deprimeret kæreste -> brud

Hej
Jeg står i en dejlig situation lige nu.
Kæresten har slået op med mig efter over 6 år sammen, hun studerer hårdt og har altid sat perfektionisme højt..rigtig højt. Tit når hun skal aflevere projekter eller op til eksamen kommer der op til flere sammenbrud og jeg prøver så at redde situationen med trøst og hjælpe med opgaverne..nogle gange det meste af nætterne.
Hun har det sidste lange stykke tid ikke haft lyst til sex, været initiativløs og har været meget irritabel og sur, selvom jeg bruger meget tid på at tænke på hende og give hende nogle gaver og hjælp som virkelig viser jeg tænker på hende.
Så har det gået slag i slag med diverse fra hendes mund:
Jeg er kun hendes bedste ven.
At hun ikke har brug for mig længere som kæreste
At hun bare ikke har flere følelser for mig
Hun synes ikke det kan være rigtig at hun ikke har lyst til hendes kæreste.
Hun siger jeg ikke kan give hende det hun har brug for. men ikke hvad
At jeg er sexuel utiltalende for hende og at jeg bare ikke er hendes type længere.
Hun laver en negativ liste over mig hvor følgende f.eks. figuerer : "han farver hår" "han kommer ikke altid til tiden" "han ryger(har jeg gjort siden vi startede og havde planer med hende om at stoppe efter jul) "at jeg er nærig"(selv om hun har haft et privatforbrug på 2500 hver måned soms tuderende og jeg altid har betalt mere til husholdning og møbler og givet flere og dyrere gaver..
for et halvt år siden begyndte hun så at søge lejlighed bag min ryg (sendte materialet til forældrend, også bare lige for en sikkerheds skyld..)
det har været mit liv her på det sidste... hun slog så op med mig for et par uger siden efter hun fik tilbudt drømmelejligheden...
Her efterfølgende(vi bor stadig sammen) er hun til lægen og får kontateret en depression som nok har varet det sidste år..
Jeg/vi læser en del om symptomerne og det er åbenbart noget der fuldstændig kan dræne følelserne for partneren og ødelægge sexual livet.
Men jeg får det aldrig at vide da hun flytter væk fra byen ned i sin lejlighed om under en måned..
Jeg er virkelig gået ned over dette...langt ned og har virkelig prøvet at være sød og rar og hjælpsom og vil gerne give hende det hun har brug for i behandlingen som en varm og kærlig støtte men kan bare IKKE holde det ud indvendig længere...min mave gør ondt, mit hoved gør ondt...kan ikke fungere på arbejdet... har givet hende lejligheden så hun kan lave sine projekter færdige..

Jeg læste dit indlæg og fik faktisk rigtig godt ondt i hjertet, for hvor kan jeg godt høre hvor skidt du har det.
Og mon ikke alle kender til den følelse ikke at kunne fungere på job ja i sin dagligdag??
Tænker lidt har du ikke en rigtig god ven der bare er der for dig og har tid til at bruge lidt tid med dig her i den nærmeste fremtid?? for jeg tror at der skal sker nogle ting lige nu i dit liv og vigtigt at du lige nu gør noget godt for dig selv..indenfor mit fag(Behandler verden med alkohol og stofmisbrug samt dysfunktionelle familiemønstre) kunne jeg godt mistænke dig for at være det man kalder medafhængig.Det lyder for mig som om du har levet din kærestes liv de sidste 6år,og nu står du der på herrens mark og føler dig kasseret og brug eller hva?? Nej helt sikkert kære du skal stramme dig lidt and og begynd at lev dit liv og lad din eks leve sit nu hvor hun alligevel har sagt stop. du vil gøre dig selv en mega tjeneste ved at få beabejdet dit forhold ud af din krop via feks at gå hos en psyketerapeut for en periode..gi dig selv den store gave det er at begynde at tænke på dig og hvad du har lyst til at bruge dit liv til..husk livets opgave er at rejse sig hver gang vi falder der af kommer erfaringen.. held og lykke kærligst sommerblomst

