Efterlysning: 2 huskatte (bortløbet 2001)

Hej, hvis du undrer dig over en efterlysning 8 år efter, så skal du vide at dette bliver lidt langt og at du får svaret, hvis du er lidt overbærende og læser det hele 🙂
Da min ekskæreste og jeg gik fra hinanden tilbage i 1997 fik hun vores 2 katte med og da hun efterfølgende minimerede kontakten til mig, mistede jeg desværre også kontakten til kattene og det har gjort lidt ondt på mig, men jeg har altid regnet at de havde deres "mor", så jeg har ikke været videre bekymret.
Jeg fik at vide for ikke så lang tid siden, at hunkatten var blevet sendt ned til hendes far i Stakroge, hvor hun angiveligt skulle være bortløbet fra omkring september måned 2001, jeg har fundet frem til at hun er meldt savnet den 15-9-2001 og det gjorde lidt ondt at høre, men der skulle gå lidt tid før det virkeligt blev et problem for mig.
Måske er det lidt egoistisk af mig nu, men jeg er røget ind i en depression og kan mærke at min begrænsede viden om kattenes skæbne, virkeligt rammer mig hårdt, da jeg elskede de katte.
Hankatten adopterede vi fra naboen. Han var 2 år på det tidspunkt og vi syntes at det var synd for ham, at han skulle være alenekat, så vi fandt en hun killing på en gård, som vi så købte og de elskede hinanden, ligeså meget som vi elskede dem.
Hankatten tog imod rollen som storebror og lærte pigemissen jagt- og overlevelsestricks og det var faktisk helt fantastisk at se, hvor godt en kat der har været alene- og indekat i 2 år, kunne acceptere en anden kat og ikke mindst pleje hende, lære hende alting og give hende kærlighed.
Men så vidt jeg kan forstå på mine sparsomme oplysninger, så må kattene være blevet splittet op på et tidspunkt omkring 2001, for jeg har en adresseflytning på hankatten i 2002 og derefter forsvinder mine spor også af ham.
Min eks er ikke særligt villig med oplysninger eller med at snakke med mig i det hele taget, derfor må jeg gå ud til jer, den brede offentlighed for, forhåbentligt, at få nogle svar om deres skæbner.
Det jeg er ude efter er en eller anden form for vished om kattenes skæbner.
Jeg ville hellere lede efter en nål i en høstak, der ville søgningsområdet være begrænset og jeg ved nålen er der, et eller andet sted, men her leder jeg efter 2 katte som jeg ikke længere kan være sikker på, er i live.
De kan være kørt ned af en bil, taget af naturen eller dræbt af en ikke-katteelsker, men der er den lille chance for at de har fundet vejen til gode familier, som har taget sig af dem, lavet en fremlysning, der så er gået min næse forbi.
De kan være skadet i naturen, så øremærkerne måske ikke er komplet blandt så mange andre ting.
Det jeg så håber på, er hvis en eller anden måske har taget dem til sig eller kunne have en formodning om at de kender eller har set en af kattene på et eller andet tidspunkt, jeg er ude efter alle mulige oplysninger der kan føre mig til vished.
Hvis de er i live og bor hos familier som elsker dem, er jeg naturligvis ikke interesseret i at tage dem væk, med mindre familierne gerne vil af med dem, så vil jeg hellere end gerne, men jeg vil bare gerne have vished om deres skæbne også selvom der er en der blot kan mindes at have påkørt eller skudt en kat på et tidspunkt, som passer på en af beskrivelserne.
Jeg takker på forhånd for og sætter rigtig stor pris på enhver oplysning der kan hjælpe mig også selvom der er tvivl om det kan være en af kattene.
Naturligvis kommer katte hurtigt omkring, de kan være eller have været hos familier der er flyttet, de kan være blevet fundet og bragt til et andet sted, så derfor jeg hører gerne fra alle i hele Danmark, der har den mindste tvivl, evt. hvis du/i har fået en kat fra en internat eller fra anden side, DBA, Guloggratis osv. eller kender nogen der har fået kat på denne måde.
Basalt set, så er det hvor der er bare den mindste mulighed for at det var/er en bortløbet kat.
Beskrivelser
Navn: Natasha
Køn: Huskat, hun
Steriliseret: Ja
Født: sommer/efterår 1996
Øremærket: RLZ001 (20-1-1997)
Farve: Meget sort
Særligt: Selvstændig, God jæger, kan ikke lide hunde, elsker at blive nusset på ryggen ved halen, det udløser som regel kattekys.
Registreret hos: Inge's kattehjem
Bortløbet fra by: Stakroge, Midtjylland (nær Sdr. omme)
Bortløbet: omkring september 2001
Efterlyst: Ja, den 15-9-2001
Navn: Ricki
Køn: Huskat, han
Kastreret: Ja
Født: ?? Omkring slutningen af 1994
Øremærket: NLZ048 (1995)
Farve: hvid/rød med striber
Særligt: Meget kælen, bliver meget ked af det når han skal være alene, elsker at nusse og blive nusset med, god til at lukke døre op, særligt til soveværelset hvis "far og mor" gerne vil være lidt alene.
Registreret hos: Inge's kattehjem
Bortløbet fra by: Ikast, Midtjylland (formodes ellers også Stakroge)
Bortløbet: Lidt usikkert, da jeg ikke kan finde en efterlysning
Efterlyst: Nej, ikke endnu.
Jeg ved godt at deres alder alene ikke giver mig gode udsigter til at se kattene igen, da Ricki nærmer sig 15 år og Natasha, 13 år og det er jo kun, hvis de altså stadig er i live.
Men jeg bliver også nød til at give bare håbet om vished så meget energi jeg overhovedet kan, selvom jeg vil blive ovenud lykkelig hvis de stadig er derude et sted og har været det i al den tid, forhåbentligt hos familier der har været gode ved dem og elsket dem og derfor håber jeg at dette indlæg kan give mig lidt flere øjne og ører rundt om i landet.
Det der er pudsigt, det er at der ikke er nogen efterlysning fra min ekskærestes side på hankatten, så der vil jeg selv oprette en, hvis det ikke lykkes mig at finde ud af om han måske har lidt en anden skæbne. Jeg forstår bare ikke at hvis hun kunne finde på at sige at han er bortløbet og det så ikke passer, men alligevel ville det ikke overraske mig at hun kunne finde på at sige det.
Samtidig er efterlysningen på hunkatten låst, så ingen offentligt kan se kontaktoplysningerne og det gør mig lidt rasende eftersom det er mit telefonnummer de er registreret med og jeg derfor ville have fået henvendelsen hvis det var.
Tak på forhånd også fordi du læste dette, trods længden.

