12tilføjet af

En dreng eller en pige ?

Et lille barn skal fødes, intil videre kender det vordende par ikke kønnet, men ved en scanning som skal forstå om få uger får de muligheden.
Moren vil vide det, faren vil ikke, kan moren holde sin mund så faren kan få lov at være uvidende ?
Kan moren lade være med at købe lyserøde ting, hvis hun ved det er en pige, i så fald vil manden nok få svære fornemmelser for kønnet.
Har den ene part mere ret til at bestemme end den anden.
Har i været udsat for lignende problemstilling selv? og hvad gjorde i.
MisLissi
tilføjet af

Friends.

Hejsa.. Lyder som et afsnit af "venner" på tv2 der lige har været vist..
Men som min kammerat der lige er blevet far til en pige (de anede ikke køn, pga barnet blev født 2-3 mdr for tidligt) sagde til at han fik en pige.
Ja.. det var jo 3. valget - førstevalget var jo en dreng, 2. valget en handicappet dreng - men nu måtte han jo bare opfostre en håndboldspiller istedet for en fodboldspiller...
Ved ikke om det er relevant i nogen sammenhænge - men synes det er fedt at han, selvom hans kone og datter ligger på hospitalet de næste 6-8 uger, at han har overskud til lidt humor🙂
Men har svært ved at se en løsning på dit spørgsmål.
;o)
A
tilføjet af

Klares med humor

Det var fint han havde overskud til flere løsningsforslag :-).
Nej det er ikke taget fra noget tv-program, det er min veninde som står med problemet, hun er blevet så pisse sur over at han ikke vil vide det.
Jeg støtter ham i sit synspunkt, ved også at hun ikke vil kunne holde sin mund, hun vil fortælle det til os andre, og det vil være svært at ikke tale over sig.
Problemet er ikke mit, jeg fik bare lyst til at høre om andes erfaringer i den retning.
MisLissi
tilføjet af

Scanning er ingen garanti ....

Nu er en scanning jo ingen garanti🙂Det sker ofte at et vordende forældrepar får besked på at barnet har et køn, og når det så kommer til verden har barnet altså modsat køn🙂Så den KAN jo klares ved at mor får besked på hvad de tror barnets køn er, men at hun samtidigt bliver informeret om, at garantien for det køn ikke er der, så hun skal stadig vente med at købe det lyserøde😉Medmindre hun får foretaget en fostervandsprøve...for der er der garanti for svaret ...men hvem har lyst til at bytte sit barn på den garanti ;)
tilføjet af

Uanset hvad er det en fælles

beslutning.
Man KAN ikke holde sin kæft, når man ved hvad det er...sådan er det bare. Ens tanker vil jo automatisk dreje sig om hvilket navn barnest skal have, hvem det kan lege med (Par der får børn kender ofte andre par der får børn), og så kan tankerne ikke lade være at kredse om, hvordan det sociale vil være fremover. Det er jo derfor hun gerne vil vide hvad køn barnet har. Det er for at lægge alle de tanker i spor!
Min datter venter sig også. Hun nedkommer om to-tre ugers tid eller sådan noget. Beslutningen om at blive scannet for at se barnets køn var fælles. Min svigersøn og datter er enormt gode til at møde hinanden...se tinge som fælles projekter. Og man må sige at deres tanker om deres fremtid jo i høj grad også er et fælles projekt...der ville det være helt umuligt at kun den ene vidste barnets køn og den anden ikke.
Nu ved de, det bliver en pige...eller der er ikke noget der er 100%, men det gør ikke så meget, hvis det bliver en lille dreng ;o) Han bliver måske transvestit, når han sådan bliver klædt i alt det lyserøde shit vi har allerede har købt...men ellers er han jo lige så velkommen, som hvis det var en pige ;o)
Jeg tror, det der kønsbestemmelse...det i din venindes tilfælde handler om magt!
Din venindes mand, demonstrerer sin magt overfor hende, ved at holde hende i en uvidenhed hun ikke bryder sig om. Og hun demonstrerer sin magt ved at insistere på at ville have det af vide....Vil det ændre sig når de har fundet ud af hvilket køn det bliver? Er der så ikke bare noget andet, de ikke kan blive enige om?
Jeg synes, det vil være klogest af dem at finde ud af, hvad meningen med at have kønsbestemt barnet er.....om det overhovedet har noget med barnet at gøre altså.
Jeg håber jeg tager fejl i det her...men min erfaring siger mig, at alle beslutninger, der vedrører barnet, i højere grad handler om de voksne end om barnet.
tilføjet af

Fællese beslutning ja !