Hej sommerblomst (jeg bliver helt glad indvendig af det navn)
Det er måske rigtig jeg har levet lidt for hende på det sidste, men synes også bare det er vigtigt at få støtte og hjælp under en hård uddannelse.
Og ja..jeg føler mig lidt brugt især fordi jeg længe gerne ville have haft hus men har ventet på at hun blev færdig med sin uddannelse så vi vidste hvor der var mulighed for at hun kunne få arbejde.
Det første jeg tænker på om morgenen og om aftenen er de ting som jeg tidligere skrev hun har sagt, det følels virkelig som om en eller anden sætter en skruestik omkkring min mave og hjerte og bare bliver ved med at stramme til.
Jeg forstår ingenting længere, ved da godt jeg har fejl også, men forstår ikke at man kan sige sådanne ting til mig, samtidig kan jeg ikke få mig til at hidse mig op når nu jeg har brugt flere dage om at læse om deprimerede og hvad de har brug for..
Kan bare ikke blive ved med at tage imod længere, og alle siger bare "sørg nu for det bliver pænt her til sidste, det vil hun huske dig for" men..
Jeg kan ikke andet end tænke positiv på vores forhold, får våde øjne hver gang (og nu) Hun var min første rigtige ven og første rigtige kæreste og jeg var hendes
Troede virkelig ikke på noget kunne gøre mig SÅ direkte ondt inde i mig.

tak fordi du blir glad af mit kalde navn..smiler..
jeg kan godt forstå din frustration og at du har svært ved at glemme alle de ord hun har sagt.. men jeg kan også høre og læse på dit brev at du prøver at hænge lidt fast i det der var samt håbet, og bare det at du byder dig selv dette gør din proces forfærdelig smertefuld.
jetg vil virkelig ønske for dig at du vil benytte dig af en rigtig god ven det næste stykke tid og at den ven er en person der er rummelig fordi lige nu tror jeg du måske bare har brug for at snakke om det her igen og igen?? eller hva?? men mange gange er det den måde vi får beabejdet smerten indeni på..og jeg vil samtidig gi dig ret i at i kærlighed skal vi da være for hinanden og støtte op om hinanden, men nogengange sker der bare det at vejen mellem 2 mennesker lige pludselig ender, og vi skal til og igang med hver vores nye eventyr ik..
kære dig jeg vil gå på weekendt nu,men vil lige kikke ind på siden igen imorgen..og husk det er der det gør mest ondt vi høster mest erfaring til vores senere udvikling og færden gennem livet... kærligst Sommerblomst

dine erfaringer er største udbytte lige nu. Dem kan du bruge resten af livet. Når mit råd er; kom videre, er det fordi du nu har en mulighed for at reflektere over hvordan de forskellige ydelser, du har bidraget med er blevet modtaget. Og der er nogle småting jeg trigger lidt på. Feks kunne det opfattes som at du har givet gaver for at få noget tilbage. Økonomisk, ville jeg også, i din situation, føle mig udnyttet på det groveste, men det ville kun give anledning til en voldsom vrede. Så det ville jeg prøve at undgå at gå mere ind i. Seksuelt kan du ikke forvente ydelser fra en kæreste, men du har lov at give i "åbningstiden". Man kan bytte orgasmer, hvis vi skal blive i handelstermer. Og der tror jeg som i mange andre unges liv at den står 20-2 til manden. Men det er utrolig vigtigt at kvinden når de der højder ofte og at vi mænd kan klare os selv, enten med onani eller sexuel afholdenhed eller meditation. Der kan også bruges subsistuter af forskellig art, man kan løse en sudoku eller se en god film, sove lidt, løbe en tur. Det giver ikke sexuel tilfredsstillelse, men giver din partner luft til stille og roligt at opbygge lysten igen. Når hun så vender skiltet (fra lukket til åben) kan du godt trækken den lidt, istedet for at stå med bukserne nede og "jern på". Og det er så nu der skal gives, og selvfølgelig tages imod. Jeg taler af erfaring og var langt over 30 før jeg kunne bruge den viden jeg her prøver at dele med dig. Når du i den kommende tid kommer dig over det du lige er i nu, bliver du langsomt den dejlige mand du var da du mødte hende, når hun opdager det, er det dig der skal beslutte om du vil give dig til hende eller prøve et helt nyt forhold. Held og lykke, gunnarr@ofir.dk

Det ser ud til at hun har brugt dig til at støtte sig ad under sin uddanelse... Måske tager jeg fejl, men hvis hun var din bedste ven ville hun ikke kunne tale så grimt til dig og lave lister over dine negative sider. Kom videre i dit liv og lad nu være med at fokusere så meget på hendes depression, ellers skal du selv snart i behandling. Din ekskæreste lyder som en rigtig udspekuleret én - jeg har selv lidt af depression og det hjælper hende ikke at du tager dig af hende. Du har meget at give andre piger, og din eks er en overstået kapitel, som hun selv har lukket. Kærlig hilsen A.

