det hele er ved at gå galt.

Hej alle herinde.
Jeg er en pige, som lige er fyldt sytten. Det er en lang, kedelig tråd det her, men håber virkelig nogle gider læse den igennem, og se om det er mig der gør noget forkert.
Jeg har det ikke så godt for tiden og har brug for nogle at snakke med, evt. et råd.
-Jeg har været tvangsfjernet i 10 år, hvor jeg har boet på børnehjem i de otte af årene, og i plejefamilie i de sidste 2. Jeg kom hjem på samværd, i nogle weekender i måneden, og det gik rigtig godt, vi hyggede os og ligesom alle andre børn der er fjernet fra sin mor og evt. far, ville jeg gerne hjem og bo. Men kommunen troede ikke på det ville gå godt, men overgav sig så til sidst. Men med tiden, blev jeg mere og mere træt af at bo hjemme. Min daværende kæreste boede hos os, og det gik okay. Men tiden gik og det blev værre og værre. Efterhånden fik vi flere og flere pligter. Min kæreste blev til sidst træt af det og skred. Vi flyttede om i et andet hus, uden vand, varme og strøm. Jeg ville rigtig gerne bo der, for der var en stald, og jeg har heste så kunne have dem derhjemme. Men efterhånden som tiden gik, fik jeg det værre og værre med min mor og hendes mand- min stedfar, eller hvad man nu kalder det. Jeg har været skoletræt hele mit liv, det første jeg sagde da jeg kom hjem fra første skoledag i 0 klasse var; det lort gider jeg ikke. Klarede mig igennem alle årene, og har 9ende klasses afgangseksamen, men nogle okay karakter. Så jeg startede på en produktionsskole, for at slappe lidt af, men alligevel være aktiv. Det går godt & jeg er glad for at gå der. Jeg kommer hjem hver dag, træt efter 7 timers arbejde (er på en gren, hvor vi altid er ude og rep. et eller andet, værkstedsfag). Så skal jeg lave mad, ellers får vi først aftensmad klokken 23 om aftenen- hvis vi overhovedet får noget. Så skal der vaskes op, fodres dyr osv. Er der så en dag jeg ikke får vasket op(når vi spiser sent) så får jeg skæld ud over det. Jeg gør aldrig noget godt nok. Jeg får altid at vide at jeg ikke laver noget, og at jeg ikke fortjener at få lommepenge. Har ikke fået nyt tøj i et halvandet år nu, kun det jeg kan købe for de små 1000 kr jeg får hver 14. dag. Jeg tog et sommerjob i sommers, for at tjene penge, til den hest jeg altid havde ønsket mig. Men det eneste mine forældre tænkte på var at jeg skulle købe den hest til min mor, som hun havde set på nettet til 3500. Ved godt det ikke er mange penge, men jeg skulle selv betale for min egen også. Burde det ikke have været hende der købte en til mig, hvis der skulle købes nogen til nogen? Men jeg købte så begge to, altså en til os hver. Vi har siden da haft lidt skænderier om hvordan de skal passes osv (har haft med heste at gøre i over 10 år). Nå pyt med det. Men sagen er at jeg skal passe mine forældre op, de gør intet selv. Vi har boet i huset i lidt over 7 måneder nu, og der er stadig ikke vand og strøm- vi får strøm fra naboen, og det syntes mine forældre åbenbart er fair han skal betale for bare fordi han tjener 15000 kr i måneden, (han har kone & tre børn) og de har kun en indtægt. Vand får vi fra en beholder udenfor (sådan en blå fodertønde). Der var 2 dage jeg var træt, så jeg brugte dem på værelset, fik ryddet op og gjort rent. Om aftenen sad jeg og skrev med min nuværende kæreste på msn. Men da de to dage var gået, blev mine forældre sure over der stadig stod ting langs væggen. (har spurgt efter en reol i over et år).. De får næsten 3000 hvert kvartal, i børnepenge. Men jeg får intet ud af dem- De går til regninger, garn eller hvad mine forældre pludselig får lyst til at købe. En aften gik det helt galt. De råbte af mig, og jeg var langt nede i forvejen, jeg fik aldrig noget at spise fordi maden i køleskabet ofte var muggent, så har tabt mig utrolig meget- jeg er 175 og vejer omkring 45 kg. Jeg blev træt af det, og fik min bedstemor til at ringe til mine forældre og spørge om de måtte hente mig. Det var okay. Nu har jeg været hos mine bedsteforældre i en måneds tid, og har modtaget mange trælse beskeder fra min mor. Feks at jeg var falsk, nasserøv osv. Har været til møde på kommunen ang. det, men der sker intet. Jeg er usikker på hvor jeg skal bo, hvad jeg må og hvad jeg ikke må. Det skal lige siges at da jeg var hos mine forældre måtte jeg ikke komme ud iblandt venner, måtte ikke tage i byen osv. Har i nogle ideer til hvad jeg skal gøre? Er det mig der gør noget forkert? Kunne jeg have gjordt noget andet? Håber at høre fra jer.
Med venlig hilsen den usikre.