Sådan skal det helst være, og er det også langt hen af vejen.
han føler sig en smule tilsidesat fordi, at hun er ikke vil høre på hans argumener om "at glæde sig" som man gjorde i gamle dage, hvor man heller ikke vidste noget før barnet kom til verden, Mary og Frederik valgte også det skulle stå hen i det uvisse om barnet køn, min venindes mand har det som dem, naturen må klare det, omens vi andre venter i spænding og længsel.
Min veninde mener lidt hun har lidt mere ret til at bestemme, fordi det er hende der bærer barnet, der syntes jeg og mange andre, at hun er HELT GAL på den, de har været to om produktionen, de skal forhåbentlig også være to om pligter, ansvar opdragelse mm.
Hun ved ikke hvorfor hun vil vide besked, hun er bare nysgerrig tror jeg, han har i det mindste en forklaring på hvorfor han ikke vil, det har noget med med "lad os glæde os i spænding" og vente og se.
Det har ikke den store praktiske betydning for hende, en dreng eller en pige, tja lige lyserødt, men ellers kan alle farver bruges. Hun har ikke tænkt sig at købe lyserød barnovogn trods alt.
Jeg ved ikke lige hvordan de kommer problemet til livs, man må håbe på, at livets større og mere alvorlige emner får et andet og mere fredeligt og konstruktivt forløb, ellers blir forældreopgaven opslidende for begge parter.
Til dig, tak for dit gode svar, og tillykke med mormortitlen som du snart kan bryste dig af :-)
Hilsen MisLissi
tilføjet af

Gensidig respekt...

Ærligt talt, så tror jeg faktisk jeg ville være i tvivl om de to er modne nok til at få et barn. Det er jo som at se to unger sidde i en sandkasse.
Jeg synes at manden burde respektere sin kone så meget at han kan bide sin lille modvilje i sig. Det er trods alt hende der skal scannes, det kan han jo næppe overtage? Jeg finder det en smule arrogant af ham.
Det er lidt som en person der går og holder sig for ørerne og råber "LALALALALALALALA" for at undgå at høre resultatet af en fodboldkamp han har optaget på video?
Nej, det fatter jeg sgu ikke en didder af.
Vi vidste besked med begge vore børn. Man skaber sig da hindringer ved at forblive uvidende?
Mvh Lagermann
tilføjet af

Ro på, Lagermann!

Klap nu lige hesten før du slynger om dig med bedømmelser af andres menneskers modenhed mht. at få børn - især når din hastige dom er baseret på en udenforstående persons referat af sagen - du er godt nok hurtig på aftrækkeren!
"Børn i en sandkasse" sammenligner du parret med? Ærlig talt: er der mon ikke et barn gemt i ethvert voksent menneske? Det håber jeg da! Der findes da tusindvis af værre eksempler på manglende gensidig respekt i et parfohold end den problematik der ridses op her - så ro på! Lad dog de vordende forældre løse konflikten som det nu passer sig bedst for dem - uden straks at dømme dem som dårlige forældre!
tilføjet af

Okay...nu sagde han heller ikke

at de var dårlige forældre, han skrev i overskriften "manglende respekt" og han pegede på deres umodenhed....og så så han nogle billeder for sig....det kan jeg nu godt følge ham i....det gør da hans indlæg meget levende at han skriver sådan....Synes da det er fedt nok...Kritikken er da også ok. Man kan altid lære ved at tage kritik til sig! Sjovt nok lærer man mere af konstruktiv kritik end af ros....Hvis den er malplaceret, kan man jo bare droppe den....Det skader ihvertfald ikke at kigge indad og prøve at finde frem til sine egne indre og ægte motiver for at gøre, som man gør....
Men helt ærligt du...så er der ikke gemt noget barn inde i mig...heller ikke en voksen...Jeg synes det er irriterende (generelt ment...ikke personligt mod dig) at man altid opdele de to ting, som om de var to af hinanden uafhængige størrelser....det er de jo ikke...i mig er det en samlet enhed. Jeg er moden på nogle punkter...ikke på andre...
Men lige nu er jeg MØGTRÆT...har haft det fedeste besøg af to usandsynligt dejlige mennesker.....HELE natten! SÅ fedt...totalt spontant bare sådan omkring ved 23-tiden ringede ham den ene..."Hvad laver du? Kan vi ikke lige kigge forbi"....KLART selvfølgelig...SÅ fedt altså...og pisse barnligt og umodent ;o)...og hamrende hyggeligt... Okay...måske ikke så relevant for emnet, men for min sindsstemning ;o)...Synes det er så kedeligt at tænke på at være moden og VOKSEN hele tiden....Det forhindrer sgu en som mig i at være mig selv! Og nu har vi sgu lige aftalt, at vi skal til koncert og festival og jegskalgidigskaljeg...Det bliver så bare fedt glæder mig til den 11. marts (Lumsk-koncert) og til Gates Of Metal til sommer.
Yes yes yes yes
Godnat ...eller snarere godmorgen *Smiler til dig*
tilføjet af

Problem

Hvis uenigheden allerede er et problem inden barnet er født, spår jeg lang vej til barnet bliver 18.
tilføjet af

Ved du hvad?