Ja..måske har du ret, men jeg ved snart ikke hvad der er hårdest for mig...at stoppe det hele hårdt og kontant og tænke på det måske kan gå ud over hendes uddannelse hvis hun ikke har tiden og rummet til at få lavet de sidste projekter her op til jul, eller om det er at blive ved med at være sød og rar, jeg kan ikke få det over mit hjerte at blive så hård over for hende..KAN bare ikke..glæder mig hver dag til bare at komme hjem og høre hendes stemme og snakke lidt med hende selvom maven knuger sig sammen hele tiden imens... Havde aldrig troet jeg skulle blive en så færdig en mand.. læser jo så meget om depression og det gør ONDT hun skal ha det sådan, og sammentidig gør det bare ekstra ondt i mig.. jeg venter hver dag på et smil fra hende hvor hun stryger mig over håret eller giver mig et kram og undskylder de grimme ord hun har sagt, håber og ber hver dag... og VED jeg skal høre dem inden jeg kommer videre, men kan heller ikke presse på, når en er deprimeret...
Jeg har jo ikke gjort hende ondt eller noget...men føler næsten jeg må ha gjort det siden man skal få sådanne at vide...forstår ingenting, ser ingenting, laver ingenting... er virkelig bare nede lige, gid der fandtes en hypnose til at få de ord væk fra mit sind, gid der gjorde...

Det virker som om du er fuldstændig besat af hende så meget at du fuldstændig tilside sætter dig selv???????????? det er bekymrende at du holder dig selv fast på den måde..men men vi har alle vores måde at gå gennem livet på og personligt undre jeg mig lidt over hvorfor du henvender dig til folk her på debatten om råd når du alligevel bare lukker øjenene for det de forskellige skriver af egen erfaring og eller råd til hvordan du kommer videre....Du er simpelthen afhængig af at tilfredstille din kæreste og sidste råd til dig fra mig ( hjælp dig selv i en fart for ellers blir du en zoombi der lever hendes og eller dine fremtidige kæresters liv)kærligst sommerblomst

øjnene, jeg lytter og prøver på at forstå..ikke andet :-(... kan godt være jeg bare skal bruge et spark for at komme videre....men det indebærer bare at jeg skal smide hende ud... det er det jeg har det lidt svært med :-(... derudover håbede jeg nok lidt naivt på at der var nogle der kendte til depression og folks væremåde.. det ville måske have lunet lidt at folk vidste at det var sygdommen der snakkede i stedet for personen som jeg har delt så meget med.. måske er det bare det jeg søgte...ved det ikke.... sorry sommerblomst, du har faktisk været god, jeg er nok bare ikke den hårde type, men det hjælper lidt at folk synes det er okay at være det :-)

Hej!
Jeg synes, det er så synd for dig.
Jeg har en adresse, der måske kan være en hjælp for dig:
www.depnet.dk
Jeg har været inde og se på den i går, og den har infos til pårørende, chat, erfaringer fra andre. Dvs. der er "rigtige" mennesker derinde, ikke kun fageksperter, men mennesker, der står i virkeligheden - måske også i én som din?
Held og lykke og pas på dig selv.
Hej, hej ...

det var så også der det gik galt, hvor jeg kunne aflæse alt hvad hun har sagt og gjort, og det svarer til ALLE de andre derinde.. De har bare holdt ud og været en støtte og så er kæresten kommet ud af depressionen og de har fået det så godt som aldrig før... men det får vi det ikke nu hun flytter langt væk.....så er eksamen overstået og så kan hun tilskrive at hun har fået det bedre pga. hun ikke er sammen med mig længere
Jeg SKAL simepelthen bare give slip..det her er for hårdt... og situationen er uholdbar..
Havde bare ønsket hun havde fået konstateret depressionen noget før...så kunne vi have bearbejdet det sammen..
VIDERE:::::