Jeg har sat et link ind til en ungdomsrådgivning, hvor du kan henvende dig anonymt, hvis det er det, du ønsker.
Din sag er meget kompleks, at det er svært at komme med et konkret svar på, hvad du skal gøre, men der er ingen tvivl om, at du skal have noget hjælp. Og derfor skal du henvende dig til nogen, som har forstand på det.
http://hos.nr-djurs.net/danmarksungdomsraagivning//
Det gør mig ondt, at du skal igennem så meget skidt. Jeg håber virkelig, at der er nogen, som vil hjælpe dig med at finde en holdbar løsning, så du kan få noget ro i dit liv.
Du skal bare huske på, at det ikke er dig som, der er noget galt med.
I øvrigt virker du som en pige med ben i næsen. Sagt fra en hestepige til en anden 🙂
Pas godt på dig selv. Endnu engang, det er ikke dig, som der er noget galt med.
De bedste tanker til dig

Men det lyder altså som om at Dine forældre i den grad nasser på alt og alle uden at røre en finger selv og er fløjtende ligeglade med andre
Du omtaler et møde med kommunen, men de kan jo ikke gøre andet end at lytte. Der er jo ikke tale om direkte vanrøgt af Dig, og for mig at se er der heller ikke tale om handicaphjælp eller anden form for hjælp til en af Dine forældre, så de er udmærket i stand til at klare sig selv, hvis ikke er det deres eget problem
Jeg kunne skrive mere, men der vil være risiko for at jeg ikke kender situationen helt, derfor vil jeg blot understrege at det kan ikke gå hurtigt nok for Dig at komme hjemmefra på en eller anden måde og få Dit eget rigtige liv.

Jeg vil gerne slutte op om det første svar du fik...
Du behøver ikke leve på den måde, og du behøver ikke bo hos din mor og hendes mand, der findes løsninger, som kommunen kan/skal hjælpe dig med. Jeg håber at din bedstemor kan/vil hjælpe dig i det her, for selvom du ikke er et barn mere, så er du stadig i en sårbar alder, og man kan ikke forvente at du er voksen, som din mor og hendes mand gør.
Jeg håber på det bedste for dig!!

tusind tak for jeres svar, det giver et klap på skulderen og en ide til hvordan jeg kan komme videre. når man har levet på en træls måde i lang tid, kan det være svært at se om fejlen ligger på mig, eller min mor og hendes mand. jeg er ikke typen som kan holde til ret meget, hvad angår andre mennesker- specielt ikke min mor og hendes mand, fordi de har svigtet mig en gang, for ti år siden (grunden til jeg blev flyttet på børnehjem var deres, det ihvertfald det der står i papirne), så har altid haft den bagtanke om hvornår jeg bliver svigtet igen. er ihvertfald nød til at få noget hjælp, for min mor og hendes man har allerede planer om hvad de skal bruge mit værelse til, hvis jeg ikke kommer tilbage. det har de siddet og sagt til min yngre kusine. men tusind tak for jeres svar, nu har jeg en retning jeg vil prøve at følge så godt jeg kan.

Hej med dig,
Der er masser af hjælp at hente. du skal finde ud af hvem der er din sagsbehandler for dig i din kommune. Han/hun kan hjælpe dig enten med at få et værelse eller at dine bedsteforældre kan få lidt penge for at have dig boende.
du kan også i sidste indstans gå rettens vej således at forældremyndigheden over dig ophæves, dette kan kommunen også hjælpe med.
Uanset hvad, så må du ikke give op, der er lys på den anden side (har selv prøvet det)
Mvh
Læsehesten

for dit svar. har kontaktet kommunen, og de ville kigge ud til min mor og hendes mand engang i næste uge, for at se om det er så slemt som jeg siger. og så kommer de ud til mine bedsteforældre bagefter. så det skal nok blive godt. vil prøve at undersøge, om det kan lade sig gøre, at få fjernet forældre myndigheden fra min mor. så må vi se hvordan det går. har selv penge til evt. lejlighed hvis jeg ikke kan bo hos mine forældre- problemet er at jeg ikke kan få mine forældres underskrift. er der mulighed for fx. kommunen kan skrive under?
med venlig hilsen den fortvivlsomme.

Hej llouisep.
Jeg har læst din historie, som jeg synes er meget personlig og gribende. Jeg er tilrettelægger på et tv-program og er ved at researche til et program, der skal handle om børn, der har været i plejefamilie. Jeg vil gerne høre mere om din historie, og hvordan din opvækst har været. Jeg er selvfølgelig også meget interesseret i, hvordan det går dig nu. Hvor bor du nu, og har du fået noget hjælp. Hvis du har lyst til at fortælle, så kan du skrive til mig på sanne.andersen@eyeworks.tv
Mange hilsner
Sanne