Ej nej nej nej.....

..jeg kan ikke finde ud af mit liv....aaaarrrrggghhhhhh!
Jeg har en sød kæreste...(hvilket jo er godt). MEN....for det første...så arbejder han KONSTANT...for det andet, så har han altid besøg af venner/familie når han endelige ER hjemme....ellers kører han ud til vennerne i stedet for!
Problemet er så.....
Jeg savner en mand.... OG..... Jeg tænker hele tiden på en anden mand, som jeg har været sammen med et par gange tidligere....og han får mit hjerte til at BANKE....og jeg mener virkelig BANKE.
Jeg tænker/drømmer så på/om ham evigt og altid...og kan ikke få ham ud af hovedet...jeg er ved at blive skingrende skør!!!
Er der nogen, der har et par gode råd??

Men ved ikke om du kan eller vil bruge dem.
Først og fremmest er det nok en god ide at undersøge om "den nye" virkelig er interesseret i dig, også som fast partner og ikke kun som lidt "udenoms".
Deræst tager du en lang snak med din nuværende kæreste og forklarer ham hvad der er i vejen, og kan eller vil han ikke ændre det, så bør du overveje om du skal tage "den nye", hvis han altså vil have dig.

Ellers er der den lidt farligere vej, nemlig at tage ham som elsker, selvom det hvis det kommer frem, vil ødelægge dit nuværende forhold helt, hvis det da ikke allerede er det, med den beskrivelse af din kæreste du giver.

Det er sølle at hænge i ét bukseben for at komme fra ét andet.
Din "søde" kæreste er ikke sød, han er en selskabspapegøje, der er rædselsslagen for at nøjes med sit eget selskab. Måske har han indset for kedeligt og intetsigende det er. Tal med ham om det. Vi han ikke en forandring, der er så radikal at det giver plads til Jer to, så drop ham.
Derefter kan du jo kigge lidt nærmere på omgivelserne og se om der er mere end én, der kan give dig hjertebanken. Start evt med ham du allerede har kendskab til.

Han har jo ikke tid til dig i sit liv alligevel.
Find en anden, men først og fremmest få et liv med nogle gode interesser. Ellers bliver du for kedelig at være sammen med.
Så liv før kæreste.
Løvemor

Det er ikke sikkert at han ved hvor interesseret du er derfor.....
Giv ham dog en chance, når nu du alligevel er forelsket i ham, du giver ham chanchen
ved at være åben og ærlig omkring dine følelser for ham.
Det er da en skam hvis en glød slukkes, det kan være at han tumler med samme følelser for dig, sæt nu at i er som skabt for hinanden.
Måske kan det blive smukt og dejligt det hele, hvem ved før man spør ??????
Så jeg synes at du skal tage tyren ved hornene og sige det som det er !!!

Der er simpelthen så meget energi i dit udbrud af frustration!
En gang havde jeg det sådan med min kæreste at vi lissom stagnerede i vores forhold, eller jeg stagnerede lissom. Jeg SAVNEDE sådan intimitet og nærhed, og det var som om noget ikke "klikkede" imellem os.
Og så kom der faktisk nogle ret omvæltende (og skræmmende) situationer, jeg mødte en anden mand, og det var vel en slags forelskelse/fascination. Vi ku sidde i samme rum flere meter fra hinanden og hele rummet lissom lyste op, alle cellerne i min krop begyndte aktivt at vibrere af ... måske lykke? Det var meget intenst, men vi havde ikke noget fysisk forhold, faktisk. Der var noget ved ham, noget jeg havde savnet så meget i forhold til min kæreste.
Nu har jeg beskæftiget mig en del med astrologi, og jeg har så kunnet bruge det i den her situation. Det viste sig at denne mand havde lige præcis en masse "fiske"-præg, hvor jeg har meget "jomfru"-præg - sagt med andre ord, så var der bare ren kemi og symbiose.
I tiden op til dette "møde", havde både mig og min kæreste ønsket os at vi skulle få hjælp til at komme videre med vores seksualitet.
Og så skete det her. Gisp, rædsel, og hvad med vores forhold. Det kastede mig virkelig ud i en kææmpe slags krise, for jeg ku mærke jeg ikke ku slippe min kæreste. Det var ham der var min kæreste, men (det er nogle år siden nu) det gjorde at jeg fik hul på at begynde at formulere overfor min kæreste hvad det faktisk er jeg dybest set savner for en kontakt med ham.
Jeg synes han har lyttet meget, og egentlig har vi bare elsket hinanden, selv om det også nogle gange har føltes fortvivlende at vi har været så forskellige og har haft så forskellige behov.
Så derfor tænker jeg på, at jeg kan anbefale dig, at virkelig fortælle og indvi din kæreste i hvad du virkelig længes efter, og giv ham plads til både hvis han blir fortvivlet over det fordi han ikke føler sig tilstrækkelig til at ku opfylde dit behov, og forsøg at gi ham samme plads.
Min egen erfaring har været at man godt kan arbejde sig igennem det her, men det kræver at I begge ... vil begynde at lytte og undersøge hvad I egentlig ønsker jer sammen. Hvis I gør det, vil det kun berige jer. Det er en lang process...
Og så kan det anbefales du nok afklarer din tiltrækning til ham den anden, FØR du fortæller din kæreste om det, men der er også en balance, for hvis det blir ved med at køre afsted indeni dig og du tænker på den anden, så er du henne i utroskabskategorien, så derfor, tag hellere fat nu iaften, skriv de vigtigste ting ned, prøv at vær ærlig og åbenhjertig. Husk at det kræver åbenhjertighed for at gi din kæreste indsigt i, hvad det er for et menneske han er kæreste med.
Hvis du kan isolere hvad det er du tiltrækkes af ved den anden, og hvad det er du savner hos din kæreste, så tænk gerne i konstruktive løsninger, praktiske problemløsninger; såsom ... kom med forslag til og mærk med dig selv, hvad ville gøre det bedre mellem dig og din kæreste. Har du brug for at han dedikerer sig til dig hveranden aften uden andre i 10 dage frem til at starte med, bare for at forsøge noget... Begrund det med at det handler om at genfinde jeres forholds mening. Det er jo ret alvorligt.
Måske kan du bruge det til noget?