Jeg læser faktisk disse ord: ”jeg ville være i tvivl om de to er modne nok til at få et barn. Det er jo som at se to unger sidde i en sandkasse” præcis som de står der – pga. en lille uoverensstemmelse (herregud, mon ikke der når at komme 1000 andre?) slet ikke burde have planlagt at få det her barn, fordi de ikke automatisk benytter sig af den fremgangsmåde for problemløsning, som Lagermann selv brugte i sin tid! En alt for hurtig og uempatisk fordømmelse i mine øjne!
DU skriver: ” Jeg er moden på nogle punkter...ikke på andre”, hvilket er præcis det håb, jeg hentyder til, når jeg skriver at jeg håber der er et barn gemt i ethvert voksent menneske! Jeg taler ikke om en opdeling af disse 2 begreber, således at man 50% af tiden bestemmer sig for at være voksen og resten af tiden opføre sig som et umodent barn. Måske fremgår det ikke tydeligt af min kommentar, men jeg ser det faktisk også som en helhed – ikke 2 uafhængige størrelser!
I og med at du altså kommer til denne verden som et meget lille barn og med tiden vokser til i voksenrollen – så er barnet der vel stadigt? Alt hvad du oplever i løbet af et liv, alle de knubs, traumer og de positive hændelser former dig som et menneske – du har det hele med i bagagen! Som ”voksen” er du så i bedste fald i stand til at lade modenheden afgøre, hvordan du løser en konflikt, men jeg mener bestemt også, at der bør være plads til at falde tilbage i den barnlige rolle uden at man så hurtigt bliver dømt for umoden til voksenrollen.
Jeg ved ikke lige, hvor godt det lykkes mig at forklare min holdning til dette. Jeg kan godt følge det du skriver og tror i virkeligheden ikke vores opfattelser ligger så langt fra hinandens – din sympati for Lagermann er måske nok bare lidt større end min?!
- Nu vil jeg kigge indad og forsøge at finde ud af, hvorfor jeg føler mig SÅ stødt af Lagermanns kommentar ;-)
Det lyder da fedt med vennernes besøg – fortsat god weekend og smil tilbage til dig herfra :-)
tilføjet af

Det lykkes dig rigtig godt ;o)

Jeg forstår godt, hvad du mener. Jeg synes du udtrykker dig meget klart ;o).... Tror vi godt kan mødes i opfattelsen af at ens personlighed er en samlet størrelse...ikke opdelt i barn/ voksen.... men at man modnes gradvist mere og mere i forhold til de erfaringer, man gør sig i livet...men man er altid den samme person....
Og ja, det med SYMPATIEN for den person som fyrede det indlæg af, vi kom til at diskutere....det er nok den, der i virkeligheden er omdrejninsgpunktet for fortolkningen. Og her vil jeg gerne påpege, hvorfor jeg synes, det er så vigtigt at lade være at forholde sig til de personer, der sidder bag tastaturet....Vi VED ikke hvem hinanden er...Det, vi taler ud fra, er billeder og forestillinger som er bygget op inde i vores eget hoved. Selvfølgelig på baggrund af noget reelt, men det fulde billede får vi jo førstnår vi lærer personerne at kende IRL.
Det er derfor vigtigere at forholde sig til det der står i indlæggene...det er det eneste håndgribelige vi i virkeligheden har at forholde os til.
Hvor ens sympati befinder sig, er afgørende for ens fortolkning af teksten...og det kan i allerhøjeste grad være uheldigt. Man kan komme i så meget "fortolkninsgforlegenhed", at man egentlig har svaret på noget helt andet end det, der står i indlægget.
Jeg har netop været ude for det i en anden tråd...hvor den person, som i første omgang misfortolkede et indlæg, gik ind og gav en uforholden undskyldning til forfatteren af det misfortolkede indlæg. Han skrev også hvorfor han havde misforstået det....Det var brilliant gjort, synes jeg.
At kunne give en undskyldning på den måde....det er fandme format af rang...Debattører af den slags, giver SOL-en pluspoint... ikke ALT i SOL-en er så forbandet hadefuldt.
tilføjet af

i 2 døgn

har den været på forsiden, hvad sker her.
blev det en dreng eller en pige?????????
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.