Ved Guds højre hånd
Udgydelsen af den hellige ånd på Pinsedagen vidner om at Jesus er kommet tilbage til himmelen. Det syn disciplen Stefanus får kort tid efter, viser også hvor Jesus nu befinder sig. Da Stefanus bliver stenet på grund af sin trofaste forkyndelse, udbryder han: „Se! Jeg ser himlene åbnede og Menneskesønnen stående ved Guds højre hånd.“
Ved Guds højre hånd afventer Jesus denne befaling fra sin Fader: „Hersk midt blandt dine fjender.“ Men hvad foretager Jesus sig i mellemtiden, indtil han kan gribe ind over for sine fjender? Han hersker eller regerer over sine salvede disciple, idet han leder dem i deres forkyndelse og forbereder dem til at opstå for at herske som konger sammen med ham i hans Faders rige.
Jesus vælger for eksempel Saulus (der senere bliver kendt under sit romerske navn, Paulus) til at føre an i arbejdet med at gøre disciple i andre lande. Saulus er nidkær for Guds lov, men han er blevet vildledt af jødernes religiøse ledere. Derfor bifalder han ikke blot mordet på Stefanus, men han tager også til Damaskus med bemyndigelse fra ypperstepræsten Kajfas til at arrestere alle mænd og kvinder dér som følger Jesus, og føre dem til Jerusalem. Men da han er på vej, stråler et klart lys fra himmelen pludselig omkring ham, og han falder til jorden.
„Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig?“ spørger en stemme. Saulus kan ikke se den der taler. „Hvem er du, Herre?“ spørger han.
„Jeg er Jesus, som du forfølger,“ lyder svaret.
Saulus, der er blevet blindet af det mirakuløse lys, får af Jesus besked på at gå ind i Damaskus og vente på yderligere anvisninger. Så viser Jesus sig i et syn for Ananias, en af sine disciple. Til ham siger Jesus om Saulus: „Denne mand er for mig et udvalgt redskab der skal bære mit navn ud til nationerne såvel som til konger og Israels sønner.“
Med Jesu hjælp får Saulus (nu kendt som Paulus) og andre forkyndere gode resultater i deres forkyndelses- og undervisningsarbejde. Omkring 25 år efter at Jesus har vist sig for Paulus på vejen til Damaskus, skriver Paulus at „den gode nyhed“ er blevet „forkyndt blandt al skabningen under himmelen“.
Mange år senere giver Jesus sin elskede apostel Johannes en række syner. I kraft af disse syner, som Johannes beskriver i Åbenbaringens Bog i Bibelen, oplever denne apostel faktisk i sin levetid at se Jesus vende tilbage i Rigets magt. Johannes forklarer at han „ved inspiration“ blev ført frem i tiden til „Herrens dag“. Hvad er „Herrens dag“?
Et omhyggeligt studium af Bibelens profetier, deriblandt Jesu egen profeti om de sidste dage, viser at „Herrens dag“ begyndte i det epokegørende år 1914 — ja, i denne generation! I 1914 kom Jesus igen, usynligt og ubemærket; kun hans trofaste tjenere var opmærksomme på hans genkomst. I dét år befalede Jehova Jesus at begynde at herske midt blandt sine fjender.
Jesus adlød sin Faders befaling og rensede himmelen for Satan og hans dæmoner ved at kaste dem ned til jorden. Efter at Johannes i et syn har set dette ske, hører han en stemme fra himmelen sige: „Nu er frelsen og magten og riget som tilhører vor Gud, og myndigheden som tilhører hans Messias, blevet til virkelighed.“ Ja, i 1914 begyndte Messias at herske som konge!
Dette er en god nyhed for Jehovas tilbedere i himmelen. Der bliver sagt til dem: „Glæd jer, I himle og I som bor i dem!“ Men hvordan ser det ud for dem der bor på jorden? „Ve jorden og havet,“ fortsætter stemmen fra himmelen, „for Djævelen er kommet ned til jer og har stor harme, da han ved at han kun har en kort tidsperiode.“
Vi befinder os i denne korte tidsperiode netop nu. I øjeblikket sker der en adskillelse mellem dem der vil komme ind i Guds nye verden og dem der vil blive tilintetgjort. Hvordan det vil gå os hver især, afhænger af hvordan vi reagerer på den gode nyhed om Guds rige som nu forkyndes over hele jorden under Kristi ledelse.
Når dette adskillelsesarbejde er fuldført, vil Jesus Kristus som Guds redskab rense jorden for hele Satans tingenes ordning og alle der støtter den, ja, han vil fjerne al ondskab. Dette vil ske i den krig der i Bibelen kaldes Harmagedon. Bagefter vil Jesus, som den største i universet næst efter Jehova Gud, gribe Satan og hans dæmoner og binde dem for tusind år i „afgrunden“, det vil sige en tilstand af dødlignende uvirksomhed.
