Digt uden titel

Rummet er mørkt, stilhed der er
Stearinlysene flakker, men alt han ser
Han står i en stjerne, tænker på alt
Kender alles problemer, stort eller smalt
Engang han var, som alle os her
Uden et mål, styrtende rundt her og der
Men så fandt han sandhed og pludselig - vupti
Så kendte han til alt. Det var magi
Så nu står han her, og alt overskuer
Han lever for evigt - som om det ham huer
Men som han står nu, han tænker tilbage
Til dengang han var normal, de gode gamle dage.
Kommentarer/kritik/ros/
hva-man-ellers-kan-finde-på-at-skrive
modtages meget gerne :D

Hej Mr. Anonymous,
Du kan helt sikkert komme meget længere ind i det, du vil fortælle, hvis du glemmer alt om, at det skal rime! Rim er en spændetrøje for den frie tanke og udfoldelse og fungerer kun, hvis det hele glider lige så selvfølgeligt som f.eks. Piet Heins Gruk´er. ('De som ikke fattede, at gaderne var smattede, forstod det, da de skvattede'... osv.)
Rim må aldrig være forcerede og f.eks. nødvendiggøre omvendt ordstilling eller andre valg og ordvalg, man ellers ikke ville have foretaget.
Uden rim bliver du og dine associationer fri, og teksten bliver derfor også fri til at bevæge sig nye og måske overraskende steder hen.
Jeg gad godt se indholdet igen - uden rim (og omvendt ordstilling).
Lev dig ind i oplevelsen, billedet, tankerne, - i stedet for at tænke på rim.
Har du mod på det?
:-)
Birgitte