og jeg kan hilse og sige at jeg har lidt af depression i lang tid, det var en kamp at komme ud af det, men det gjorde jeg. Tag dig sammen, din eks misbruger situationen. For at komme ud af en depresion er det én selv der skal arbejde på det. Du kan hjælpe, være der for hende osv., endda give dig selv skylden for det og hun udnytter det bare. Du piver hele tiden og nægter at se det i øjnene: hun vil ikke have dig. Vågn op og kom videre uden al den her selvmedlidenhed. Du må undskylde at jeg skriver det sådan ligeud, men du mangler nosser. Hvis jeg var din kæreste ville jeg også væk. Piger kan godt lide at få lidt modspil og du opfører dig som en underdanig slave. Hav lidt ryggrad, du er en mand og ikke en 15-årig knægt! Der er ikke nogen der er død, folk går fra hinanden når de ikke kan/vil sammen mere. Du kan ikke gøre noget, der skal to til tango. Og det er ikke depressionen der snakker. Tro mig - jeg snakker af egen erfaring.

Du skal ikke undskylde for at give mig et spark, det er HELT ok :-)... Jeg HAR rygrad tro mig, men samtidig er jeg egentligt heller ikke i tvivl om at sådanne ord kan knække selv de fleste. Men jeg har vist også ramt bunden nu og skal videre derfra, men føler dog stadig en vrede skuffelse, smerte over at det var nødvendigt at bruge sådanne ord, lad os da gå fra hinaden og ladet vores forhold stå som et smukt minde istedet for dette...... Tror det er det der rammer mig mest at hun ikke gjorde det....men som sagt kan jeg jo ikke gøre noget ved DET!!!!... nu vil jeg ud og købe noget godt til mig SELV :-)

Hej M30,
nu bliver jeg også nødt til at være med i debatten. For det første vil jeg sige, at jeg synes du virker rigtig rar og som en god støtte for din kæreste. Det er utrolig svært at komme i gennem en depression.
For mig lyder det som om, at de ting hun har sagt til dig, har hun gjort for at skåne dig. ( ved det lyder mærkeligt, forklaring følger). I en svær situation som hun er i med den sygdom, tænker man meget på sig selv. Ens tanker er fyldt op med negative tanker. Hun er måske også utrolig ked af det, og får derfor dårlig samvittighed fordi det går ud over dig. Ja så er det lettere at gøre det forbi, for så har hun kun sig selv at stå til regnskab for, når hun er sur, ked eller har lyst til at være alene.
Dårlig samvittighed, lavt selvværd og at være ked af det, er desværre tæt forbundet med en depression.
Giv hende tid, når hun først er i behandling skal det nok gå. Jeg synes bare det er pragtfuld at du er der hos/for hende. Men husk bare også at passe på dig selv i forløbet, du skal stadig ha det godt.
Venligst
Cecilina

jeg kan se på dine indlæg at du så småt kommer til en erkendelse og det syntes jeg er super godt for dig, det viser at du godt kan se du er nød til at tage tyre ved hornene..smiler..har du brug for mere enkel samtale er du velkommen til at skrive på misbrugskonsulent@hotmail.com.. jeg tror på at det vil gå dig godt når du er kommet igennem denne proces.. kærligst sommerblomst

Glemte at tilføje at jeg ikke mener at du skal være den hårde type, det er jeg sørme heller ikke,men jeg genkender de ting du skriver fra mit eget liv og jeg kan se hvor meget du lever hendes liv og tilsidesætter dit eget og det mener jeg kan være en fare?? kærligst sommerblomst65

