prøver jeg at fortælle.
Jeg har idag fundet ud af, at min mand i en periode har overvejet at forlade mig, og at han faktisk havde planlagt, hvornår det skulle ske. Det er ikke sket, men jeg føler, at jeg har en tikkende bombe hængende over mit hoved.
Vi har haft problemer, som vi ikke har været gode til at løse, men at forlade hinanden har jeg ikke set som en løsning på vore problemer. Vores allerstørste problem, synes jeg, er manglende kommunikation. Jeg har taget fat i de ting, jeg har set hen af vejen, og en del af dem er blevet fejet af vejen, fordi han "ikke ville snakke om det nu" eller lignende.
Jeg har følt, at problemerne på den måde bare hobede sig op, og ingenting blev løst. Jeg valgte at give ham tid og tålmodighed. Jeg troede, han selv ville se, at vi er nødt til at tale om tingene, der går den ene eller anden på.
Nu er det så gået op for mig, at det værste problem, vi kan have som par - nemlig at den ene er ved at trække sig - har været hans tanke. Men han har intet sagt til mig på noget tidspunkt! Han har ikke nævnt de problemer, der har fået ham til at tænke sådan, og han har ikke nævnt, at han havde tankerne.
Hvad skal jeg gøre? Han siger, at han vil os to nu, men hvordan skal jeg kunne tro det ret længe af gangen? Jeg troede det jo også, da han ville forlade mig. Dengang anede jeg ikke uråd, og det gør jeg heller ikke idag. Dengang nævnte han ingen problemer eller negative følelser. Det gør han heller ikke idag.
Jeg går rundt og føler denne tikkende bombe, der truer mig - for den kan komme uden varsel. Jeg ved ikke, hvad jeg gør eller ikke gør, som kan tricke den.
Fortæl mig hvad jeg skal gøre! Jeg er ved at blive tosset af at spekulere og være urolig.

ville i dit tilfælde blive ved med at presse på, omkring at diskutere jeres problemer igennem.
Hvis du føler dig utryg i forholdet og er bange for at det hele bare skal falde fra hinanden. Tja så må du vel insistere på at I får snakket ordentligt ud med hinanden, og at I lover hinanden at snakke om alle de problemer der måtte opstå på jeres vej. Hvis I er meget meget meget glade for hinanden, burde tingene kunne løses.

Men fra min synsvinkel ( nu aner jeg jo ikke hvilke slags problemer der er ), må du altså på en eller anden måde få tvunget noget kommunikation igennem. Man kan ikke leve i et forhold hvor man ikke kan kommunikere med hinanden og få afløb fra eventuelle problemer.

Håber det hjalp bare en smule :)

hej hvor fra har du den tanke om at han ville forlade dig❓hvis du går og stikke til ham hele tiden så kan jeg godt forstå at han ikke vil at bo sammen med dig. spør ham om han er ved at være træt af dig . det kan jo være at han har en ande og så når du komme så har han dårlig samvigtighed og prøver at snog sig uden om dig, pres ham og sig at nu er du fa.. være nok du er godt træt at han hele tiden lusker uden om.så få du da i det miste klar besked,det kan jo være at beskeden er en man ikke rejne med. med venlig kim

ja det er nu du skal tage tyrene ved hornene og tale ud,,,jeg gjorde det ikke gik som dig og ja pludselig sprang bomben hårdt og brutalt,,en mdr.alt var overstået sepereret efter 15 års ægteskab og 17 års sambo... og nu sidder jeg her og har siddet sådan i snart et år,,ensom savner at komme videre med mit liv og en at holde af....så kom i gang nu ,,,ellers går du ned med et brag. håber alt godt for dig fremover og spild ikke dit liv som jeg har gjort. stort knuz til dig

Kunne hans manglende ulyst til kommunikation være at han alligevel planlægger at forlade dig og så er det unødvendigt?
Hvis han var oprigtigt interesseret i at blive sammen med dig, ville han kommunikerer en vis del ud af bukserne. Tro mig.
Så spørg dig selv: Vil du leve sammen med en mand der ikke rigtig ved om han gider dig?

Når i taler, taler i så samme sprog? Forstår i hinanden?

Nej, det ser faktisk ikke ud til, at vi taler samme sprog!
Når jeg forsøger at kommunikere et problem ud, svarer han på noget helt andet. Vi får altså to meget forskellige ting ud af de samme ord. Den er svær! Men at have set dette bør hjælpe til at finde vej i junglen af ord. Vi må vel simpelthen bruge mere tid på at sikre os, at vi snakker om det samme.
Egeblad

Hej
Jeg har selv været nøjagtigt samme sted; pludselig siger min mand, at han vil skilles efter 23 år - uden at der har været nogen foregående advarsel (måske kunne/ville jeg ikke se den - men det er noget helt andet).
Vi har heldigvis holdt sammen, men det er da kun på grundlag af den hjælp, vi har modtaget af vort nu afsluttede parterapiforløb.
Det kan kun anbefales: enten bliver I bedre til at se og høre hinanden (får nærvær), eller også kan I skilles som gode venner.

Jeg har selv haft tanken, da vores kommunikation åbenbart ikke er optimal.
Men jeg prøvede det i sin tid, før min x og jeg blev skilt, og helt ærligt var det spild af penge. Vi var muligvis uheldige med vores terapeut, men der var i alt fald intet at hente i det for mig. Med den dårlige oplevelse i bagagen er jeg overhovedet ikke motiveret for at smide penge ud på "ingenting".
Jeg har kæmpet mig igennem ufattelige ting i mit liv - alene ved egen hjælp. Det gør jeg også denne gang, men tak for tippet!