en lille ny?

Jeg er en kvinde på 36, bor sammen med min kæreste på 30, vi har været sammen i et par år og han det rigtig godt sammen. Har selv to børn fra tidligere ægteskab, en datter på 13 og en søn på 11, min kæreste har selv en søn på 10.
Da min kæreste og jeg mødte hinanden sagde jeg til ham at han skulle vide at hvis det vores forhold blev som vi begge ønskede, var mit store ønske at få et barn mere, det var helt okay med ham.
For ca 6 måneder siden sagde han så at det ville han ikke alligevel!! der sad jeg så og var rimeig ked af det.
For en uge siden tog jeg det så op igen og der var hans svar at det kunne være han ville om et år, ellers måtte jeg jo finde en anden mand. Jeg blev rigtig ked af begge ting han sagde og bad ham om at holde mund og jeg ikke gad og diskutere det mere. Har en fornemmelse af han trækker det ud, ved godt han har sagt at han slet ikke vil og ja det er nok det han virkelig mener.
Jeg er som skrevet 36, ja snart 37 og syntes det nok snart skal være, og jeg vil jo selvfølgelig gerne have et barn med ham fordi jeg elsker ham og vi har det rigtig godt sammen. ER meget frusteret og ked af det i denne tid fordi jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre nu?
Hilsen den fortvivlede

Glæd jer over de børn i har hver især.

Du skal nok gøre op med dig selv, hvor vigtigt det er at få et barn mere. Er det vigtigt nok til at afslutte et forhold til en mand du elsker? hvis det er tilfældet, må du nok søge andre græsgange. Tror ikke at det er noget han ændrer mening om.
Hvis du mener at forholdet er værd at slippe ønsket om en lille ny for, så begrav emnet og lad det ligge. Undlad at banke ham oven i hovedet med, at han har ændret mening og dermed skuffet dig. Det vil kun fordre konflikter og til syvende og sidst ende med et brud.

Du skal koncentrerer dig om de helt sikkert skønne unger du har i forvejen og glemme alt om endnu en baby.
Kender en på tæt hold, der har tre børn med en mand der ikke gider se nogen af dem. Hun har så giftet sig med en mand der også har et barn.
De er skrupstressede. Hendes datter er bedste veninde med min datter og jeg kan love dig for, at skønt min datter heller ikke ser sin far, så er hun lykkelig for at hun er alene med mig. Eller skal jeg sige om mig?
Venligst Løvemor