Konsekvenserne af mit liv

Brugte 8 år i THC tågerne, klarede arbejde, uddannelse og venner det meste af tiden. Indtil psykosen kom ! Ingen sagde noget, alle undgik mig, og jeg så slet ikke hvad der skete for mig. Nu alene og med forringet hukommelse og selvbebrejdelser der synes endeløse. Hvordan kommer jeg igennem❓Hvor er i andre med samme oplevelser ?

i hashtågerne.....

Jeg er selv lige holdt op med at ryge hash, har røget det i 6 år, de sidste 4 hver dag, foran en bong... Kan ikke andet sige jeg er glad for at komme ud af det, kunne ikke passe job, skoler eller en skid, det kunne du i det mindste, men jeg har tager min gamle hobby tilbage som er computer, og bruger det meste af tiden på det, men det med folk undgår, tror jeg bare er noget du tror, ellers er det de forkerte venner du har.. Jeg omgås stadig alle mine venner fra da jeg røg hash, selv om de er blevet lidt tumpet at høre på, men vil da ikke undvære dem, da de har været en del af min liv i lang tid... Men alt efter din alder, så begynd til noget sport og kom lidt ud i mellem folk, så bliver du skam glad igen... sådan har jeg klaret det. Og er glad 95% af tiden, forhold til da jeg røg hash, var jeg altid deprimeret...
MVH Xhasheren

det tager sin tid men vil du?
så er det lykkedes mange at komme viderer
så selvfølgelig kan du også det

for ca. 2 år siden. der havde jeg røget bon i mange år. Men på de 2 år har jeg fået tjek på mit liv.
Andre venner, forfremmelse på mit arbejde, kontakten til mine børn er tillbage, min gæld er jeg ved at få has på. Det er det største kick jeg har fået (næst efter mine børn),da jeg for alvor kunne mærke at jeg ikke gik og "gemte" mig mere, bag en hashrus.
Jeg ønsker alt godt for dig og pøj-pøj

hej ven!
Jeg forstår dig så udmærket godt, jeg startede som ganske ung og sidder nu godt tyve år senere stadig i saksen.. jeg har haft pause, endda op til 2 år..men-tilbagefald!
Virkeligheden er for mig, angsten.. Angsten for at slippe hashen, og træde ud i et liv uden den. jeg ønsker så inderligt at slippe fri, men på en eller anden syg måde er det også blevet min ven og beskytter. En beskytter mod virkeligheden derude, med hash psykoser og hele skidtet. jeg har ikke lyst til meget mere, jeg sidder også her, stort set alene.. (også sammen med andre), spændt som en bue, og venter på et ordentligt rygstød, der kan fører mig langt ud over tvivl, angst, isolation, frustrationer, (jeg ku blive ved), og give mig modet på at leve uden.
.....Jeg tænkte, der burde være et AHA for et sted som os, Anonyme.Hash.Afhængige.
Et sted hvor vi ku støtte hinanden i at blive ved med at holde.. Mødes, og hjælpes