men hvor jeg ved hvor ondt sådan noget gør. jeg har selv mistet en hankat da min eks flyttede og "stjal" ham med, idag ved jeg intet om ham og det gør så ondt hver gang jeg mindes ham. jeg håber på du finder hvad du søger.

Sjovt nok troede jeg aldrig jeg skulle føle det sådan, men det var åbentbart sålænge jeg levede i blind vished om at de havde det godt hos deres "mor".
Uanset på hvilken fod et forhold slutter, så burde man i det mindste forsøge at give den anden part en eller anden form for information.
Den sidste uges tid har jeg hørt og læst denne her ldit for tit, "det er bare katte, ikke børn". Det er muligt, men de lever som en del af ens verden og man kan ikke undgå andet end føle et eller andet for dem.
Jeg ved ikke hvor gammel din historie er, men din ekskæreste kunne godt give dig lidt vished, i har i det mindste levet en del af livet sammen.
Men tak for svaret iøvrigt, jeg er glad for at høre at jeg ikke er den eneste der får ondt når sådan noget sker og at jeg derfor måske ikke er helt afsporet 🙂

Her er lige et link til et billede af kattene. Billedet er fra 1997, men desværre nok det bedste jeg har.
http://www.mit-katteforum.dk/showthread.php?t=3729

Men derfor kan man vel godt føle for dem alligevel? Jeg føler sgu selv mere for dyr, end for børn, og det er der ikke noget galt i. Jeg ved også præcis hvordan du må have det. Bar det at flytte hjemmefra og efterlade mine katte hos mine forældre, hvor de jo altid har boet, gør at jeg savner dem rigtig meget, også selv om jeg besøger dem rimelig ofte.

Jeg tror mange gange vi føler for det vi kan sætte os ind i og børn der er vokset op med dyr, kan måske nemmere relatere til dyrene og vise følelser.
Besøg kattene, på et eller andet tidspunkt bliver det jo din tur til at være forælder og så er der liv i huset igen :o)
Men tak for svaret, det er altid dejligt at høre fra en dyre/katteelsker.