Apostelgerninger 7:55-60; 8:1-3; 9:1-19; 16:6-10; Salme 110:1, 2; Hebræerne 10:12, 13; 1 Peter 3:22; Lukas 22:28-30; Kolossenserne 1:13, 23; Åbenbaringen 1:1, 10; 12:7-12; 16:14-16; 20:1-3; Mattæus 24:14; 25:31-33.
Ved Guds højre hånd afventer Jesus denne befaling fra sin Fader: „Hersk midt blandt dine fjender.“ Men hvad foretager Jesus sig i mellemtiden, indtil han kan gribe ind over for sine fjender? Han hersker eller regerer over sine salvede disciple, idet han leder dem i deres forkyndelse og forbereder dem til at opstå for at herske som konger sammen med ham i hans Faders rige.
Jesus vælger for eksempel Saulus (der senere bliver kendt under sit romerske navn, Paulus) til at føre an i arbejdet med at gøre disciple i andre lande. Saulus er nidkær for Guds lov, men han er blevet vildledt af jødernes religiøse ledere. Derfor bifalder han ikke blot mordet på Stefanus, men han tager også til Damaskus med bemyndigelse fra ypperstepræsten Kajfas til at arrestere alle mænd og kvinder dér som følger Jesus, og føre dem til Jerusalem. Men da han er på vej, stråler et klart lys fra himmelen pludselig omkring ham, og han falder til jorden.
„Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig?“ spørger en stemme. Saulus kan ikke se den der taler. „Hvem er du, Herre?“ spørger han.
„Jeg er Jesus, som du forfølger,“ lyder svaret.
Saulus, der er blevet blindet af det mirakuløse lys, får af Jesus besked på at gå ind i Damaskus og vente på yderligere anvisninger. Så viser Jesus sig i et syn for Ananias, en af sine disciple. Til ham siger Jesus om Saulus: „Denne mand er for mig et udvalgt redskab der skal bære mit navn ud til nationerne såvel som til konger og Israels sønner.“
Med Jesu hjælp får Saulus (nu kendt som Paulus) og andre forkyndere gode resultater i deres forkyndelses- og undervisningsarbejde. Omkring 25 år efter at Jesus har vist sig for Paulus på vejen til Damaskus, skriver Paulus at „den gode nyhed“ er blevet „forkyndt blandt al skabningen under himmelen“.
Mange år senere giver Jesus sin elskede apostel Johannes en række syner. I kraft af disse syner, som Johannes beskriver i Åbenbaringens Bog i Bibelen, oplever denne apostel faktisk i sin levetid at se Jesus vende tilbage i Rigets magt. Johannes forklarer at han „ved inspiration“ blev ført frem i tiden til „Herrens dag“. Hvad er „Herrens dag“?
Et omhyggeligt studium af Bibelens profetier, deriblandt Jesu egen profeti om de sidste dage, viser at „Herrens dag“ begyndte i det epokegørende år 1914 — ja, i denne generation! I 1914 kom Jesus igen, usynligt og ubemærket; kun hans trofaste tjenere var opmærksomme på hans genkomst. I dét år befalede Jehova Jesus at begynde at herske midt blandt sine fjender.
Jesus adlød sin Faders befaling og rensede himmelen for Satan og hans dæmoner ved at kaste dem ned til jorden. Efter at Johannes i et syn har set dette ske, hører han en stemme fra himmelen sige: „Nu er frelsen og magten og riget som tilhører vor Gud, og myndigheden som tilhører hans Messias, blevet til virkelighed.“ Ja, i 1914 begyndte Messias at herske som konge!
Dette er en god nyhed for Jehovas tilbedere i himmelen. Der bliver sagt til dem: „Glæd jer, I himle og I som bor i dem!“ Men hvordan ser det ud for dem der bor på jorden? „Ve jorden og havet,“ fortsætter stemmen fra himmelen, „for Djævelen er kommet ned til jer og har stor harme, da han ved at han kun har en kort tidsperiode.“
Vi befinder os i denne korte tidsperiode netop nu. I øjeblikket sker der en adskillelse mellem dem der vil komme ind i Guds nye verden og dem der vil blive tilintetgjort. Hvordan det vil gå os hver især, afhænger af hvordan vi reagerer på den gode nyhed om Guds rige som nu forkyndes over hele jorden under Kristi ledelse.
Når dette adskillelsesarbejde er fuldført, vil Jesus Kristus som Guds redskab rense jorden for hele Satans tingenes ordning og alle der støtter den, ja, han vil fjerne al ondskab. Dette vil ske i den krig der i Bibelen kaldes Harmagedon. Bagefter vil Jesus, som den største i universet næst efter Jehova Gud, gribe Satan og hans dæmoner og binde dem for tusind år i „afgrunden“, det vil sige en tilstand af dødlignende uvirksomhed.
Apostelgerninger 7:55-60; 8:1-3; 9:1-19; 16:6-10; Salme 110:1, 2; Hebræerne 10:12, 13; 1 Peter 3:22; Lukas 22:28-30; Kolossenserne 1:13, 23; Åbenbaringen 1:1, 10; 12:7-12; 16:14-16; 20:1-3; Mattæus 24:14; 25:31-33.