1tilføjet af

Den sorte list?

Har postet lign. indlæg i anden gruppe.
Jeg mener ikke at lægerne skal sortlistes, som sundhedsministeren vil have det. Begrundelsen er, i første omgang, ikke at jeg vil holde hånden over lægerne, men fordi jeg mener at forslaget er problematisk. Følgende punkter synes jeg er værd at tænke over og jeg er meget interesseret i at høre hvad andre mener.
1)   forslaget er at offentliggøre lægens navn og hospital men ikke hvilken afdeling fejlen er begået på. Men hvordan ved man så, som patient, om den sortlistede læge Jens Jensen på Rigshospitalet, er den samme læge Jens Jensen der skal operere en, når man ikke kan se hvilken afdeling fejlen er begået på? Og hvad nu hvis læge Jens Jensen, som så mange læger, i sin fritid arbejder på privatklinik/hospital? Så er han sortlistet det ene sted men ikke det andet, hvilket vel er imod forslagets hensigt?!
2)   Forslaget lægger op til at det er sagerne i patientklagenævnet der skal ligge til grund for hvem der sortlistes. Det er et problem fordi det er ret tilfældigt hvilke sager der kommer til patientklagenævnet, mange af sagerne er ikke de ”rigtige” sager (dem man kan lære noget af og hvor kritikken er berettiget), og fordi nævnet går efter bolden og ikke efter manden. Det betyder at der ikke sættes fokus på problemet og dets løsning, men fokuserer på at placere ansvaret på den enkelte.
3)   I Danmark dør over 5000 patienter årligt som resultat af fejlmedicinering og fejloperation. I patientklagenævnet behandles ca. 2800 sager årligt og i 80% af sagerne findes der ikke grund til at kritisere lægen/personalet. Det betyder at langt de fleste af de mest grelle fejl aldrig bliver indberettet. Du kan altså nemt blive opereret af en "dødsengel", hvilket vel var det en sortliste skulle forhindre
tilføjet af

Noget at tænke over ...

Jeg kan som sådan ikke kommentere sagen, for jeg ved for lidt om det. Men klart er, det gav da noget at tænke over.
Hilsen,
Lars
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.