Det der må du virkelig ikke sige, Nu vælter det hele ind i mig igen, håbet, lyset,bekymringen,beskytsomheden, tårerne... Det virkede lidt nemmere bare at sige hun er en udspekuleret rad og på den bekostning gøre sig sur, selvom det nok lyder lidt dumt :-(
Der er jo virkelig intet jeg hellere ville end at hjælpe hende, men jeg KAN simpelthen ikke, og har ikke været hjemme i flere dage nu.
Hun har fået en lejlighede og det står højt i hovedet på hende bare at komme ned og "bygge sin egen lille hule" og det er det positive hun kan kikke frem til..
Jeg ved godt alle symptomerne på depression, jeg VED godt hun lider af lavt selvværd, jeg ved godt nu at derfor har de andre små ting jeg giver hende for at vise jeg elsker hende ikke har så stor betydning som hvis jeg havde givet hende noget tøj eller lignende som hun kan føle sig smuk i.
Jeg har bare tænkt på nogle virkelige anderledes gaver som viser jeg tænker på hende.
Søde varme sutter, som kan varmes i microen fordi hun tit havde kolde fødder.
En lille sød tøjmarsvin, fordi hun ikke kunne få den lille hund som hun gerne vil pga. vi ikke har tiden.
en lille sød æggekoger da hun begyndte at spise mange æg.
en lille aircleaner da hun led meaget af migræne på et tidspunkt.
En lille "laffe" tøjdyr, da hun synes Peter plys og haffelaffen, var SÅ sød (sys jeg egentligt også :-)
en lille blomst om morgenen i bilen på vores månedsdag, hvor et billede af laffe ønsker tillykke.
lavede en lille hjemmeside hvor hun kunne fremvise hendes produkter, så hun måske ville have nemmere ved at komme ind på sit ønskestudie.
Et gavekort til noget elektroterapi, for at hun kunne få det bedre med sig selv og hendes celluite (som jeg ikke synes var noget alligevel:-)
en "knus og kram" interflorabuket, da hun var i praktik i den anden ende af landet og boede der.
osv...
NEJ!!!....jeg kan ikke tage ansvar for at hun skal ha det bedre, hvis hun så samtidig skal få mig ned :-(....desværre
Har ikke været hejmme i flere dage nu, og overvejer at blive væk indtil hun er væk...hun er virkelig ved at få fjernet alle mine følelser for hende også... og DET vil JEG ikke.. vil tænke på de gode og dejlige stunder,
Som en sagde til mig.. Jeg er den der vil få det nemmest fremover ved at vide jeg kæmpede og prøvede til det sidste, det vil aldrig give mig dårlig samvittighed i fremtiden.. (den følels lidt rar)

Nu havde du det rimeligt og så kommer der en Cecilia - åh lad os vente og elske hinanden - og så falder du i igen! Som sagt er din eks (om og om igen) en udspekuleret sut og den er ikke længere. Den eneste hun tænker på er sig selv og det er ikke pga. depressionen. Jeg har selv været der. Det er depressionen der "snakker" igennem - for hun er glad for at flytte fra dig. Vel at mærke - efter hun afslutter sin uddanelse... Men holdt da op hvor du virker sød, med alle de ting du har tænkt på og købt til hende... Øv, jeg ville ønske at min kæreste tænkte lige så meget på mig, men i vores forhold er det lige omvendt. Er der flere af din slags der hvor du kommer fra? ;-)

rigtig hvad jeg skal sige længere, nogle gange føles det simpelt og andre gange..tjaa :-)..
Tak for rosen :-) men Du skal ikke tro jeg kun har positve sider, jeg har en masse negative sider også :-).. men jo jeg kan godt lide at tænke på andre og være lidt omsorgsfuld, det er nok både negativt og positvit på samme tid.
Dog vil jeg lige indskyde at "sut" er lidt for hårdt, vi har delt rigtig mange specielle stunder sammen,og har været gode sammen på rigtig mange tidspunkter, men som en sagde jeg kan ikke tvinge nogen til at elske mig..:-(
Så nu er det lidt ligesom afslutningen på James blunt sangen:
"its time to face the truth, ill never be with you"

men det er også måden man afslutter det på. Jeg har også været i forhold der var fantastiske indtil afslutningen... Desværre. Det er vel helheden der tæller. Går det nu lidt bedre med dig?

det går bedre i perioder...hvis jeg skubber det væk :-)... ting tar tid... tænker lidt på hvor dejligt det vil blive at finde en der værdsatte en for sine gode sider istedet for at hade en for de dårlige..
Når jeg tænker på hvor dejligt det bliver at modtage lidt istedetfor hele tiden at gi, varmer det en del..
Der vil nok komme flere nedture, men de vil nok være over at det var træls jeg/vi ikke havde gjort noget ved hendes depression noget før..
ville ønske det var sommer...der blomstrer jeg altid gevaldigt op med min udendørssport og mine venner :-)

at det var nok meningen, depression eller ej. Det lyder måske som en kliché, men når du sidder der om nogle år og kigger tilbage kan du se at det VAR meningen. Nu er du såret og ked af det og kan ikke se på det fra en objektiv side (det kunne jeg heller ikke) men alt tager tid. Jeg vil ikke sige at tiden læger alle sår, for det gør den ikke, men den lægger en dæmper over hvad der er sket. Så dejlig som du lyder til, skal du nok finde en kvinde der vil sætte pris på dig (selv om du også har dine negative sider - alle har dem). Har du lyst til at snakke mere om det kan du altid sende mig en mail :-)
M.v.h. Amidala