Først, så ved jeg ikke hvorfor den bliver ved med at kalde mig anonym.
Nå men, jeg har boret videre, da jeg ikke kunne få nogle datoer til at passe og min eks er stadig ikke voldsom samarbejdsvillig, så derfor er begge katte kommet over i mit navn med stor hjælp fra den lokale dyrlæge, Inge's kattehjem og Det danske katteregister og de har fået nye efterlysninger, nu med billede.
Dog kan jeg først færdiggøre Ricki's efterlysning på Det Danske Katteregister i starten af næste uge, da dyrlægen har sendt noget info til Det Danske Katteregister, som lige skal nå fre først.
-- Nye oplysninger på Ricki --
Bortløbet: 9-11-2001
Fra vej og by: Borgergade, Stakroge
Kattene har fået en hjemmeside, hvor jeg kan samle nye oplysninger sammen og rette forkerte oplysninger til, samtidig gør den det nemt at komme i kontakt med mig, hvis nogen skulle have den mindste oplysning.
http://www.123hjemmeside.dk/ricki_natasha/
Jeg ved godt jeg udstiller mit liv derinde, men jeg er villig til at gå gennem ild og vand for at finde ud af hvad der er sket med dem og evt. om de stadig skulle være derude og jeg stopper ikke før jeg har vished.
Som jeg også skriver på hjemmesiden, så er jeg er interesseret i at finde kattene, men ikke nødvendigvis interesseret i at tage dem fra en eventuel familie der giver dem kærlighed, så selvom jeg finder dem, er det ikke ensbetydende med at jeg kræver ejerskab.
Ejerskifte kræver dog at jeg beholder retten til at få kattene i tilfælde af uønskethed.

er det værste. Jeg kan kun alt for let sætte mig ind i, hvordan du har det. Sådan noget gør ondt - og ekstra ondt, når man er deprimeret. Lad os håbe at kattene har fundet gode mennesker! Når kattene er øremærkede er der da en (lille) chance for at du finder frem til dem.

Katteregistrene må kunne hjælpe med oplysninger.
Skriv et brev til din eks og bed hende være ærlig og oplysende omkring kattene. Hun behøver jo ikke snakke med dig, bare skrive (det kan hun vel i sådan en situation.
HELD OG LYKKE!

gør mere ondt end man måske umiddelbart skulle tro, men jeg tror også en del er visheden om at det er et valg jeg har truffet på et tidspunkt i mit liv, der har ført til den situation som kattene var/er havnet i.
Så min søgen lige nu har faktisk hjulpet gevaldigt på mit humør, selvom jeg syntes at tingene går for langsomt, jeg kunne godt bruge lidt flere timer i døgnet lige nu, så har det hjulpet, men jeg ved at det ikke går over før jeg har visheden og jeg går da også med det håb, at de er eller har været hos en eller flere familier, der er ikke andet der kunne give mig glæden for alvor tilbage.
Begge katteregistre har været yderst hjælpsomme, jeg har snakket med betjente, internater og dyrlæger og et par hjemmesider har postet efterlysningerne, det er dejligt med al den hjælp jeg har fået, men desværre er der endnu ingen oplysninger, måske fordi registrerne ikke går så langt tilbage og dyrlæger ikke registrerer katte de behandler, man går ud fra at den person der kommer ind med katten, er den person der ejer den, så det er svært at vide om der har været en fremlysning, en behandling eller andet der kunne hjælpe mig og min eks er stadig ikke voldsomt samarbejdsvillig, faktisk har jeg stadig ikke fået svar, men nu tror jeg efterhånden også jeg har de oplysninger hun kunne hjælpe med, med mindre hun frivilligt har afgivet kattene.
Så jeg må satse på at der er nogle i Stakroge, der ved noget og som vil fortælle mig det ellers bliver gode idéer snart dyre.
Det skal endeligt ikke forstås sådan at jeg har givet op, for det har jeg langt fra, der er nogle oplysninger jeg er glad for at jeg ikke har kunnet finde, oplysninger om mishandling f.eks. Så jeg må fortsætte indtil jeg ikke har den fjerneste idé om hvad der så kunne være sket med dem.
Tak for dit svar 🙂

at miste sine kæledyr, man kender aldrig rigtig svaret på hvad der er sket. Jeg har selv engang oplevet at min kat løb væk og man bliver så ked af det, når man bare ikke KAN finde svaret. Jeg føler med dig og håber at du har fundet flere oplysninger og/eller svar.
venlig hilsen elsker katte[:*(]

Ja det er hårdere end man måske skulle tro og jeg er ked af at høre at du har prøvet nogenlunde det samme.
Desværre har der ikke været oplysninger der har fået mig tættere på et svar, så hver dag går jeg og håber på at de er blevet taget ind af familier, der har givet dem et godt hjem, men uvisheden er slem, så jeg bliver bare nød til at tro på at de har fundet nye hjem, alt andet gør mig nedtrykt.